I forbindelse med den nedenfor omtalte lov om ændring af lov for Grønland om indførselsafgifter m. v. (nr. 55) er der i loven om ændring af lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m. v., jfr. lov nr. 441 af 22. december 1966, fastsat nærmere regler om landsrådets og kommunalbestyrelsernes økonomiske forvaltning og om tilsynet hermed. I den hidtidige lov blev tilsynet kun beskrevet i store træk, idet landshøvdingen som medlem af landsrådet deltog i bevillingsmyndigheden og derigennem dækkede det i grundlovens § 82 forudsatte statstilsyn med landsrådets og kommunalbestyrelsernes virksomhed. Bortset fra de forskelle, der følger af, at landsrådet og de grønlandske kommunalbestyrelser ikke har adgang til skatteudskrivning, er bestemmelserne i det væsentlige i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

Loven indebærer i sig selv ikke nogen ændring af det økonomiske grundlag for landsrådets og kommunalbestyrelsernes virksomhed, ligesom loven ikke indebærer nogen ændring af den hidtidige opgavefordeling mellem staten, landsrådet og kommunerne. De i loven indeholdte principper vil imidlertid kunne anvendes, uanset der sker ændring i landskassens og kommunernes indtægtsgrundlag, og uanset der foretages en ændring af opgavefordelingen mellem staten, landsrådet og kommunerne. Hvad angår førstnævnte spørgsmål oplyses det i bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren for Grønland efter henstilling fra landsrådet i foråret 1968 nedsatte en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde forslag til et indkomstskattesystem i Grønland samt overveje mulighederne for gennemførelse af andre beskatningsformer i Grønland, herunder en generel importafgiftsordning. Arbejdsgruppen har i juli måned 1969 afgivet en betænkning, der for øjeblikket er til behandling i landsrådet. Spørgsmålet om en ændret opgavefordeling mellem staten, landsrådet og kommunerne vil snarest blive taget op til overvejelse.

Medens reglerne om landsrådets og kommunalbestyrelsernes økonomiske virksomhed som nævnt hidtil har været fastsat i en selvstændig lov, har man fundet det naturligt, at reglerne nu — i lighed med den kommunale styrelseslov hernede — indarbejdes i loven om Grønlands landsråd og de grønlandske kommunalbestyrelser m. v., der i øvrigt indeholder reglerne om landsrådets og kommunalbestyrelsernes virksomhed.

Den foreslåede selvstændiggørelse af kommunerne må forventes at ville medføre et øget behov for vejledning af kommunalbestyrelserne, ikke mindst på grund af de vanskelige kommunikationsforhold såvel mellem kommunalbestyrelserne indbyrdes som mellem den enkelte kommunalbestyrelse og tilsynsmyndigheden. Med henblik herpå oplyses det i bemærkningerne til lovforslaget, at der til en centralt til tilsynsmyndigheden etableret revision tænkes knyttet en tilsynsførende samt to rejsehold à to personer, der ved besøg i de enkelte kommuner dels skal yde kommunalbestyrelserne vejledning med hensyn til kommunens forvaltning, dels skal bistå ved udøvelsen af tilsynsfunktionerne i forhold til kommunalbestyrelserne. De årlige udgifter hertil anslås til 300.000 kr.

Lovforslaget mødte ved 1. behandling i folketinget velvilje fra alle sider. Holger Hansen (V) fandt det dog galt, at kæmneren, der var statstjenestemand, skulle være kommunalbestyrelsens sekretær, og Gunhild Due (SF) tilsluttede sig dette synspunkt, idet hun udtrykte håbet om, at kommunerne i Grønland snart måtte blive så selvstændige, at de kunne ansætte deres egen kæmner. Kjær Rasmussen (VS) betragtede de foreslåede ændringer som forbedringer, men det var for ham et spørgsmål, om en mekanisk overførsel af det danske samfunds teknokratisk-administrative struktur til det grønlandske samfund ville være heldig eller hensigtsmæssig. I øvrigt fandt han, at de grønlandske kommuner havde alt for ringe indflydelse på deres bysamfunds udvikling. Knud Hertling (Grl.) fandt også, at man i Grønland var for langt tilbage med hensyn til kommunestyret.
Kommunerne måtte have større selvstændighed, men det var et spørgsmål, om en kopiering af ordningen hernedefra var den eneste rigtige vej at følge. F. eks. kunne han tænke sig, at man også gav de enkelte udsteder mulighed for at varetage deres interesser inden for kommunen.

Efter udvalgsbehandling, der resulterede i en række ændringer, overvejende af redaktionel art, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 130 stemmer.