Ved loven samles bestemmelserne om de i titelen nævnte skoleformer i én fælles lov. Samtidig er hidtidige bestemmelser ændret på en række punkter. De væsentligste af disse ændringer vil fremgå af den følgende omtale af lovens indhold.

Hovedbestemmelserne om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler fandtes indtil den 1. august 1969 alene i følgende tre love:

1) Lov nr. 311 af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 156 af 16. maj 1959.

2) Lov nr. 310 af 4. juli 1942 om husholdningsskoler og husholdningsseminarier m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 4. juni 1959, som ændret ved lov nr. 251 af 7. juni 1963, lov nr. 344 af 9. december 1964 og lov nr. 19 af 8. februar 1967.

3) Lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler.

Ved lov nr. 337 af 18. juni 1969 om statsstøtte til visse private skoler, der trådte i kraft den 1. august 1969, blev der gennemført nye og ensartede regler om statstilskud og statslån til bl. a. de her omtalte skoleformer. I konsekvens heraf ophævedes ved lovene nr. 344, 346 og 347 af s. d. de hidtil gældende bestemmelser om statstilskud m. v. i de tre nævnte skolelove. Disse loves bestemmelser om skolernes formål og virksomhed, om godkendelse og tilsyn, om betingelserne for statstilskud og om elevstøtte m. v. var derimod fortsat gældende, indtil de afløstes af bestemmelserne i nærværende lov.

Om lovens indhold bemærkes følgende:

Kapitel 1 (§§ 1-7) fastslår de forskellige skolers formål og virksomhed.

Hvad folkehøjskolerne angår, fastholder § 1 den almendannende undervisning som det væsentlige. Der er dog åbnet mulighed for, hvor særlige forhold gør sig gældende, at skolerne kan tilbyde rettighedsgivende undervisning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Folkehøjskoler, der har tilrettelagt deres (almendannende) undervisning med henblik på unge mellem 17 og 19 år, godkendes under navn af ungdomshøjskoler.

Landbrugsskoler tilbyder ifølge § 2 kurser til uddannelse af landbrugsmedhjælpere, landbrugsdriftsledere og landbrugsteknikere eller til uddannelse af gartnere og gartneriteknikere. De kan endvidere tilbyde kurser til uddannelse af mejerister og mejeriteknikere samt andre kurser med tilknytning til landbrugserhvervet eller gartnerfagene. Skoler, der alene tilbyder gartneriuddannelser, godkendes under navn af gartnerskoler.

I lovforslagets bemærkninger redegøres indgående for tilrettelæggelsen af landbrugets kurser. Her skal kun bemærkes, at loven, der i hovedsagen bygger på synspunkterne i betænkning nr. 480 om landbrugsuddannelsen afgivet i marts 1968, tager sigte på en opdeling af landmandsuddannelsen i et forkursus for helt unge, et hovedkursus som supplement til uddannelse i det praktiske erhverv, videre- og efteruddannelseskurser for ajourføring af praktiske landmænds viden inden for deres arbejdsområder samt forskellige specialuddannelser.

Ifølge en bestemmelse (i § 2, stk. 2) er der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at foretage en fastsættelse og en fordeling af de forslcellige kursustyper på de enkelte skoler. Ligeledes skal der (jfr. § 8, stk. 2) forud for oprettelse af nye landbrugsskoler — eller udvidelse af bestående — foretages en vurdering af behovet for den pågældende skole eller udvidelse. Til at bistå undervisningsministeren ved varetagelsen af disse opgaver nedsættes efter loven et landbrugsskoleråd, jfr. nedenfor ad § 21.

For husholdningsskolernes vedkommende fastslås det (§ 3) som deres hovedopgave at give en almendannende undervisning med særligt sigte på opgaverne i hjemmet og på den aktuelle familie- og samfundsstruktur. Ved en ny bestemmelse er det fastsat, at skolerne kan afholde prøver og — efter særlig godkendelse — tilbyde uddannelse inden for husligt beslægtede erhverv. Baggrunden herfor er bl. a., at disse skoler bør have mulighed for at tilbyde kurser, der kan indgå som større eller mindre dele af allerede eksisterende eller fremtidig tilkommende uddannelser til de husligt beslægtede erhverv.

Reglerne om efterskoler (§ 4) er stort set uforandrede i forhold til de hidtil gældende.

Fælles for alle fire skoleformer gælder, at kortere kurser fremtidig i tilskudsmæssig henseende helt er sidestillet med de øvrige. Efter § 5, stk. 2, har skolernes kurser således en varighed af mindst en uge med mindst 5 sammenhængende undervisningsdage. Landbrugsskoler kan dog tilbyde kurser på mindst 5 enkeltstående undervisningsdage.

