I bogføringslov nr. 178 af 5. juni 1959, som ændret ved lov nr. 225 af 8. juni 1966, er i § 1, stk. 1, C, nr. 35, fastsat, at landbrugere er bogføringspligtige, hvis vedkommende landbrugsejendom har et areal på mindst 15 ha, og ejendomsværdien er fastsat til 175.000 kr. og derover.

Ved lovændringen, der er indsat som stk. 6 i bogføringslovens § 1, bemyndiges handelsministeren til at udsætte tidspunktet for bogføringspligtens indtræden for virksomheder, der ikke hidtil har været bogføringspligtige, som følge af, at der ved de almindelige vurderinger sker ændringer i landbrugsejendommes ansættelse til ejendomsværdi, i indtil 2 år.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte handelsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„.... Ændringen er en følge af, at den 14. almindelige vurdering er beregnet at ville medføre, at ca. 8.000 landbrugere, som ikke hidtil har været bogføringspligtige, inddrages under bogføringspligt. De nye bogføringspligtige landbrugere vil ikke være jævnt fordelt over hele landet, idet der alene i Jylland — bortset fra Sønderjylland — vil blive næsten 5.500 nye bogføringspligtige landbrugere, heraf 2.550 i Vestjylland, der omfatter Thisted, Viborg, Ringkøbing og Ribe amtsrådskredse.

Beregningen er foretaget på grundlag af forvurderingerne. En nøjagtig opgørelse over antallet foreligger endnu ikke, men efter de seneste oplysninger må det antages, at antallet af nye bogføringspligtige landbrugere vil blive som forventet.

Anmodning om ændring af bogføringsloven er kommet fra De samvirkende danske Landboforeninger, og jeg mener, at man må give landboforeningerne medhold i, at et så stort antal landbrugere ikke bør pålægges bogføringspligt på samme tid, idet det ikke vil være muligt at skaffe kvalificeret regnskabsmæssig bistand til tilrettelæggelse af bogføringen.

Landboforeningerne har foreslået, at bogføringspligten indtræder i tre tempi, således at ca. en tredjedel af de nye bogføringspligtige landbrugere bliver bogføringspligtige fra 1. januar 1970, ca. 1/3 vil blive det 1. januar 1971 og de sidste den 1. januar 1972. En ikrafttræden i to tempi vil dog subsidiært kunne accepteres.

En tilsvarende bestemmelse om udskydelse af ikrafttræden af bogføringspligten med virkning for den 13. almindelige vurdering blev gennemført på foranledning af det folketingsudvalg, der blev nedsat til behandling af det forslag til lov om ændring af bogføringsloven, der resulterede i lov nr. 225 af 8. juni 1966.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er fremsat ønske om en generel forhøjelse af grænsen på 175.000 kr. for bogføringspligt, idet også landboforeningerne anser det for ønskeligt, at så mange landmænd som muligt fører regnskab. Der er alene anmodet om, at udvidelsen af antallet af bogføringspligtige ikke sker i et hurtigere tempo, end det vil være muligt at skaffe den fornødne bistand til regnskabsopgørelserne.

Da det også i fremtiden ved de almindelige vurderinger vil kunne forventes, at der på én gang bliver et stort antal nye bogføringspligtige landbrugere, foreslås det, at bogføringeloven ændres således, at der gives handelsministeren bemyndigelse til, når ejere af landbrugsejendomme bliver bogføringspligtige som følge af ændringer i ejendomsværdien ved de almindelige vurderinger, da at udsætte tidspunktet for bogføringspligtens indtræden, dog kun i indtil 2 år.

Det er min tanke, hvis denne bemyndigelse gives, at udstede en bekendtgørelse om, at bogføringspligten for de landbrugere, der bliver bogføringspligtige som følge af den 14. almindelige vurdering, indtræder i tre tempi som i første række ønsket af landboforeningerne. De landbrugere, hvis ejendomsværdi ved 13. almindelige vurdering lå fra 160.000-175.000 kr., vil være bogføringspligtige allerede fra 1. januar 1970. De, hvis ejendomsværdi lå fra 145.000-160.000 kr., vil blive bogføringspligtige den 1. januar 1971, og de, hvis ejendomsværdi var under 145.000 kr., den 1. januar 1972...."

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere bortset fra Ove Munch (SF) tilslutte sig lovforslaget. Ove Munch var af den mening, at man så hurtigt som muligt skulle over til, at alle var bogføringspligtige, og han var derfor modstander af, at der i et betragteligt antal år ud i fremtiden skulle ske skatteansættelse efter skøn i de nye storkommuner.

Lovforslaget underkastedes en kortvarig udvalgsbehandling.

Ved 3. behandling vedtoges det med 120 stemmer mod 9 (SF, VS).