Lovens § 1 fastslår, at universiteterne er statsinstitutioner, der står under tilsyn af undervisningsministeriet.
Herved bringes den hidtidige tilstand til ophør, hvorefter universiteterne ikke har været inddraget under lovgivningsmagten.
§ 2 redegør nærmere for universiteternes opgaver og understreger bl. a., at disse er dels at drive forskning og dels at meddele undervisning på videnskabeligt grundlag. Under folketingets behandling tilføjedes yderligere den opgave at bidrage til udbredelse af kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.
Medens loven i øvrigt — som det vil fremgå af det følgende — tilstræber en integration af den del af lærere og videnskabelige medarbejdere, som ikke er professorer samt af de studerende i universitetets ledende organer, er det dog fundet ønskeligt at fastslå, at såvel rektorembedet som prorektorembedet besættes med en professor.
Ifølge § 4 vælges rektor blandt universitetets professorer af de ved universitetet heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere samt de studerendes repræsentanter i fakultets- og fagråd. Valget gælder for 3 år. Genvalg kan finde sted. Konsistorium fastsætter de nærmere regler for valgets afholdelse.
Paragraffen fik sin endelige udformning under folketingsbehandlingen. Oprindeligt var rektors valgperiode 5 år. Også kredsen af valgberettigede udvidedes, idet den oprindeligt var begrænset til fast ansatte.
Såvel denne bestemmelse som de øvrige bestemmelser om de ledende organer fik deres endelige udformning under folketingets behandling som et resultat af udvalgets drøftelser af, hvilken kreds af universiteternes personale der burde være valgbare og stemmeberettigede ved konsistorium, fakultets- og fagråd samt institutråd, og hvorledes studenternes repræsentanter burde vælges.
Bestemmelserne om sammensætningen af konsistorium (§ 6), fakultetsråd og fagråd (§§ 7 og 8) samt institutråd fik herefter følgende affattelse:
„§ 6, stk. 1. Konsistorium består af rektor, der er formand, prorektor, dekanerne for de enkelte hovedområder, et af undervisningsministeren fastsat antal heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere, der vælges af og blandt fakultets- og fagrådenes medlemmer for 3 år ad gangen, samt et antal medlemmer valgt for et år ad gangen af og blandt de ved universitetet immatrikulerede studerende. Antallet af de studerendes repræsentanter udgør en tredjedel af konsistoriums samlede medlemstal."
„§ 7, stk. 3. Hvert fakultetsråd består af et antal medlemmer, valgt for 3 år ad gangen af og blandt de heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere, mindst ét medlem valgt for et år ad gangen af og blandt de deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere samt et antal medlemmer valgt for et år ad gangen af og blandt de under det pågældende hovedområde indskrevne studerende. Antallet af repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærerne fastsættes af undervisningsministeren. Antallet af de studerendes repræsentanter udgør en tredjedel af fakultetsrådets samlede medlemstal."
Om sammensætningen af de i § 8 omhandlede fagråd, som leder de i paragraffen nævnte hovedområder (jfr. nedenfor), henviser bestemmelsen til reglerne i § 7.
„§ 9, stk. 2. Instituttets øverste organ er institutrådet, der består af samtlige institutters heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og deltidsansatte lektorer samt repræsentanter for det øvrige personale og de studerende, der deltager i den undervisning, som varetages af instituttet. Fakultets- eller fagrådet fastsætter efter retningslinjer fastlagt af konsistorium de nærmere regler om det øvrige personales og de studerendes repræsentation."
Hvad angår det ikke videnskabelige personale, er dette — som i det oprindelige lovforslag — alene repræsenteret i institutrådet, men udvalget opfordrede i sin betænkning ministeren til at foranledige, at der oprettes samarbejdsudvalg med repræsentanter for universitetets øverste ledelse og repræsentanter for det ikke videnskabelige personales institutrådsmedlemmer, hvor generelle spørgsmål kan behandles.
Antallet af de studerendes repræsentanter i de forskellige organer er det samme som oprindeligt foreslået, idet de skal udgøre en tredjedel af medlemstallet i konsistorium, fakultets- og fagråd. Det forudsættes i øvrigt i udvalgets betænkning, at de studerende får en tilsvarende forholdsmæssig repræsentation i de udvalg, som nedsættes af de nævnte kollegiale organer, dog bortset fra de særligt sagkyndige bedømmelsesudvalg, som nedsættes i forbindelse med tildeling af akademiske grader og med besættelse af videnskabelige stillinger, jfr. lovens § 7, stk. 7, en bestemmelse, som også fik sin endelige udformning under folketingsbehandlingen.
Derimod besætter de studerende — som ligeledes oprindeligt foreslået — halvdelen af pladserne i de i lovens § 10 omhandlede studienævn, som nedsættes for hvert hovedområde eller faggruppe.
Hvert studienævn består således ifølge § 10, stk. 2, af et lige stort antal lærere og studerende, der vælges af henholdsvis de lærere, der underviser, og de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.