Kapitel 2 (§§ 8-10) indeholder (fælles) bestemmelser om godkendelse og tilsyn.

Blandt godkendelsesbetingelserne skal nævnes, at skolen skal være en privat selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af undervisningsministeren. Bestemmelsen gennemføres som hovedregel kun for skoler, der søges godkendt efter lovens ikrafttræden eller ved forstanderskifte (§ 22, stk. 2).

Som nævnt er det en betingelse for godkendelse af en landbrugsskole, at der er konstateret et behov for den pågældende skole.

Efter § 10 er undervisningsdirektøren for ungdomsundervisningen undervisningsministerens tilsynsførende med samtlige de af loven omfattede skoler. Det bemærkes i denne forbindelse, at den hidtidige ordning med en stedlig tilsynsførende ved hver højskole, landbrugsskole og husholdningsskole ikke er opretholdt.

Kapitel 3 (§§ 11-12) indeholder reglerne om tilskud.

Hvad angår kravene til kursus og til elevtal opstiller § 11, stk. 1, nr. 1 og 2 følgende tilskudsbetingelser:

„1. Skolen skal i finansåret have gennemført ét godkendt kursus af mindst 20 ugers varighed eller to godkendte kurser hvert af mindst 12 ugers varighed.

2. Skolen skal som gennemsnit af de 3 seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 18 årselever. Har skolen haft mindre end 36 ugers godkendt undervisning i et finansår, nedsættes det krævede antal årselever for det pågældende år efter forholdet mellem det faktiske antal undervisningsuger og 36."

(Ved årselevtal forstås summen af elever på godkendte kurser i de enkelte undervisningsuger i finansåret divideret med 40 (§ 11, stk. 2)).

En betingelse for at yde tilskud er ifølge § 11, stk. 1, nr. 3, at skolens forstander og lærere skal være aflønnet efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Der er således ikke i loven optaget bestemmelser om løn og timetal, som er overladt til fastsættelse af undervisningsministeren efter forhandling med ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har man fundet det nødvendigt at forlade de hidtidige loves system med fri indplacering af lærere og forstandere til fordel for en ordning, hvorefter tilskud ydes på grundlag af en indplacering i nogle af de lønrammer, som er nævnt i lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken.

Lovforslagets bemærkninger redegør nærmere for de retningslinjer, hvorefter indplacering tænkes foretaget. Disse retningslinjer ændredes under udvalgsbehandlingen i folketinget på flere punkter. Det hedder herom i udvalgets betænkning bl. a.:

„.... Undervisningsministeren har over for udvalget uddybet bemærkningerne om indplaceringsreglerne for lærere og forstandere og har i denne forbindelse erklæret, at lønramme 7 kun vil blive bragt i anvendelse, hvor der er tale om lærere med en meget kort uddannelse, at mulighed for disse læreres oprykning ud over 17. og i særlige tilfælde 21. lønramme må bero på de konkrete forhold, og at lønrammerne 29 og 31 fortsat alene vil kunne bringes i anvendelse over for lærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler. Undervisningsministeren har ligeledes erklæret sig villig til at slette lønramme 28, 29 og 37 for forstandere, således at forstandere for skoler med et årselevtal under 125 årselever indplaceres i lønramme 31 og for skoler med 125 årselever og derover i 34. lønramme.

Ved indplaceringen af skolernes lærere i lønrammerne (7), 13, (17), 21, 23, 29 og 31 i lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken vil der i øvrigt blive lagt vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret inden for beslægtede områder, hvor staten har godkendt eller anerkendt lønningen. Således vil akademisk uddannede lærere, herunder agronomer, på folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler normalt blive indplaceret i og følge de lønninger, der svarer til lønningerne for akademikere ved andre skoleformer, ligesom lærere, der ikke har akademisk uddannelse, men som på baggrund af anden uddannelse har en voksenpædagogisk virksomhed omfattende 6 års fuldtidsbeskæftigelse bag sig, vil kunne indplaceres i og følge disse lønninger. Der vil dog både for akademisk uddannede og ikke akademisk uddannede lærere ved indplaceringen blive lagt vægt på arten og karakteren af den undervisning, der varetages.

Undervisningsministeren har endvidere erklæret sig indforstået med en ordning, hvorefter højskolerne og landbrugsskolerne får mulighed for at yde højere løn end den, der svarer til indplaceringen, men uden statstilskud til den overskydende del af lønnen. Undervisningsministeren har endelig foreslået, at eventuelle fradrag for naturalier fastsættes af skolerne selv, medens bidrag for tjenestebolig fortsat ønskes beregnet efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Udvalget tilslutter sig de af undervisningeministeren fremsatte uddybende bemærkninger og synspunkter.

