Loven har følgende affattelse:

,,§ 1. For tjenesteydelser her i landet må der ikke finde forhøjelse sted af de den 15. maj 1970 gældende priser, takster eller honorarer.

Stk. 2. Monopoltilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk.l.

Stk. 3. Ved tjenesteydelser forstås i denne lov ydelser, der mod vederlag udføres som led i erhvervsvirksomhed.

§ 2. Virksomheder inden for industri, håndværk og handel, som for salg af varer her i landet fastsætter eller tilkendegiver priser eller avancer for videresalg i efterfølgende omsætningsled, skal anmelde disse og ændringer heri til monopoltilsynet. Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest samtidig med, at priserne meddeles de efterfølgende omsætningsled. Modtagelse af anmeldelse indebærer ikke godkendelse af de anmeldte priser eller avancer.

Stk. 2. Monopoltilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold eller priser, takster og honorarer, der i henhold til lovgivningen skal godkendes af folketingets finansudvalg.

§ 4. Med hensyn til monopoltilsynets beføjelser til at kræve oplysninger m. v. og med hensyn til klage over tilsynets afgørelser finder reglerne i § 15, jfr. § 20, og § 18 i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger tilsvarende anvendelse.

§ 5. Overtrædelse af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at meddele oplysninger, som afkræves ham i henhold til § 4, jfr. monopollovens § 15.

Stk. 3. Den, som i forhold, der er omfattet af loven, meddeler monopoltilsynet eller det i monopollovens § 18 omhandlede nævn urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold af betydning for den pågældende sags afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Stk. 5. Ved behandlingen af sager i henhold til denne bestemmelse finder de i lov om rettens pleje, kapitel 69, indeholdte regler anvendelse i samme omfang som i sager, der påtales af statsadvokaten.

§ 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 7. Loven træder i kraft den 21. maj 1970. Bestemmelserne i § 2 træder dog først i kraft den 1. juli 1970.

Stk. 2. Loven bortfalder den 1. marts 1971.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."

Fremsættelsen af lovforslaget skete som led i de økonomiske foranstaltninger, som regeringen ville gennemføre med henblik på den indkomstpolitik, som regeringen havde tilkendegivet at ville føre på længere sigt.

Handelsministeren udtalte herom ved fremsættelsen:

„... Regeringen er enig i, at indkomstpolitik må føres på et bredt grundlag, således at alle vigtigere områder af indkomstdannelsen bliver omfattet heraf. Indkomstpolitikken må nødvendigvis også kunne spille på et bredt register af foranstaltninger. Nogle indkomstpolitiske reguleringer er af generel karakter, hvilket blandt andet gælder de indgreb i indkomstdannelsen, der fremkommer som et resultat af skattepolitikken, medens andre er mere specifikke for særlige områder af indkomstdannelsen.

Med hensyn til indkomstdannelsen inden for erhvervslivet kan der være grund til særlig at pege på den del af lovgivningen, der omhandler kontrollen med monopoler og konkurrencebegrænsninger, den særlige prislovgivning og de foranstaltninger, som også på anden måde sigter på at fremme konkurrencen inden for erhvervslivet.

Gennem en modernisering og ajourføring af vigtige erhvervslove har folketinget gennem de senere år på en betydningsfuld måde bidraget til at fremme konkurrencen inden for erhvervslivet, og regeringen agter at følge denne linje op. Det er min opfattelse, at der herigennem kan ydes det mest effektive bidrag til en sund og velafbalanceret pris- og indkomstdannelse inden for erhvervslivet.

Imidlertid må det erkendes, at den helt frie konkurrence repræsenterer en idealtilstand, som aldrig vil blive realiseret, og at det derfor er nødvendigt at give mulighed for kontrol med og indgreb over for monopoler og konkurrencebegrænsninger og overfor prisdannelsen på de områder, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig effektiv. Den gældende lovgivning, der tager sigte herpå, består dels af monopolloven fra 1955 og af prisindseendeloven, der har fået sit nuværende indhold i 1966. Begge disse love er gennemført af et enigt folketing. Hertil kommer den særlige lov om anmeldelse af vejledende priser, hvilken lov senest blev ændret den 18. juni 1969.

Fremsættelsen af det foreliggende lovforslag må ses på baggrund af de erfaringer, der er indvundet ved administrationen af denne lovgivning. Når regeringen har fundet det nødvendigt at foreslå en lovgivning om øjeblikkeligt stop for priser, takster og honorarer for tjenesteydelser, må dette ses i forbindelse med, at beføjelsen i lov om vejledende priser til at give bindende kalkulationsregler særligt har været benyttet på dette område, og når den ikke har været benyttet hertil i endnu videre omfang, skyldes det blandt andet, at erfaringen viser, at det er særlig vanskeligt at give kalkulationsregler for tjenesteydelseområdet. Af kontrolmæssige og administrative grunde er det derfor fundet mere hensigtsmæssigt at gennemføre indgrebene på disse områder i form af et generelt prisstop. Det vil være rimeligt at give monopoltilsynet mulighed for at dispensere, og her tænkes særligt på sådanne tilfælde, hvor nødvendige omkostningsstigninger har et sådant omfang, at det ikke vil være rimeligt at lade de pågældende erhvervsdrivende bære dem selv.

