Loven har følgende ordlyd:

,,§ 1. Københavns universitets udbygning gennemføres på de arealer, som universitetet allerede råder over, samt på arealer, der erhverves inden for et område, som begrænses af Jagtvejen, Tagensvej, Haraldsgade og Vermundsgade. Derudover erhverves der andetsteds i hovedstadsområdet arealer, der er tilstrækkelig store til også at sikre universitetets udbygning på lang sigt.

Stk. 2. Der oprettes snarest et universitetscenter ved Roskilde.

Stk. 3. Af den ved lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning fastlagte bevillingsramme på 1250 mill. kr. kan anvendes et beløb på indtil 25 mill. kr. til forberedende arbejder i forbindelse med Roskildecentrets etablering i tiden indtil 1. april 1973.

Stk. 4. De økonomiske rammer for Roskildecentrets opbygning fastlægges ved lov.

§ 2. Der oprettes et universitetscenter i Ålborg, som kan påbegynde uddannelserne senest i 1974-75. Med henblik herpå nedsættes der af undervisningsministeren en planlægningsgruppe, som skal udarbejde forslag til en koordinering og udbygning af videregående uddannelser i Ålborg.

§ 3. Der oprettes senere et universitetscenter i Ribe-Esbjerg området.

§ 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte eller, for så vidt angår ikke statsejede institutioner, tillade, at der iværksættes ekspropriation til bygninger og anlæg for højere uddannelsesinstitutioner efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom."

Undervisningsministeren henviste i sin fremsættelse til det forslag til lov om centre for højere uddannelser og Københavns universitets placering, som fremsattes i det foregående folketingsår, men ikke blev færdigbehandlet (årbog 1968-69 side 571). Den beretning, der blev afgivet af det da nedsatte udvalg, havde haft væsentlig betydning for udarbejdelsen af nærværende lovforslag. Beretningen var optrykt som bilag til lovforslaget.

Ministeren understregede den vægt, som regeringen måtte lægge på, at der nu blev truffet en beslutning om Københavns universitets fremtid, som kunne løfte universitetet ud af den tilstand af improvisation og nødløsninger, som længe havde været gældende.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger var Københavns universitets arealproblemer behandlet i følgende betænkninger:

1. Betænkning nr. 451 afgivet december 1966 af Dispositionsplanudvalget for Københavns universitet.

2. Planlægningsrådets indstilling om udbygning af universitetskapaciteten øst for Store Bælt, september 1967.

3. Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende eventuelle fremtidige universitetsarealer i Københavns kommune, august 1968.

4. Betænkning fra Københavns universitet: Københavns universitets placeringsmuligheder i Storkøbenhavns centrale byområde, november 1968.

I bemærkningerne gives en kort sammenfatning af de i disse betænkninger omhandlede indstillinger.

Af de forslag, der forelå, syntes — som det videre fremgår af ministerens fremsættelse — alene forslaget om en fremtidig udbygning på Vestamager/Kalveboderne at kunne samle den fornødne tilslutning.

Denne placering forudsatte løsningen af omfattende trafikale og byplanmæssige problemer. Ministeren havde derfor nedsat en styringsgruppe, der kunne vejlede et byplanfirma i en undersøgelse af mulighederne for at placere et universitetsareal på Vestamager/Kalveboderne og af de forudsætninger, der må være opfyldt, før man kan begynde en universitetsudbygning i området.

Ministeren omtalte i denne forbindelse den af Københavns universitet iværksatte kommunikationsanalyse. Materiale herfra havde været stillet til rådighed for styringsgruppen og dens teknikere og var således indgået i overvejelserne. Foruden styringsgruppens rapport afventedes også en udtalelse fra Københavns universitets matematisk-fysiske faggruppe, som ministeren havde anmodet om, og som ville være af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om universitetets placering.