På et spørgsmål fra udvalget har ministeren svaret, at indgåede kontrakter (om ansættelse m. v.), som skolerne ikke kan frigøre sig for inden den 1. april 1970, og som vil komme i strid med lovforslagets bestemmelser i overgangsperioden, indtil de lovligt kan opsiges, vil blive respekteret i rimeligt omfang, jfr. i øvrigt lovforslagets bemærkninger ad § 11, stk. 1, nr. 3, specielt for så vidt angår overgangsregler om lønninger.

Begrænsningstallet for lærertimer er for folkehøjskoler og landbrugsskoler foreslået fastsat til ca. 100 timer pr. årselev, og ved fastsættelsen af lærernes pligtige årlige timetal ved fuldbeskæftigelse til 600 undervisningstimer er der taget hensyn til det med kostskolen forbundne arbejde.

Begrænsningstallet for lærertimer er for husholdningsskoler og efterskoler foreslået fastsat til henholdsvis ca. 150 timer og ca. 180 timer pr. årselev, men ved fastsættelsen af lærernes pligtige årlige timetal ved fuld beskæftigelse til henholdsvis 900 timer og 1080 timer er der ikke taget hensyn til det med kostskolen særligt forbundne arbejde. Dette hensyn agtes tilgodeset ved, at den enkelte husholdningsskole og efterskole inden for begrænsningstallet får ret til at råde over henholdsvis ca. 25 timer og ca. 30 timer pr. årselev til reduktion, således at der kan ydes reduktion inden for en begrænsning på maksimalt 25 pct. i den enkelte lærers pligtige timetal efter en vurdering af omfanget af den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen.

For alle fire skoleformer betyder de skitserede regler, at den enkelte skole maksimalt kan ansætte 1 fuldt beskæftiget lærer for hver 6 årselever, idet begrænsningstallet pr. årselev og lærernes pligtige timetal forholder sig som 1 til 6: for folkehøjskoler og landbrugsskoler 100/600, for husholdningsskoler 150/900 og for efterskoler 180/1080.

For folkehøjskolers og landbrugsskolers vedkommende skal det tilføjes, at i det omfang en lærer læser timer ud over de pligtige 600 timer (forstanderen 360 timer), medregnes disse ikke i timetallet i relation til begrænsningsreglerne.

For husholdningsskolers og efterskolers vedkommende skal det tilføjes, at de til rådighed værende reduktionstimer også vil kunne anvendes til undervisningstimer.

Undervisningsministeren har over for udvalget understreget, at reglerne vil blive administreret lempeligt og taget op til fornyet overvejelse, hvis det skulle vise sig, at de er for stramme.

Det bemærkes i øvrigt, at begrænsningstallene ikke omfatter løntimer, som medgår til godkendte vikarordninger og aldersreduktion m. v., ligesom foredragsholdere, der aflønnes under støttelovens „øvrige udgifter ved skolevirksomheden", ikke medregnes ..."

§ 12 må betragtes som et supplement til § 11, der indeholder de generelle tilskudsbetingelser. § 12 indeholder bestemmelser om undervisningsårets længde og om nedsættelse af tilskudsgrundlaget i tilfælde, hvor en skole ikke har udnyttet sin kapacitet i et omfang svarende til et undervisningsår.

Bestemmelserne, der ændredes under folketingets behandling, har følgende ordlyd:

,,§ 12. Til et fuldt undervisningsår, jfr. § 4, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse private skoler, kræves for folkehøjskolernes vedkommende mindst 32 og for de andre skolers vedkommende mindst 36 ugers godkendt undervisning.

Stk. 2. Er skolens kapacitet ikke fuldt udnyttet til godkendt undervisning i et omfang svarende til 32 uger, foretages der efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, en forholdsmæssig nedsættelse af de udgifter, som uden at være begrænset af årselevtallet indgår i tilskudsgrundlaget.

Ved kursusomlægning kan undervisningsministeren i særlige tilfælde efter forhandling med den pågældende skoleforening tillade, at der ikke foretages forholdsmæssig nedsættelse."

Kravet til folkehøjskolernes undervisningsår var oprindeligt — som for de øvrige skoler — 36 uger, men nedsattes som anført til mindst 32 ugers godkendt undervisning (stk. 1).

Kravet til skolernes udnyttelse af kapaciteten nedsattes fra oprindeligt foreslået 36 uger til 32 uger (stk. 2).