Gennemføres et sådant øjeblikkeligt prisstop for tjenesteydelser, mener jeg ikke, at der vil være tilstrækkelig grund til at holde den resterende del af loven om vejledende priser i kraft, bortset fra at anmeldelsespligten for vejledende priser overføres fra den gældende lov til lovforslaget. Denne anmeldelsespligt vil således kunne være en støtte for monopoltilsynet ved anvendelsen af loven om indseende med priser. Ifølge denne lov kan monopoltilsynet samtidig med at iværksætte en undersøgelse af pris- og avanceforholdene inden for særlige områder fastsætte prisstop for tidsrum af indtil 6 måneder. Viser en foretagen undersøgelse, at der forekommer urimelige priser, kan monopoltilsynet herefter fastsætte højestepriser og -avancer for indtil 6 måneder ad gangen.

Gennem denne lov vil monopoltilsynet således kunne udøve en aktiv overvågen af pris- og avancedannelsen inden for hele erhvervslivet og vil om fornødent kunne gribe regulerende ind. Jeg har ingen grund til at betvivle, at monopoltilsynet vil være agtpågivende over for den kommende udvikling og herunder have opmærksomheden henvendt på, at de foranstaltninger, som regeringen på andre områder vil gennemføre for at stabilisere prisudviklingen, får fuld effekt.

Det er indlysende, at administrationen af denne lovgivning på prisområdet nødvendiggør en ekstra indsats af monopoltilsynet. Regeringen er indstillet på at stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Staben i monopoltilsynet er allerede udbygget i det omfang, det har været muligt, i forbindelse med administrationen af den gældende prislovgivning, og det er hensigten at fastholde denne udbygning af staben med henblik på såvel administrationen af prisstoppet for tjenesteydelser som for at muliggøre en aktiv prisovervågen i medfør af prisindseendeloven...."

Med dispensation fra fristerne i folketingets forretningsorden fandt samtlige 3 behandlinger af lovforslaget i folketinget" sted samme dag — den 19. maj.

Ved 1. behandlingen udtalte Kampmann (S), at hans parti utallige gange havde tilkendegivet at ville være med til at føre en indkomstpolitik. Den skulle blot mindst være ligelig for alle og omfattende alle. Hverken dette forslag eller de øvrige af komplekset omfattede forslag tilfredsstillede imidlertid disse to betingelser. Han rejste spørgsmål, om prisstoppet også skulle omfatte offentlige serviceydelser, såsom transport, elektricitet og andre offentlige ydelser. Af ministerens svar på dette spørgsmål og af det kommende udvalgsarbejde ville det afhænge, om socialdemokratiet kunne tiltræde forslaget.

Jørgen Jensen (KF) fandt det en alvorlig ting at gennemføre et prisstop over for en stor del af erhvervslivet, men det kunne være nødvendigt at gøre det. Med lovforslagets gennemførelse ville en meget stor del af erhvervslivet yde et betydeligt bidrag til den nødvendige sanering af landets økonomi.

På venstres vegne erklærede Jens Frandsen, at det var overordentligt vigtigt, at man så effektivt som muligt søgte en tilstrækkelig prisstabilitet bevaret. Selvom man kunne nære betænkeligheder ved visse dele af lovforslaget, måtte det indrømmes, at øgede omkostninger ville have en tilbøjelighed til at udvikle sig under et efterspørgselspres.

Også Niels Helveg Petersen (RV) kunne tilslutte sig forslaget.

Ømann (SF) fandt, at forslaget var et spinkelt oplæg til en indkomstpolitik. Det var det eneste bidrag, som skulle udøve indkomstpolitik over for de selvstændige erhvervsdrivendes indtægter, det var altså en politik, som skulle afbalancere de planer, man havde om at sætte en ramme om lønmodtagernes indtægter. Det var nu tydeligt dokumenteret, at regeringen ved indkomstpolitik kun forstod begrænsning af lønmodtagernes indtægter, og at man gav op over for andre befolkningsgrupper.

Sigsgaard (VS) opfattede lovforslaget som en indsukringspille, der skulle få de øvrige af regeringen fremsatte forslag til at glide lettere ned. Efter hans mening havde pris- eller avancestop desværre ikke ret meget betydning. Lovforslaget havde i øvrigt en tendens til at vende den tunge ende nedad.

Efter 1. behandlingen henvistes lovforslaget sammen med de øvrige omtalte forslag til behandling i et udvalg. I udvalgets betænkning, hvor samtlige udvalgsberettigede partier tiltrådte forslaget, stillede handelsministeren ændringsforslag vedrørende lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Betænkningen indeholdt i øvrigt følgende fortolkningsbidrag til lovteksten:

„Under samrådet har handelsministeren udtalt, at transport, telefon og telekommunikation ikke er tjenesteydelser i lovens forstand. Det samme gælder levering af vand, gas, elektricitet og fjernvarme. Som eksempel på offentlige takster, der er omfattet af loven, kan nævnes gebyr for næringsadkomster og bevillinger, førerbevis, pas m. v., endvidere gebyrer for undervisning, hospitals- og pleje- hjemstakster samt begravelsesvæsenets takster og takster for vedligeholdelse af kirkegårde.

Handelsministeren har endvidere oplyst, at i det omfang liberale erhvervs takster ved aftale er fastsat som en procentsats af værdien af formuegoder eller arbejdspræstationer m. v., indebærer gennemførelsen af lovforslaget, at sådanne procenter ikke vil kunne forhøjes. De nævnte aftaler vil være underkastet monopollovens regler. Ved tilsynets stillingtagen til sådanne procentsatsers rimelighed lægges der afgørende vægt på, at prisstigninger på formuegoder, arbejdspræstationer m. v., der danner grundlag for honorarberegningen, inddrages i vurderingen. Hensyn hertil kan tages i et særligt for det pågældende område hensigtsmæssigt prisindeks. Samme synspunkt lægges til grund ved monopoltilsynets administration af prisindseendeloven."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 150 stemmer; 2 medlemmer (VS, DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.