Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1970, forhøjedes for en del af de varer, der indløres til Grønland, afgifterne i henhold til lov nr. 270 af 14. juni 1951 for Grønland om indførselsafgifter m. v., som ændret ved lov nr. 305 af 21. december 1957, lov nr. 61 af 21. februar 1962, lov nr. 46 af 10. marts 1965, lov nr. 136 af 26. april 1967 og lov nr. 135 af 30. april 1968.

Afgifterne tilfalder Grønlands landskasse, hvis midler anvendes til finansiering af en række opgaver, der er henlagt til Grønlands landsråd og de grønlandske kommunalbestyrelser, herunder først og fremmest opgaver inden for den sociale forsorg. Herudover anvendes midlerne til dækning af udgifterne i forbindelse med landsrådets og kommunalbestyrelsernes administration.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte ministeren for Grønland ved fremsættelsen bl. a.:

„I forbindelse med vedtagelsen af landskassens budget for 1969 udarbejdede landsrådet et overslag over landskassens forventede indtægter og udgifter i årene 1969-71. Som det fremgår af den i bemærkningerne til lovforslaget indeholdte oversigt over landskassens anslåede indtægter og udgifter 1968-71, må det forventes, at landskassen i perioden 1969-71 vil få et samlet underskud på i alt 6,3 mill. kr., idet indtægterne i den pågældende periode anslås at ville beløbe sig til i alt 198,9 mill. kroner, medens udgifterne anslås at ville beløbe sig til i alt 205,2 mill. kroner. I denne forbindelse bemærkes, at landsrådet ved udarbejdelsen af budgetoverslaget har foretaget en væsentlig nedskæring af planlagte anlægsarbejder for tiden efter 1968.

For at skaffe landskassen den nødvendige indtægtsforøgelse til dækning af det anslåede underskud har landsrådet på sin forårssamling i 1969 stillet forslag om en forhøjelse af algilterne på sukker, chokolade- og sukkervarer, malt, øl, cigarer, cigaretter og humle. Afgiftsforhøjelserne anslås at ville indbringe landskassen en samlet merindtægt i årene 1970 og 1971 på i alt 10,6 mill. kroner...."

Ud over de af ministeren nævnte forhøjelser indeholder loven efter et af ministeren efter anmodning af Grønlands landsråd stillet ændringsforslag en bestemmelse om forhøjelse af afgilterne på spiritus, ligesom den oprindeligt i lovforslaget foreslåede forhøjelse af afgiften på øl er skærpet. Disse skærpelser af afgifterne på øl og spiritus gennemførtes som øjeblikkelige foranstaltninger til begrænsning af alkoholforbruget i Grønland.

Endelig gennemførtes ved loven en teknisk omlægning af afgiften på chokolade- og sukkervarer i lighed med de hernede gældende regler, således at afgiften fremtidig er en ren vægtafgift.

For at afgiftsforhøjelserne ikke skal medføre en forhøjelse af det grønlandske løn- og prisniveau, er de i lighed med tidligere gennemførte afgiftsforhøjelser holdt uden for beregningen af de grønlandske særpristal og reguleringspristal.

Lovforslaget blev ved 1. behandling i folketinget modtaget ret velvilligt af alle ordførerne. Såvel Carl P. Jensen (S), Lembourn (KF), Holger Hansen (V) som Kirkegaard (RV) fandt det dog urimeligt, at der ikke i lovforslaget var stillet forslag om forhøjelse af afgiften på spiritus, og Kirkegaard (RV) bad i denne forbindelse ministeren om at overveje at give afkald på afgift af alkoholfri drikke. Lembourn (KF) udtrykte bekymring over, at det gældende grønlandske afgiftssystem skulle gøre det vanskeligere for andre grønlandske handlende end KGH at indføre beskattede varer til Grønland. Gunhild Due (SF) gik ind for, at der snarest indførtes en direkte skat i Grønland, hvilket ville muliggøre en socialt mere retfærdig fordeling af skattebyrden. Knud Hertling (Grl) pegede på faren for, at afgiftsforhøjelserne ville medføre avancestigninger, og efterlyste effektive kontrolforanstaltninger for udviklingen af priser og avancer i Grønland.

Efter udvalgsbehandling, der resulterede i en række ændringsforslag af ministeren for Grønland, hvoraf de vigtigste er omtalt i det foregående, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med disse ændringer enstemmigt med 128 stemmer. 2 medlemmer (VS) undlod at stemme.