Ifølge det oprindelige lovforslag skulle de studerendes repræsentanter i fakultets- og fagråd samt i studienævn vælges af faglige studenterråd, medens repræsentanterne i konsistorium skulle vælges af og blandt repræsentanterne i fakultets- og fagråd. Såvel den indirekte valgmåde som reglerne om studenterråd udgik under folketingets behandling af lovforslaget. Efter loven vælges de studerendes repræsentanter i konsistorium direkte af og blandt de ved universitetet immatrikulerede studerende, og de studerendes repræsentanter i fakultets- og fagråd samt studienævn vælges på samme måde af og blandt de studerende, der studerer under det pågældende fakultets- eller fagråds eller studienævns område.
Som nævnt udgik lovforslagets bestemmelser om studenterråd. De erstattedes af følgende bestemmelser:
"Valgregler m. v.
§ 11. Regler om valg af medlemmer til universitetsorganerne fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 2. Anvendes listeopstilling af kandidater til poster i universitetsorganerne, fordeles posterne efter reglerne om forholdstalsvalg.
Stk. 3. Universitetet stiller lokaler og kontorassistance til rådighed for de valgte repræsentanter i universitetsorganerne efter regler fastsat af undervisningsministeren."
Om lovens indhold skal i øvrigt anføres følgende:
Et universitet ledes ifølge § 3 af en rektor i forbindelse med et konsistorium samt de ved universitetet oprettede fakultets- eller fagråd, institutråd og studienævn.
Til rådighed for rektor og de nævnte organer står en universitetsadministration, der ledes af en administrativt uddannet chef. Denne var efter det oprindelige lovforslag „født medlem" af konsistorium. Dette fandtes under folketingets behandling ikke i overensstemmelse med lovforslagets principper, og lovforslaget ændredes derfor på dette punkt. Efter loven er administrationschefen ikke medlem af konsistorium, men deltager uden stemmeret i konsistoriums møder.
Konsistorium afgør ifølge § 6, stk. 2, alle sager, der vedrører universitetet som helhed, eller som vedrører forholdet mellem to eller flere fakulteter eller faggrupper, medmindre andet fastsættes af undervisningsministeren.
Konsistorium nedsætter ifølge stk. 3 et budget- og forretningsudvalg, der dels udarbejder universitetets samlede budgetforslag, dels efter konsistoriums bemyndigelse i øvrigt kan handle på dettes vegne.
Under folketingets behandling indsattes i øvrigt (i § 8) en bestemmelse, hvorefter konsistorium for det enkelte hovedområde kan nedsætte et budgetudvalg, der koordinerer budgetforslagene fra fagrådenes budget- og forretningsudvalg.
Ifølge § 7 kan forskning og undervisning foregå inden for følgende hovedområder: teologi, samfundsvidenskab, lægevidenskab, humaniora og naturvidenskab.
Forskningen og undervisningen inden for hvert hovedområde ledes ifølge stk. 2 af et fakultetsråd, medmindre området opdeles i flere faggrupper efter § 8.
Efter § 8 kan konsistorium opdele et hovedområde i to eller flere faggrupper. Forskningen og undervisningen inden for hver faggruppe ledes af et fagråd.
Bestemmelsen om hovedområder må ses på baggrund af, at den traditionelle fakultetsinddeling bl. a. har betydet, at fag, som ikke havde meget med hinanden at gøre, måtte administreres sammen inden for et fakultet, samtidig med at et ønskeligt samarbejde mellem fag, der ikke lå inden for samme fakultet, blev hæmmet af Íakultetsgrænserne.
Ifølge § 9 drives det enkelte fagområdes forskningsvirksomhed inden for et institut. De til instituttet knyttede videnskabelige medarbejdere varetager tillige undervisningen inden for det pågældende fagområde, og instituttets lokaler og udstyr står til rådighed for undervisningen i fornødent omfang.
Konsistorium godkender efter paragraffens stk. 4 efter indstilling fra fakultets- eller fagråd oprettelse eller nedlæggelse af institutter. Institutter kan med fakultets- eller fagrådets godkendelse opdeles i laboratorier eller samles i centralinstitutter.
Det er tanken, at der skal dannes så store institutenheder, at man kan sikre et tilstrækkeligt stort grundlag for anskaffelse og effektiv udnyttelse af udstyr og apparatur og for ansættelse af administrativt personale til aflastning af forskerne.
Ifølge § 10 nedsættes der under hvert hovedområde eller faggruppe studienævn for hovedområdet eller faggruppen som helhed, for linjer eller for enkelte fag eller dele af fag. Nærmere regler herom fastsættes af konsistorium.
Om studienævnenes kompetence hedder det i paragraffens stk. 3-5:
"Stk. 3. Studienævnene træffer efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, afgørelse i sager vedrørende studiernes indhold, undervisningens tilrettelæggelse og afholdelse af eksaminer.
