Lovforslaget havde følgende indhold:
"§ 1. Det beløb, der ifølge det af amtsrådet vedtagne årsbudget skal udskrives som skat til amtskommunen, tilvejebringes dels ved udskrivning af grundskyld og eventuelt dækningsafgift i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, dels ved udskrivning af amtskommunal indkomstskat.
§ 2. Af det samlede udskrevne beløb efter fradrag af de forventede indtægter ved ejendomsskyld og dækningsafgift og efter forlods udskrivning af grundskyld med 4 promille af den afgiftspligtige grundværdi af de ejendomme, der ligger i amtskommunen, udskrives halvdelen som grundskyld. Den amtskommunale grundskyld kan dog højst udskrives med ialt 20 promille af den afgiftspligtige grundværdi.
§ 3. Den resterende del af det beløb, der ifølge årsbudgettet skal udskrives, pålignes som amtskommunal indkomstskat.
§ 4. Pligt til at svare amtskommunal indkomstskat påhviler enhver person, der er pligtig at svare kommunal indkomstskat efter reglerne i afsnit I i loven om kommunal indkomstskat, jfr. dog § 5, stk. 2.
§ 5. Skatten svares for kalenderåret til den amtskommune (amtsskattekommune), som omfatter den kommune, der efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat er den skattepligtiges skattekommune for samme kalenderår.
Stk. 2. Personer, hvis skattekommune er Københavns eller Frederiksberg kommune, eller som efter reglerne i § 2, stk. 4, i loven om kommunal indkomstskat i stedet for kommunal indkomstskat svarer et staten tilfaldende skattebeløb, svarer ikke amtskommunal indkomstskat.
§ 6. Den amtskommunale indkomstskat tilfalder udelt amtsskattekommunen, uanset om vedkommende skattepligtige person har ophold uden for denne kommune i det pågældende kalenderår.
§ 7. Uenighed mellem amtskommuner om, hvilken af dem der er berettiget til den amtskommunale indkomstskat, der påhviler en person, afgøres af indenrigsministeren.
§ 8. Den amtskommunale indkomstskat beregnes af samme indkomst som indkomstskatten til staten (skalaindkomsten).
§ 9. Amtskommunal indkomstskat svares med en udskrivningsprocent, der fastsættes af amtsrådet for det pågældende, kalender år, og som skal angive forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som amtskommunal indkomstskat, og på den anden side den forventede sum af de i § 8 omhandlede indkomstbeløb. Fremkommer der ved beregningen af udskrivningsprocenten flere decimaler, forhøjes den første med 1, og de øvrige bortkastes.
§ 10. Bestemmelserne i §§ 14-17 i loven om kommunal indkomstskat finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommunal indkomstskat.
§ 11. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i denne lov.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1972.
Stk. 2. Lov nr. 29 af 28. januar 1966 om den amtskommunale beskatning ophæves. Bidrag til amtskommunerne, som er pålignet kommunerne efter den nævnte lov, bortfalder i det omfang, bidraget forfalder efter 1. januar 1972.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse oplyste indenrigsministeren, at det er regeringens hensigt i efteråret 1970 at stille forslag om, at den amtskommunale ejendomsskyld, der kun udgør en ringe del af den samlede amtskommunale udskrivning, og som alene påhviler de i de tidligere sognekommuner beliggende ejendomme, skal bortfalde med udgangen af skatteåret 1971-72, ligesom den amtskommunale grundbeskatning vil blive taget op til nærmere overvejelse. Ministeren oplyste endvidere, at det ikke var tanken at søge lovforslaget færdigbehandlet i indeværende folketingsår, men at genfremsætte det ved begyndelsen af næste folketingsår.
Ved lovforslagets 1. behandling gav Ove Hansen på socialdemokratiets vegne principiel tilslutning til lovforslaget, men rejste samtidig en række spørgsmål om amtskommunernes opgaver efter 1972, om beskatningsprocenten og om skatteloftet. Han mente, at skatteskalaen burde være progressiv, idet en amtskommunal personlig skat med en proportional beskatningsform vil være meget belastende for de små indtægter. Endelig ønskede han overvejet, om de amtskommunale personlige skatter evt. alligevel burde gå via statsskatterne. Asger Jensen (KF), Kofoed (V) og Martin Pedersen (RV) udtrykte alle stor tilfredshed med lovforslagets fremsættelse. Asger Jensen fandt, at den foreslåede ordning ville blive let at administrere, og at Ove Hansens betænkeligheder egentlig skulle være unødvendige. Kofoed understregede, at således som lovforslaget fremtrådte, var der ikke tale om en stigning af udgifterne, men alene om en ændret fordeling. Martin Pedersen havde ikke noget imod at tage spørgsmålet om progression op i en større sammenhæng i forbindelse med hele skatteudskrivningen. Poul Dam (SF) indtog en „noget protesterende holdning" overfor lovforslaget. I forbindelse med den ændrede opgavefordeling opfordrede han folketinget til at være årvågen og opmærksom på, „at vi ikke gennem den ene og den anden lovgivning får forfusket vort almindelige progressive skatteprincip med alt for mange og alt for høje proportionale skatter lagt ovenpå". — Indenrigsministeren lovede, at de synspunkter, ordførerne havde fremført, ville indgå i de overvejelser, regeringen skal have, inden den påny fremsætter lovforslaget.
Forslaget blev henvist til behandling i et udvalg, som ikke afgav beretning.