Ved loven tilpasses i første række de i titelen nævnte love til ændringer, der er gennemført på andre områder, herunder navnlig den i sommeren 1969 gennemførte tienestemandsreform, loven om statsstøtte til visse private skoler og lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v.

§ 1 indeholder en række ændringer i lov om fritidsundervisning m. v. Bortset fra en enkelt realitetsændring, som indsattes under folketingets behandling, og som vil blive omtalt i det følgende, er der tale om rene konsekvenser af tjenestemandsreformen og af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v.

Ved den nævnte ændring, der bygger på et af undervisningsministeren i udvalgets betænkning stillet ændringsforslag, indsættes som stk. 5 i lovens § 113 en bestemmelse, hvorefter amtskonsulenten for fritidsundervisning lønnes som amtsskolepsykolog efter reglerne i lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificeringsloven. Dette indebærer, at amtskonsulenterne, der hidtil har været aflønnet efter reglerne i lærerlønningslovens 6. lønningsklasse, som gjaldt skoleinspektører, nu ligestilles med amtsskolepsykologer i lønramme 35.

Det nævnte ændringsforslag var tiltrådt af udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af socialdemokratiets medlemmer).

Mindretallet (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) foreslog ved et underændringsforslag amtskonsulenterne for fritidsundervisning ligestillet med amtskolekonsulenterne i lønningsmæssig henseende, hvilket ville indebære en placering i 36. lønramme.

Som begrundelse herfor henviste mindretallet til drøftelserne om fritidsundervisningslovens udformning, hvorunder spørgsmålet om en sådan lønmæssig ligestilling var blevet rejst, men var blevet stillet i bero på grund af forhandlingerne i tjenestemandskommissionen.

Mindretallet fandt det nu rimeligt at søge denne ligestilling gennemført, navnlig på baggrund af, at loven om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v. opstiller administrationen af henholdsvis det kommunale skolevæsen og fritidsundervisningsområdet sideordnet såvel på det primærkommunale som det amtskommunale plan.

Mindretallets ændringsforslag forkastedes ved lovforslagets 2. behandling.

Lovens § 2 indeholder ændringer i lov om gymnasieskoler. Ændringerne er overvejende konsekvenser af loven om statsstøtte til visse private skoler, som om betingelserne for tilskud henviser til lovgivningen om de enkelte skoleformer. Disse betingelser er derfor optaget i nærværende lov. En del af ændringerne kan endvidere betragtes som konsekvenser af loven om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v. Herudover indeholder loven en ændring af bestemmelserne om eksamensret, hvorved der gennemføres en forenkling i administrationen heraf, samt visse ajourføringer af gymnasieskolelovens bestemmelser. Loven har dog ikke været genstand for en mere almindelig revision ud fra systematiske og lovtekniske hensyn.

Udvalgsbehandlingen i folketinget gav anledning til enkelte yderligere ændringer i lovforslaget.

Det blev således slået fast, at der ikke efter 1. august 1970 kan oprettes nye kommunale gymnasieskoler og studenterkursus uden for København og Frederiksberg. Bestemmelsen er en følge af, at det under udvalgsbehandlingen af forslag til lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v. fremgik, at der burde fastsættes en frist for de nuværende kommunale gymnasieskolers overgang til amtskommunal status.

Endvidere udgik det hidtidige krav om, at den kandidateksamen fra universiteterne, som normalt er en betingelse for ansættelse som lærer eller leder ved en gymnasieskole eller et studenterkursus, skal omfatte to fag. Herved åbnes der adgang for ansættelse af cand. phil.er i gymnasieskolen.

Det herpå sigtende ændringsforslag var fremsat af udvalget i dettes tillægsbetænkning efter lovforslagets 2. behandling. Undervisningsministeren tiltrådte ændringsforslaget med følgende bemærkninger, som optoges i tillægsbetænkningen:

„Ansættelse af cand. phil.er i gymnasieskolen må forudsætte, at de gennemgår pædagogisk kursus som cand. mag.er, hvilket nødvendiggør en væsentlig udvidelse af kursus og heraf følgende merudgifter.

Ansættelsesvilkårerne må fastsættes efter forhandling med ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen og de respektive organisationer under hensyntagen til, at cand.phil.ernes uddannelse begrænser deres anvendelighed i gymnasieskolen."

Herudover foretoges enkelte andre mindre ændringer i lovforslaget.

§ 3 indeholder ændringer i lov om højere forberedelseseksamen. Disse er ligeledes konsekvenser af de under § 2 nævnte love og i øvrigt af ajourførende og forenklende karakter. Også i denne del af loven er enkelte bestemmelser ændret under folketingets behandling.

Loven har ifølge § 4 virkning fra den 1. april 1970.

Lovforslaget fik en velvillig behandling i folketinget. Det gav med sin karakter af konsekvenslov ikke anledning til større debat og fik tilslutning fra alle sider. Visse af de spørgsmål, som førte til ændringsforslag, og som er omtalt i det foregående, medførte dog nogen meningsudveksling, navnlig spørgsmålet om cand. phil.ernes ansættelsesmuligheder i gymnasieskolen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 135 stemmer.