Ved loven foretages med virkning fra 1. juli 1970 ændringer i følgende fem kirkelige love:

1. Lov om kirkers bestyrelse m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 454 af 23. september 1947 med senere ændringer,

2. lov nr. 294 af 18. juni 1969 om folkekirkens lønningsvæsen m. m.,

3. lov om menighedsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 1. september 1966 med senere ændringer,

4. lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961 med senere ændringer, samt

5. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947 med senere ændringer.

Baggrunden for ændringerne er i første række den omfattende ændring af landets kommunale inddeling, og de vedrører navnlig bestemmelserne om budgettering af de kirkelige udgifter, som dækkes gennem den lokale ligning. Med henblik på i videst muligt omfang at samordne budgetlægningen for de kirkelige kasser inden for et fællesligningsområde er kompetencen til at stadfæste overslag for samtlige kirkelige kasser og til at godkende ligningsbeløb til dækning af disse kassers underskud blevet henlagt til provstiudvalgene, således at kirkeministeriets og overtilsynenes tidligere beføjelser på dette område er bortfaldet. I konsekvens heraf er revisionen af samtlige kirkelige kassers regnskaber ligeledes henlagt til provstiudvalgene.

For at simplificere budgetlægningen og revisionen ophæver loven kirkebetjeningskassen som en selvstændig kasse, således at denne kasses indtægter og udgifter for selvejende kirkers vedkommende indgår i kirkekassens overslag og regnskab på tilsvarende måde, som det tidligere er sket med hensyn til menighedsrådskasserne.

Loven medfører en vis decentralisering for så vidt angår de under kirkeministeriets forretningsområde hørende sager, idet den tilvejebringer hjemmel for, at kompetencen i en række rutineprægede sager angående kirker, præstegårde og kirkegårde samt angående kirkers og præsteembeders jorder m. v. kan overføres fra kirkeministeriet til stiftsøvrighederne.

Ved loven ophæves endvidere de bestående særordninger for Københavns og Frederiksbergs vedkommende såvel på det økonomiske som på det administrative område, for dette sidstes vedkommende særlig med hensyn til varetagelsen af overtilsynsforretningerne i København.

Herudover skal nævnes følgende ændringer, der blev indføjet under lovforslagets behandling i folketinget:

I lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m. blev indsat en ny paragraf, der tilvejebringer hjemmel for, at kristne trossamfund, som ikke råder over eget gudstjenestelokale, kan få overladt en af folkekirkens kirker til gudstjenstlig brug, såfremt menighedsrådet er villig til at stille kirke til rådighed og biskoppen meddeler tilladelse hertil. Bestemmelsen indebærer endvidere, at begravelse inden for kristne trossamfund uden for folkekirken under tilsvarende betingelser kan finde sted fra en af dennes kirker, såfremt begravelseskapel ikke forefindes.

I lov om folkekirkens lønningsvæsen blev der tilvejebragt hjemmel for, at der ydes diæter til provstiudvalgenes valgte medlemmer, idet det forudsættes, at sådanne diæter, hvis størrelse fastsættes af kirkeministeren, udbetales i alle tilfælde.

Efter at den hidtidige ordning, hvorefter attestgebyrer tilfaldt ministerialbogførerne, bortfaldt fra 1. april 1970 at regne, indgik gebyrerne i kirkekassen, der afholder udgifterne til attestblanketter. Da arbejdet med opkrævning, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende disse gebyrer ikke skønnedes at stå i rimeligt forhold til indtægterne, blev bestemmelsen om attestgebyrer af administrative forenklingshensyn ophævet.

Slutteligt skal nævnes, at der for at aflaste præster i store sogne blev tilvejebragt hjemmel for, at biskoppen efter indstilling fra en præst og vedkommende menighedsråd kan tillade, at der antages medhjælp ved konfirmandundervisningen. Udgifterne hertil afholdes af præstelønningskassen.

Lovforslaget fik i folketinget en i det store og hele velvillig modtagelse af partiernes ordførere. I tilknytning til lovforslaget efterlyste Bodil Koch (S) nye demokratiske valgregler for valg til provstiudvalgene, ligesom hun ønskede lovfæstet, at menighedsrådene har ret til at udlåne kirkerne til benyttelse ved andre trossamfunds gudstjenester. Burgdorf (KF) ønskede gerne tillagt menighedsrådene endnu mere ansvar og derved mere frihed til at disponere. Han fandt de gældende regler for valg til provstiudvalgene for „oldnordiske" og „udemokratiske", og han rejste spørgsmålet, om provsten fortsat bør være født formand for provstiudvalget. Samuelsen (RV) gav udtryk for tilsvarende synspunkter, og også Evan Jensen (V) fandt det nødvendigt nøje at overveje formen for valget af provstiudvalgsmedlemmerne. Begge de to sidste ordførere gav udtryk for glæde over den decentralisering, som var indeholdt i lovforslaget, omend Samuelsen ikke fandt, at der var tale om noget stort skridt på vejen fremad. Morten Lange (SF) kunne nok i hovedsagen hilse lovforslaget velkommen, men han havde gerne set en helt anderledes effektiv omlægning af hele den kirkelige lovgivning, som også ville have betydet en simplificering af „denne næsten uigennemtrængelige lovjungle".

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, som i betænkningen bl. a. anfører, at kirkeministeren i forbindelse med udvalgets drøftelse af spørgsmål vedrørende menighedsrådenes kasse- og regnskabsvæsen har givet udtryk for, at den foreslåede nedlæggelse af kirkebetjeningskassen som en selvstændig kasse ved de selvejende kirker vil nødvendiggøre en ændring af de nu anvendte blanketter til kirkekassernes overslag og regnskaber, og at der i forbindelse hermed vil blive tilstræbt den størst mulige forenkling af disses indhold. Endvidere vil blanketterne til præsteIønningskassernes overslag og regnskaber blive forenklet betydeligt.

Endvidere anføres det, at udvalget i samråd med kirkeministeren har drøftet spørgsmålet om provstiudvalgenes sammensætning og valg, og at ministeren over for udvalget har givet tilsagn om, at ændrede regler for valg af læge medlemmer til provstiudvalgene vil blive fastsat inden afholdelse af næste valg.

Endvidere har ministeren over for udvalget oplyst, at arbejdet med regulering af grænserne for sogne og pastorater som følge af kommunalreformens gennemførelse allerede er iværksat, og at arbejdet vil blive søgt afsluttet hurtigst muligt, hvorefter regulering af provsti- og stiftsgrænser vil finde sted.

Udvalget indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse med 8 af ministeren foreslåede ændringer, som i det væsentlige er omtalt foran under gennemgangen af lovens indhold.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 133 stemmer; 2 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.