Ved lovændringen er gennemført en række ændringer i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 439 af 20. august 1969, hvoraf de vigtigste er følgende:

1. Ved et almennyttigt boligselskabs genudlejning den 1. januar 1971 og senere af lejligheder og lokaler, der er taget i brug inden udgangen af 1964, skal ske (yderligere) indbetaling af bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond. Genudlejningsforhøjelsen er fastsat til 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal. For lejligheder taget i brug i 1963 og 1964 udgør forhøjelsen dog kun 7,50 kr. pr. m2, og for lejligheder, der ikke er forsynet med opvarmning fra centralvarmeanlæg er bidraget til fonden nedsat med 5 kr. pr. m2. Bidrag ydes ikke for lejligheder, hvis opførelse er påbegyndt før den 1. april 1933.

For erhvervslejemål er genudlejningsbidraget til Boligselskabernes Landsbyggefond fastsat til 70 pet. af forskellen mellem vurderingslejen (lejen ved udgangen af 1970) og genudlejningslejen, der forudsættes fastsat på det almindelige markedsniveau.

Boligselskabernes udgifter til indbetaling af bidrag til landsbyggefonden, der forventes at ville være af en størrelsesorden på ca. 10 mill. kr. pr. årgang, kan ikke overvæltes på de eksisterende lejemål, men alene på de genudlejede lejligheder og lokaler.

2. Loven indeholder endvidere bestemmelser om regulering af visse indhomstgrænser i boligbyggeriloven. Disse indkomstgrænser har relation dels til (fortrins)adgangen til at opnå bolig i det almennyttige byggeri og eventuelt bo til reduceret leje i det byggeri, der i sin tid blev opført med tilskud fra det offentlige, dels til adgangen til at opnå lån til betaling af beboerindskud.

3. Boligbyggerilovens kapitel II (§§ 3-9) er blevet ophævet.

Kapitlet udgjorde lovgrundlaget for de tre realkreditinstitutter (realkreditfonde), der ydede sekundære lån, først og fremmest til opførelse af boligbyggeri. Baggrunden for ophævelsen er den gennemførte reform af kreditfor holdene, jfr. lov om realkreditinstitutter m. v., se side 171.

4. En række tekniske og redaktionelle ændringer samt en forbedring af de særlige støttemuligheder for stærkt bevægelseshæmmede. Efter de tidligere regler kunne årligt ydes indtil 250.000 kr. i tilskud til nedbringelse af de ekstraudgifter, der er forbundet med indretning af lejligheder, så de bliver egnede til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede. Beløbet er nu forhøjet til 500.000 kr.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forslag til lov om ændring af lov om boligsikring.

Lovforslagene havde sammenhæng med de af boligministeren og finansministeren fremsatte lovforslag vedrørende realkreditten. Der henvises herom til boligministerens generelle bemærkninger i sin fremsættelsestale, jfr. omtalen af sagen: lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene side 150.

Specielt om nærværende lovforslag gav boligministeren følgende redegørelse ved fremsættelsen:

„For det almennyttige byggeris vedkommende foreligger som nævnt nu en rapport fra Fællesorganisationens og boligministeriets arbejdsgruppe. Rapporten indeholder ikke egentlige forslag, men derimod en række oplysninger, beregninger og synspunkter, der giver et godt indblik i det almennyttige boligbyggeris forhold og problemer. Rapporten vil være et værdifuldt hjælpemiddel ved forsøg på at finde frem til en løsning af disse problemer. Jeg vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen, fordi de midt i en travl periode har været villige til at påtage sig denne arbejdsbyrde.

For det almennyttige byggeri gælder jo, at det bygger med støtte fra det offentlige, dels en finansieringsstøtte i form af stats- og kommunegaranti for den yderste del af prioritetslånene, dels en driftsstøtte i form af rentesikring. Endvidere ydes boligsikring efter de almindelige regler.

Allerede på et meget tidligt tidspunkt opstod imidlertid tanken om det almennyttige byggeris kommende muligheder for en vis selvfinansiering. Jeg tænker navnlig på bestemmelserne om hvert enkelt selskabs byggefond. Disse byggefonde vil dog først rigtig få praktisk betydning, efterhånden som der sker en fuldstændig udamortisering af lånene i de enkelte ejendomme. Senere blev Boligselskabernes Garantifond stiftet, men denne fond har indtil nu kun haft praktisk betydning i relativt beskedent omfang.