Den udtrykkelige hjemmel til i omlægningsperioder af midlertidig art at kunne undlade en forholdsmæssig nedsættelse af udgifterne, indsattes under folketingets behandling (stk. 2, sidste punktum).

Udvalgsbetænkningen indeholder i øvrigt nærmere fortolkningsbidrag til bestemmelserne om kapacitetsudnyttelse.

Kapitel 4 (§§ 13-16) giver regler om elevstøtte.

Aldersgrænserne for ydelse af elevstøtte er ændret på visse punkter. Der ydes herefter (§ 13, stk. 1) støtte til elever på folkehøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17½ år, til elever på ungdomshøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17, men ikke 19 år, til elever på landbrugsskoler og husholdningsskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, samt til elever på efterskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men ikke 18 år.

Det godkendte udgiftsbeløb på folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler — der hidtil har indeholdt en række andre udgifter — er ændret til (i lighed med den hidtidige ordning for efterskolerne) alene at omfatte elevbetalingen på skolerne. Efter indstillinger fra de respektive foreninger godkender undervisningsministeren en ugentlig elevbetaling som grundlag for støttens beregning.

Der ydes kun støtte til elever, der deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed (§ 14, stk. 1).

Ifølge § 15 fastsætter undervisningsministeren regler om fremgangsmåden ved ansøgning om elevstøtte og om dennes udbetaling. Herved tilsigtes, at støtteadministrationen for alle de af loven omfattede skoler samles centralt i direktoratet for ungdomsundervisningen .

Kapitel 5 (§§ 17 og 18) omhandler tilskud til fortsat uddannelse.

Bestemmelserne, der til dels er nye for folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, svarer til de hidtidige bestemmelser herom i lov om efterskoler eller til hidtidig praksis.

Også bestemmelserne om forsøgsvirksomhed, der indeholdes i kapitel 6 (§ 19) er nye for folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, men svarer til hidtidige bestemmelser i efterskoleloven.

Bestemmelsen om pension i kapitel 7 (§ 20) svarer til de hidtidige bestemmelser herom.

Ifølge kapitel 8 (§ 21) nedsættes som tidligere nævnt til bistand for undervisningsministeriets administration af landbrugsskolerne et råd, landbrugsslcolerådet.

Bestemmelsen herom har følgende ordlyd:

,,§ 21. Undervisningsministeren nedsætter et landbrugsskoleråd.

Stk. 2. Rådet består af direktøren for ungdomsundervisningen som formand og 7 andre medlemmer, hvoraf 3 udpeges af Foreningen af danske Landbrugslærere, 1 af De samvirkende danske Landboforeninger, 1 af De samvirkende danske Husmandsforeninger og 2 af Foreningen Danmarks Landboungdom. Rådets medlemmer beskikkes for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. Rådets udtalelse indhentes om følgende spørgsmål vedrørende landbrugsuddannelsen:

1. Behovet for oprettelse af nye og udvidelse af bestående landbrugsskoler, jfr. § 8, stk. 2.

2. Udkast til vejledende undervisningsplaner, jfr. § 2, stk. 2, 1. pkt.

3. Godkendelse af individuelle kursusplaner, jfr. § 8, stk. 1, nr. 4.

4. Fordeling af kurser på de enkelte landbrugsskoler, jfr § 2, stk. 2, 1. pkt.

5. Udkast til regler efter § 2, stk. 3, og § 6.

6. Fremkaldelse af nye uddannelsestilbud.

7. Ansøgninger om godkendelse af forsøgsundervisning i henhold til § 19."

Kapitel 9 (§§ 22-24) indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m. v.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev der fra ordførernes side givet udtryk for vilje til en grundig og velvillig udvalgsbehandling. Der var således flere punkter i lovforslaget og ikke mindst i de retningslinjer, som var angivet i dets bemærkninger, som efter ordførernes opfattelse måtte medføre en nærmere drøftelse i udvalget. Det drejede sig navnlig om følgende spørgsmål: kursuslængden, kapacitetsudnyttelsen, lærerindplaceringer og lærertimeforbruget pr. årselev.

Som det vil fremgå af det foregående, resulterede udvalgsarbejdet i en række ændringer i lovforslaget og i opstillingen af ændrede retningslinjer på en række punkter, som til en vis grad imødekom såvel skolernes som ordførernes ønsker.

Det var da også den almindelige opfattelse ved lovforslagets 2. behandling, at lovforslaget og retningslinjerne for dets administration var forbedret væsentligt.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 154 stemmer.