Ministeren fremhævede den nære sammenhæng, der var mellem spørgsmålet om Københavns universitets udbygningsproblemer og forslaget om oprettelse af et universitetscenter ved Roskilde. Skulle man begrænse omfanget af midlertidige løsninger og køb af gamle ejendomme til Københavns universitet, og skulle man bremse væksten i Københavns universitets studentertal, kunne det kun ske ved en hurtig opbygning af et universitetscenter på Sjælland. Alle forhold taget i betragtning ville et universitetscenter være bedst placeret ved Roskilde. Det var i øvrigt tanken, at Roskildecentret såvel i sin uddannelsesmæssige som i sin organisatoriske opbygning skulle være et sted, hvor man skulle føre nogle af de nye tanker om større smidighed og kombinationsfrihed ud i livet.

Den for Ålborg foreslåede planlægningsgruppe skulle udarbejde forslag om, hvorledes de eksisterende uddannelser kunne koordineres og udvikles til nye uddannelser, og hvorledes der oven på disse uddannelser kunne bygges uddannelser på universitetsniveau. Man måtte regne med, at tyngdepunktet her ville komme til at ligge i de tekniske og økonomiske fag. Planlægningsgruppen ville blive anmodet om at tilrettelægge sit arbejde således, at etableringen af universitetscentret kunne påbegyndes i 1975. Under folketingets behandling indsattes årstallet 1974-75 i § 2 som det seneste tidspunkt for påbegyndelse af uddannelserne.

Ministeren betonede, at der med udbygningen af Københavns universitet og Århus universitet og opbygningen af universitetscentrene i Odense, Roskilde og lidt senere i Ålborg ville være lagt beslag på vore ressourcer i de kommende år i et omfang, som ikke kunne være større. Derfor måtte oprettelsen af et center i det sydlige Jylland vente. Under folketingets behandling ændredes efter forslag fra et flertal i udvalget § 3 således, at placeringen af dette center fastlagdes til Ribe-Esbjerg området.

Endelig kom ministeren ind på centerbegrebet. Han definerede et universitetscenter som et uddannelsescenter med et bredt udbud af uddannelser på forskellige niveauer op til og med universitetsniveauet. Der måtte ved universitetscentrene opbygges en fleksibel uddannelsesstruktur. Ministeren omtalte nærmere det arbejde, der var i gang på dette område. Jævnsides hermed arbejdedes der i planlægningsrådet med en betænkning om universitetscentrenes organisation og administration.

K. B. Andersen (S) beskæftigede sig ved 1. behandling indledningsvis med centertankerne og fandt det afgørende, at man nu fik en drøftelse af, hvordan fremtidens uddannelsescentre skulle være.

Han erkendte Københavns universitets store problemer og pegede på en løsning i området Vestamager-Kalveboderne. Han fandt forslaget om et centers placering i Roskilde uplanlagt og dårligt underbygget og beklagede, at ministeren blankt havde afvist alle reali- tetsundersøgelser af andre placeringer på Sjælland.

Ministeren havde nu medtaget bestemmelser om Ålborg i lovforslaget. Dette var et fremskridt, men ministeren ville stadig ikke acceptere en landsplanlægning, der tog ligeligt hensyn til de unge i alle dele af landet, han ville stadig skubbe en udbygning i det nordjyske område i baggrunden i forhold til udbygningen i Roskilde.

Socialdemokratiet ville meget gerne være med til en grundig forhandling af lovforslaget, men ville ikke være med til at trække landet mere skævt, end det var i forvejen.

Haunstrup Clemmensen (KF) kunne tiltræde, at en del af udbygningen af Københavns universitet skete på Rigshospitalsområderne, og havde yderligere stor sympati for en løsning på Kalvebodarealerne. Prioriteringssynspunkter talte i første række for en aflastning af Københavns universitet, og han kunne derfor tiltræde forslaget om Roskilde. Hvad angik et center i Syd- og Sønderjylland fandt han, at afgørelse om placeringen burde vente.