Et vægtigt bidrag til selvfinansieringstanken skete ved oprettelsen af Boligselskabernes Landsbyggefond i 1967. Fonden modtager bidrag fra de lejevurderede ejendomme, der er taget i brug før 1963, og fondens midler skal som hovedregel anvendes til finansiering af nyt almennyttigt boligbyggeri. Så længe der ydes rentesikring, skal disse lån være rente- og afdragsfri.

Via Boligselskabernes Landsbyggefond sker der således det, at den eksisterende almennyttige boligmasse bidrager til nybyggeriets finansiering og lejenedsættelse, altså på samme tid en øget selvfinansiering og en vis lejeniveau-udjævning.

Desværre er jo nybyggeriets pris- og lejeniveau løbet fra de forudsætninger, de politiske partier havde i 1966, da dette system blev sat i funktion. Afstanden mellem lejeniveauerne er nu nærmest større, end den var det på det daværende tidspunkt.

Hertil kommer, at rentesikringsordningens aftrapning og bortfald efterhånden begynder at få aktualitet. For de byggerier, der får støttetilsagn nu efter 1. april, ydes en 3-årig fuld rentesikring efter deres ibrugtagelse og derefter en 3-årig aftrapning. For byggerier med støttetilsagn efter 1. april 1971 bliver den fulde rentesikring kun 2-årig o. s. v., og dette vil sige, at rentesikringsordningens bortfald snart vil være et problem for så vidt angår de projekter, der er under forberedelse.

I boligforliget er rentesikringsordningen betegnet som et bidrag i en overgangsperiode til en selvfinansiering af det almennyttige boligbyggeri. Det er således i overensstemmelse med boligforligets hensigter, at regeringen nu tager spørgsmålet om en sådan selvfinansieringsordning op til overvejelse.

En selvfinansieringsordning må være baseret på, at den eksisterende boligmasse bidrager til finansiering og dæmpning af lejen i nybyggeriet. Dette må ske gennem en styrkelse af de almennyttige boligselskabers landsbyggefond. Ved det forslag til ændringer i boligbyggeriloven, der nu fremsættes, er det foreslået, at der ved genudlejning i ejendomme, som er taget i brug inden udgangen af 1964, sker en forhøjelse af bidraget til landsbyggefonden. Det forhøjede bidrag er foreslået fastsat til 15 kr. pr. m2 etageareal, dog 7,50 kr. for ejendomme, der er taget i brug i 1963 og 1964. For ældre og utidssvarende lejligheder bør dog også her gælde særlige regler, ligesom der fradrages 5 kr. for lejligheder uden centralvarme.

Disse genudlejningsbidrag foreslås indtil videre holdt uden for fondsmidlernes almindelige anvendelsesområde. Forslaget bestemmer, at midlerne skal anvendes til øget selvfinansiering, men afgørelsen af, under hvilken form dette skal ske, må afvente yderligere overvejelser.

Bl. a. for at imødegå virkningerne af de skete prisstigninger og de foreslåede lejeforhøjelser ved genudlejning er der ved forslaget om ændringer i boligsikringsloven foreslået gennemført en forbedring af den hidtil gældende boligsikringsordning."

Ved 1. behandlingen i folketinget koncentreredes debatten navnlig om to hovedspørgsmål: spørgsmålet om de foreslåede genudlejningsjorhøjelser og spørgsmålet om en udvidelse af den årlige kvota for almennyttigt byggeri.

Boligudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, tog i forbindelse med lovforslaget også spørgsmålet om øget medindflydelse og medansvar for lejerne op til drøftelse. Udvalget udtalte i sin betænkning følgende om dette spørgsmål:

„I sin betænkning af 23. maj 1969, Folketingstidende tillæg B. sp. 2305, henstillede udvalget, at boligministeren til brug for udvalgets videre arbejde optog forhandlinger med Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber og Lejernes Landsorganisation med henblik på, om der mellem disse organisationer kunne opnås enighed om forslag til øget medindflydelse for lejerne i det almennyttige byggeri.

