Forslaget indeholder en revision af toldlovens toldforvaltningsbestemmelser.
De i lovforslaget indeholdte toldbehandlingsregler bygger på følgende hovedprincipper: 1. statens transitoplag (toldpakhuse m. v.) og tilsvarende private oplag foreslås afskaffet til fordel for et godsregistreringssystem, der indebærer, at toldvæsenet ikke længere skal tage indførte uberigtigede varer i sin besiddelse, men at varerne efter registrering hos toldvæsenet kan udleveres til opbevaring hos varemodtagerne eller på steder anvist af varemodtagerne.
2. Godsfrigørelsesfunktionen og betalingsfunktionen foreslås adskilt, hvilket indebærer, at varemodtagernes ret til frit at disponere over varerne ikke længere er betinget af, at tolden og afgifterne er betalt.
3. Der foreslås indført en almindelig kreditordning for så vidt angår tolden og de forbrugsafgifter, som skal erlægges i forbindelse med indførslen, og som et led i disse planer foreslås kreditoplagssystemet afskaffet.
Lovforslaget indeholder ligesom den gældende toldlov bestemmelser om varers toldværdi, om toldfrihed og om toldgodtgørelse. Reglerne om toldværdi svarer stort set til de gældende regler. Forslagets regler om toldfrihed og toldgodtgørelse indeholder nogle få ændringer, der alle kan anses som liberalisering af de gældende regler.
Lovforslaget indeholder i et bilag toldtariffen. Forslaget til toldtarif indeholder nogle toldnedsættelser, der er ønsket af erhvervslivet, hovedsagelig i form af nye toldfritagelsesbestemmelser.
Forslaget forventedes ikke færdigbehandlet i den samling, hvori det blev fremsat. Den foreslåede ikrafttrædelsesdato var den 1. april 1971.
Det fremgår af ministerens skriftlige fremsættelsestale, at forslaget om at afløse toldloven fra 1959 med en ny lov må ses i sammenhæng med indførelsen af merværdiafgiften i 1967. Denne afgift medførte en mangedobling i antallet af afgiftspligtige virksomheder og dermed en kraftig forøgelse af toldvæsenets arbejde. For at undgå en forøgelse af toldvæsenets personale begyndte man at undersøge mulighederne for at rationalisere på toldkontrollens og toldbehandlingens område. Regeringen nedsatte derfor i august 1967 en toldkommission med repræsentanter for erhvervslivets hovedorganisationer og toldadministrationen. Kommissionen fik som hovedopgave at gennemgå toldforvaltningsbestemmelserne. Toldkommissionen afgav betænkning i marts 1970. Betænkningen indeholder et fuldstændigt udkast til nye toldforvaltningsbestemmelser. Forslaget til toldlov er i overensstemmelse med kommissionens udkast. Det er hensigten at fastsætte de nærmere bestemmelser om godsregistrering og fortoldning i en bekendtgørelse. Loven nøjes med at fastsætte, at varer, der indføres eller udføres, skal angives for toldvæsenet, og bemyndiger så finansministeren til at fastsætte de nærmere regler om toldbehandlingen. Det fremgår af finansministerens fremsættelsestale, at den bekendtgørelse om toldbehandling, der vil blive udstedt, når den nye toldlov er trådt i kraft, vil komme til at svare nøje til kommissionens udkast.
Indførelsen af de foreslåede kreditordninger vil medføre et engangstab af indtægt for statskassen i finansåret 1971-72, der i bemærkningerne er anslået til ca. 120 mill. kr. Det oplyses endvidere, at der ved gennemførelsen af toldbehandlingsreformen vil blive mulighed for at overføre et personale på ca. 300 personer fra toldopgaver til forbrugsafgiftskontrollen, hvilket betyder en langt mere effektiv kontrol med merværdiafgiften.
Ved 1. behandling fik forslaget en velvillig modtagelse.
Jørgen Peder Hansen (S) understregede det nødvendige i at drage personalet med ind i rationaliseringsudviklingen. Jørgen Jensen (KF) fandt det vigtigt, at de nye principper gav store lettelser og besparelser for erhvervslivet. Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) havde gerne set, at det havde været muligt at ophæve importmomsen. Helge von Rosen (RV) ønskede en afklaring af hvordan staten ville handle i betalingsstandsningstilfælde. Poul Dam (SF) fandt det tvivlsomt, om det var nødvendigt med så lang en kredit. Sigsgaard (VS) understregede nødvendigheden af en forbedret uddannelse af toldfaglig karakter til toldbetjente og kontorassistenter og ønskede større bevillinger til toldskolen.
Forslaget blev henvist til et udvalg, der ved samlingens slutning afgav en beretning.