Per Møller (V) anerkendte, at man havde måttet skelne mellem de mest påtrængende og de knap så påtrængende opgaver. Dette var baggrunden for den beklagelige udskydelse af spørgsmålet om placeringen i det sydlige Jylland. Hvad Københavns universitet angik, var det afgørende nødvendigt, at man nu greb effektivt ind med løsninger, som hurtigt og umiddelbart kunne skabe en aflastning. Han fandt dette krav tilgodeset ved lovforslaget. Udbygningen i Kalvebodkilen måtte imidlertid ikke drukne i den samlede planlægning, som var nødvendig. Der måtte snarest muligt træffes endelig beslutning om en universitetsplacering dér.

Grethe Philip (RV) gav tilslutning til principperne i lovforslaget. Hun var positivt indstillet overfor en undersøgelse af mulighederne for en udbygning i Kalvebodkilen, men fandt det ikke muligt i dag at tage endelig stilling. Det ville efter hendes opfattelse være forkert at presse Ålborg frem før Roskilde. Et universitetscenter i Ålborg ville i første række aflaste Århus, ikke København. Også hun ville finde det ønskeligt med en afgørelse af placeringen i det sydlige Jylland.

Morten Lange (SF) betonede nødvendigheden af at anskue universitetsproblemerne som en helhed. De kunne ikke løses lokalt, idet de enkelte centerspørgsmål var dele af et mønster.

Det var utvivlsomt, at Københavns universitet i kraft af sin størrelse og de forsømmelser, der var udvist igennem en meget lang række år, rejste det største af de problemer, der forelå. Han syntes nu at kunne skimte en plan, som forhåbentlig ville tage endnu mere fast form, nemlig et universitetscenter for de medicinsk-biologiske, naturvidenskabelige studier omkring Nørre Fælled og et universitetscenter i Kalvebodkilen for de humanistiske studier i videste forstand. En aflastning herudover var imidlertid bydende nødvendig, og den nærmeste mulighed herfor var — også som mønster i den samlede plan — at placere et universitetscenter i Roskilde. Han beskæftigede sig derefter med universitetscentrene i den øvrige del af landet. Ålborg ønskede han gerne fremmet lidt mere end efter forslaget, og hvad angik centret i det sydlige Jylland, var det for slet, at man ikke nu efter den lange debat, der havde været om dette spørgsmål, kunne træffe afgørelse om placeringen. Selv var han stemt for Esbjerg.

Kjær Rasmussen (VS) kunne ikke anbefale Kalvebodprojektet, men pegede i stedet på de muligheder, der var til stede i Høje Tåstrupområdet. I stedet for Roskilde burde man så snarest gå i gang med at oprette et center i Ålborg.

Uden for ordførernes kreds pegede en række medlemmer på forskellige lokale løsninger af universitetscentrenes placering.

Udvalget fastslog i sin betænkning en række retningslinjer for den videre udbygning af de højere uddannelser. Herom må i alt væsentligt henvises til betænkningen. Her skal alene anføres følgende:

„.... For så vidt angår Københavns universitets udbygning, forudsættes det lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenukabelige fakultet udbygget i området på og omkring Nørre Fælled som nævnt i lovforslagets § 1. Det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske fakultets udbygningsbehov søges foreløbig dækket ved et midlertidigt byggeri på det nordlige Amager i overensstemmelse med det af Københavns universitet stillede forslag. De hermed forbundne udgifter afholdes inden for de i lov af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning fastlagte rammer, og der nedsættes snarest en arbejdsgruppe, som skal gennemarbejde Københavns universitets forslag og udarbejde en plan til dets gennemførelse.

Der er i udvalget principiel enighed om, at den permanente udbygning af de tre nævnte fakulteter bør ske på et areal i Kalvebodkilen, og at denne forudsætning må indgå i den videre planlægning af Københavnsegnens udvikling. Der tages endelig stilling til den permanente udbygning i Kalvebodkilen, så snart den øvrige planlægning tillader det.

I den samlede planlægning af Københavns universitets udbygning bør man sigte mod en kapacitet på ca. 23.000 studerende.