Efter en række forhandlinger mellem de 2 organisationer er der nu mellem disse opnået enighed om et „Forslag til normalvedtægter for et selvejende boligselskab med beboerselvstyre i de enkelte bebyggelser". Dette forslag vil blive optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Forslaget hjemler boligtagerne i hver afdeling inden for et almennyttigt boligselskab adgang til at afholde afdelingsmøder og vælge afdelingsbestyrelse, der dels får vidtgående beføjelser med hensyn til afdelingens daglige drift m. v., dels får adgang til — sammen med andre afdelingsbestyrelser — at vælge bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet, der således i princippet bevares som en enhed.

Udvalget har modtaget boligministerens bemærkninger til dette forslag, og forslaget er blevet nærmere uddybet i 2 skrivelser af henholdsvis 2. februar og 2. april 1970 fra organisationerne. Udvalget har endvidere modtaget henvendelse fra valgte repræsentanter for husstande i en række almennyttige boligselskaber.

Om forslaget bemærker et flertal (udvalget med undtagelse af de socialdemokratiske medlemmer):

I forslaget er forudsat, at beboerne får en væsentlig indflydelse i selskabets bestyrelse, men der er ikke taget stilling til, hvem der vælger bestyrelsens flertal. Såfremt der bliver beboerflertal i bestyrelsen, vil beboerne stort set få samme indflydelse som i et andelsboligselskab, og udvalget er med boligministeren enig i, at det i sådanne tilfælde vil være mest korrekt, at selskabet drager den fulde konsekvens af dette og omorganiseres til et andelsboligselskab.

Hvad angår evt. valg af bestyrelsesmedlemmer i et hovedselskab (forretningsførerselskabet), der bygger gennem datterselskaber, peges der i organisationernes skrivelse af 2. februar 1970 på den mulighed, at beboerne får repræsentation ved, at Lejernes Landsorganisation får adgang til at vælge et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Boligministeren har herom udtalt, at en sådan ordning vel vil kunne sikre beboerne en rimelig repræsentation, såfremt et betydeligt antal af beboerne i selskabets afdelinger er medlemmer af den pågældende lejerorganisation, men såfremt dette ikke er tilfældet, vil ordningen næppe være tilfredsstillende. Flertallet kan tilslutte sig dette synspunkt og kan tiltræde boligministerens forslag om, at hovedbestyrelsesmedlemmer, der skal repræsentere beboerne, vælges af de beboervalgte bestyrelsesmedlemmer i datterselskabernes bestyrelser.

Til visse af udkastets enkeltbestemmelser har boligministeren bemærket, at den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, om en lejerforenings indkaldelse af det første afdelingsmøde bør gøres betinget af, at boligtagerne ikke selv inden 6 måneder tager initiativ til afholdelse af et afdelingsmøde. Om den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, bemærkes, at det ovennævnte flertal finder det for vidtgående, når der efter bestemmelsen stilles krav om et antal stemmer svarende til mindst 25 pct. af antallet af husstande i afdelingen. Efter flertallets opfattelse forekommer det mere rimeligt, at afdelingsbestyrelsen alene vælges på grundlag af almindelig stemmeflerhed. Det er i øvrigt flertallets opfattelse, at stemmeretten i afdelingerne bør være baseret på, at hver husstand uanset størrelse skal have 2 stemmer, og at afgørelsen træffes gennem urafstemning blandt afdelingens beboere. Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, om lejerforeningskontingent finder boligministeren bør udgå eller begrænses til alene at hjemle adgang til at lade medlemmernes kontingent til lejerforeningen blive opkrævet af selskabet sammen med lejen. Flertallet er enig i disse bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, hvorefter ordinært afdelingsmøde og ordinær generalforsamling skal afholdes samme dag, dersom lejerforeningen har medlemmer i mere end 50 pct. af husstande i afdelingen, synes upraktisk i de tilfælde, hvor lejerforeningen måtte have medlemmer også uden for den pågældende afdeling. Flertallet ville foretrække, at bestemmelsen får følgende af boligministeren foreslåede formulering:

„Skønnes det hensigtsmæssigt, kan afdelingsbestyrelsen med en lejerforening, der har medlemmer i mere end 50 pct. af afdelingens husstande, træffe aftale om, at ordinært afdelingsmøde og ordinær generalforsamling i lejerforeningen afholdes samme dag."

For så vidt angår udkastets § 12, stk. 12, om afdelingsbestyrelsernes tilsyn, henstilles, at det i bestemmelsen fastslås, at afdelingsbestyrelsen skal fremsætte forslag til ordensregler.