Stk. 4. Studienævnene træffer efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, endvidere afgørelse om ansættelse af undervisningsassistenter, instruktorer og tilsvarende lærere og skal udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af andre lærerstillinger samt om de pædagogiske kvalifikationer hos ansøgere til disse stillinger.
Stk. 5. Andre sager, der vedrører undervisningen under et studienævns område, skal forelægges nævnet til udtalelse, inden sagen afgøres."
Om universiteternes fonds- og legatmidler siges det i § 12:
„Et universitet har ret til at modtage tilskud fra anden side end statskassen samt til at oprette fonde og legater for sådanne tilskudsmidler. Disse fonde og legater holdes uden for statskassen, og der kan alene rådes over dem af de styrelser, der er indsat af universitetet selv i overensstemmelse med de for det enkelte fond eller legat fastsatte vedtægter."
Forbindelsen mellem universiteterne og de grene af samfundslivet, som beskæftiger universitetsuddannede kandidater, er søgt styrket gennem en bestemmelse om afholdelse af årlige møder mellem repræsentanter for dem, der beskæftiger kandidaterne, og dem, der har ansvaret for deres uddannelse (§ 13).
Loven, der i øvrigt indeholder visse overgangsbestemmelser, træder i kraft den 1. september 1970. Den skal optages til revision senest i folketingsåret 1972-73.
Undervisningsministeren anførte i sin fremsættelse flere årsager til, at universiteternes forhold nu burde inddrages under lovgivningsmagten. Den væsentligste var den rivende udvikling, som havde præget universiteterne i den sidste halve snes år. Fra at være institutioner, som kun blev søgt af en meget lille del af ungdommen, og hvor professorerne udgjorde en væsentlig del af lærerstaben, var de nu blevet institutioner, der betragtedes som et væsentligt og sidste led af det samlede uddannelsessystem for et stort antal unge. Professorerne var kommet til at udgøre en stadig mindre del af den samlede lærerstab, der efterhånden omfattede mange andre højtkvalificerede lærere. Disse andre lærere måtte være berettigede til at deltage i ledelsen af den institution, de arbejdede ved, ligesom de unge ønskede både medindflydelse på og medansvar for deres egen uddannelse.
Formålet med lovforslaget var derfor at fastslå visse principper for, hvorledes det enkelte universitet skulle ledes i de kommende tre år, indtil loven skulle optages til revision.
Orla Møller (S) hilste ved 1. behandling integreringen af lærere og professorer velkommen. Noget af det såkaldte professorvælde var brudt. Han fremførte i øvrigt en lang række kritiske bemærkninger, navnlig vedrørende studenternes repræsentation i de forskellige organer og den — indirekte — måde, de studerendes repræsentanter skulle vælges på. Lovforslaget ville i den foreliggende form betyde døden for de eksisterende studenterråd på bred basis og var et groft indgreb i organisationsfriheden.
Knud Bro (KF) fandt, at regeringen med lovforslaget havde fundet en rimelig balance mellem professorernes og de studerendes interesser. Både Enggaard (V) og Samuelsen (RV) betegnede forslaget som et fremskridt, men fandt det iøvrigt rigtigt, at loven skulle tages op til revision om tre år.
Morten Lange (SF) betragtede lovforslaget som et betydeligt fremskridt sammenlignet med den eksisterende situation. Han havde dog adskillige kritiske bemærkninger. Der var således ikke forudset nogen repræsentation i de højere styrelsesorganer for de yngste forskere, stipendiater og universitetsadjunkter, hvilket var en væsentlig mangel. Der var også urimeligheder i studenternes repræsentation.
Kjær Rasmussen (VS) betegnede bl. a. forslaget som perspektivløst og reaktionært. I stedet for virkelige muligheder for en aktiv og levende medbestemmelse havde de studerende højst fået tildelt en slatten gulerod.
Hanne Reintoft (DK) fandt ligeledes, at de studerendes medindflydelse måtte øges ganske betydeligt. Der var intet, der berettigede ministeren til at fremsætte et lovforslag, hvor man gik så forsigtigt til værks og kom til et så utilfredsstillende resultat.
Som nævnt resulterede udvalgets arbejde i en række ændringer, som i alt væsentligt er omtalt i det foregående.
De ændringsforslag, som vedtoges ved 2. behandling, var tiltrådt dels af udvalget, dels af et flertal (udvalget med undtagelse af Morten Lange) og dels af et flertal bestående af regeringspartiernes medlemmer.
To mindretal, dels socialdemokratiets medlemmer, dels Morten Lange, fremsatte en række ændringsforslag, enten i fællesskab eller hver for sig. Mindretallenes ændringsforslag blev ikke vedtaget ved 2. behandling.
Uden for betænkningen stillede Sigsgaard og Kjær Rasmussen (VS) ændringsforslag (B. sp. 2197) indeholdende en ny affattelse af lovforslaget, som konsekvent byggede på en ligelig repræsentation af lærere og studenter. Heller ikke dette vedtoges.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 82 stemmer (KF, V, RV) mod 54 (S, VS); 9 medlemmer (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.