Universitetscentret i Roskilde skal bl. a. omfatte nogle humanistiske og naturvidenskabelige uddannelses- og forskningsenheder. Der skal nedsættes en planlægningsgruppe med den opgave at tilrettelægge centrets opbygning således, at undervisningen så vidt muligt kan påbegyndes i 1972-73. Det foreløbige mål for centrets udbygning må være, at det i 1980 kan have kapacitet til 6-8.000 studerende.

Universitetscentret i Ålborg skal baseres på den allerede påbegyndte højere undervisning på stedet. Den i lovforslagets § 2 nævnte planlægningsgruppe skal planlægge en videreudvikling af disse uddannelser med henblik på deres samling i et universisetscenter, hvori også beslægtede universitetsfag skal indgå. Planlægningen skal sigte mod en etablering af centret senest i 1974-75, jfr. nedenstående ændringsforslag nr. 2, og mod en udbygning, som vil give centret en kapacitet på 3-4.000 studerende i 1980. Udvalget er bekendt med, at der overvejes en forsøgsordning, hvorefter man indenfor de nærmeste år skal begynde en enhedsuddannelse for civil- og akademiingeniører inden for bygningsretningen i Ålborg. Udvalget henstiller, at dette forsøg fremmes mest muligt...."

Udvalget beskæftiger sig endvidere med Odense og Århus universitet. Hvad det sidste angår, anbefaler udvalget, at der nedsættes en planlægningsgruppe, som ikke alene skal planlægge universitetets udbygning, men også inddrage andre uddannelser i arbejdet med henblik på en koordinering i Århus. Der peges på nødvendigheden af at udarbejde konkrete planer for centrenes forskellige uddannelsesforløb.

Udvalgets flertal (Knud Bro, Jørgen Jensen, Per Møller, Enggaard, Grethe Philip, Samuelsen, Valbak, Camre, Lysholt Hansen, Waldemar Laursen, Hans Lund, Orla Møller og Morten Lange) stiller ændringsforslag, hvorefter det i lovforslagets § 3 nævnte center i det sydlige Jylland placeres i Ribe-Esbjerg området. Ændringsforslaget er tiltrådt af undervisningsministeren.

Et mindretal (Haunstrup Clemmensen, Ellen Strange Petersen og Johan Philipsen) kan ikke tilslutte sig, at man på nuværende tidspunkt træffer beslutning om placering af et universitetscenter i Ribe-Esbjerg området. Der stilles store økonomiske krav til opbygningen af de øvrige vedtagne centre, og mindretallet mener derfor, at beslutningen om at placere og påbegynde et syd- eller sønderjysk universitet må afvente de øvrige nye centres igangsættelse. Der bør ikke på nuværende tidspunkt træffes en beslutning, der forhindrer, at et universitetscenter placeres i Sønderjylland.

Et andet mindretal (Knud Nielsen) mener, at afgørelsen om placeringen af et universitetscenter i Syd- eller Sønderjylland bør ske nu, idet der i modsat fald må næres frygt for, at denne landsdel på grund af usikkerhed med hensyn til universitetscentrets placering og indhold i lang tid fremover vil blive hæmmet i udbygningen af andre uddannelsesinstitutioner.

Ved en afgørelse af placeringsspørgsmålet nu vil en gradvis opbygning af universitetscentret sandsynligvis allerede kunne påbegyndes inden udgangen af dette årti, hvilket må være i hele landsdelens interesse.

Universitetscentret foreslås placeret i det egentlige Sønderjylland, hvorfor mindretallet stiller nedenstående underændringsforslag, nr. 4, som tilsigter oprettelsen af et universitetscenter i Haderslev.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) gør i en længere udtalelse rede for sine synspunkter. Det fremgår heraf bl. a., at mindretallet ikke føler sig overbevist af det statistiske materiale, som ministeren har fremlagt. Mindretallet vil således tillægge udbygningen i områderne vest for Store-Bælt en forholdsvis højere prioritering end landets østlige områder.

I et bilagshæfte er optrykt en væsentlig del af udvalgets materiale.

Også lovforslagets 2. behandling gav anledning til en indgående meningsudveksling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 90 stemmer (KF, V, RV, SF); 56 medlemmer (S, VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.