Med de anførte bemærkninger skal flertallet anbefale, at det foreliggende forslag kommer til at danne grundlag for „Normalvedtægter" for selvejende boligselskaber og — med de modifikationer, der måtte følge af aktieselskabslovgivningen — for boligaktieselskaber.

Flertallet ønsker endvidere at henstille til såvel boligministeren som de eksisterende almennyttige boligselskaber, at disses vedtægter så vidt muligt søges ændret, så de bringes i overensstemmelse med de nye „Normalvedtægter" og disses bestemmelser, om beboerselvstyre.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at man bør følge det af Lejernes Landsorganisation og Fællesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber udarbejdede forslag til regler for beboerdemokrati.

Mindretallet kan derfor ikke tiltræde de af boligministeren foreslåede ændringer."

I øvrigt fremgår af betænkningen, at udvalget i forbindelse med lovforslaget havde drøftet det almennyttige byggeris fremtidige finansiering. Ministeren havde over for udvalget oplyst, at regeringen med henblik på en fremskyndelse af den i de boligpolitiske aftaler af januar 1966 forudsatte selvfinansieringsordning i næste folketingsår agtede at fremsætte forslag om en rentelåneordning for det almennyttige byggeri. Ordningen tænkes gennemført i tilknytning til det almennyttige byggeris landsbyggefond og skal sikre, at det almennyttige byggeri friholdes for den lejemæssige virkning af en del af byggeriets renteudgifter i de første år efter ibrugtagelsen af et nyt byggeri. Notatet er optrykt i et særligt bilagshæfte til betænkningen.

Udvalget delte sig i øvrigt op i et flertal og 3 mindretal, der afgav følgende indstillinger over lovforslaget:

„Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget med undtagelse af Lis Møller og Skovmand) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren foreslåede ændringer.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til at gennemføre den i lovforslagets § 19 A foreslåede adgang til huslejeforhøjelse ved genudlejning.

Mindretallet stiller i øvrigt nedenstående ændringsforslag nr. 2 om udvidelse af kvotaen for den sociale boligmasse.

Et andet mindretal (Skovmand) kan ikke tilslutte sig den foreslåede nye bestemmelse i § 19 A, idet de foreslåede forhøjelser vil modvirke flytninger og dermed hindre en bedre udnyttelse af boligmassen.

Et tredje mindretal (Lis Møller) er enig med mindretallet om det ønskelige i en udvidelse af antallet af lejligheder, der kan falde ind under rentesikringsordningen. Da det imidlertid ikke har været muligt at opnå forlig om boliglovgivningen i almindelighed, vil mindretallet afholde sig fra at stemme for det af et mindretal under nr. 2 stillede ændringsforslag, men vil i øvrigt stemme for loven ved 3. behandling."

Efter at det af et mindretal stillede ændringsforslag om udvidelsen af kvotaen for det almennyttige byggeri var blevet forkastet ved 2. behandlingen, henvistes lovforslaget på ny til behandling i boligudvalget. I sin tillægsbetænkning udtalte udvalget bl. a.:

„Udvalget har drøftet spørgsmålet om fortrinsretten for visse indkomstgrupper til lejlighederne i det almennyttige byggeri, herunder hvorvidt den i lovens § 16, stk. 1, fastsatte indkomstgrænse på 35.000 kr., der ved lovforslaget er foreslået forhøjet til 40.000 kr., eventuelt bør gøres variabel, f. eks. således at den knyttes sammen med sygekassegrænsen. På baggrund af en redegørelse herom fra boligministeren udtaler udvalget, at man, da spørgsmålet har relation til lejefastsættelsen, og da det er oplyst, at regeringen i næste folketingsår agter at fremsætte forslag om en rentelåneordning for det almennyttige byggeri, som skal sikre, at dette friholdes for den lejemæssige virkning af en del af byggeriets renteudgifter i de første år efter ibrugtagelsen af et nyt byggeri, vil arbejde videre med spørgsmålet i næste folketingsår."

I tillægsbetænkningen stillede boligministeren endvidere 2 ændringsforslag, der var konsekvenser af samtidigt foreslåede ændringer i forslaget til lov om realkreditinstitutter m. v.

Ved 3. behandling gav boligministeren efter anmodning fra Helge Nielsen (S) en kort redegørelse for saneringsplanerne vedrørende Nørrebro og Vesterbro i København. Lovforslaget vedtoges derefter med 84 stemmer mod 62 (S, SF, VS og DK).