L 40 Lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

(Om kursusnævnet).

Af: Arbejdsminister Lauge Dahlgaard ()
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 113 af 24-03-1970
Ved loven, der er trådt i kraft den 1. april 1970, er det i §

32 i den tidligere lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, omhandlede kursusnævn blevet overført til loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, og i forbindelse hermed er dets kompetence blevet formindsket.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet bl. a. sammen med forslag til lov om arbejdsformidling og arbejdsforsikring, jfr. side 137.

Af de bemærkninger, som ledsagede de nævnte lovforslag, fremgik bl. a., at den foreslåede ændring er et led i bestræbelserne for at koordinere uddannelsesordningerne.

Erling Dinesen (S) udtalte ved lovforslaget 2. beh., at det var udtryk for en forringelse af de til rådighed stående kursusmuligheder, hvorfor man ville stemme imod lovforslaget, som herefter ved 3. beh. blev vedtaget med 77 stemmer mod 54 (S, SF, VS og DK).
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Palle Simonsen (KF), Robert Christensen (V), Erik Hansen (RV), Ove Krog Hansen (SF), Svend Erik Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DKP)