Ved loven indføres 5 dages ugen i folkeskolen og dermed en generel nedsættelse af børnenes arbejdstid i skolen. Dette sker gennem en ændret affattelse af folkeskolelovens § 9, der herefter har fået følgende ordlyd:

,,8 9. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage svarende til 40 skoleuger á 5 dage (mandage-fredage).

Stk. 2. Undervisningsministeren fastlægger hvert år antallet af ferie- og fridage samt sommerferiens begyndelsestidspunkt og udsender en vejledende ferieplan.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang undervisning, der er frivillig for eleverne, vil kunne henlægges til lørdage."

Da denne nedsættelse af det ugentlige antal undervisningstimer ikke kan gennemføres ved en forholdsmæssig nedsættelse af de enkelte fags timetal, har det været nødvendigt at udarbejde en helt ny normaltimeplan for folkeskolen. Denne er af foreløbig eller midlertidig karakter, idet der arbejdes med en mere langsigtet revision af skolens normaltimeplaner ud fra principielt nye synspunkter. Denne revision, som der er peget på i folketingsbeslutningen af 30. maj 1969 (årbog 1968-69, side 628), kan ikke forventes afsluttet før om et par år.

Den nu foreliggende nye normaltimeplan, som er optaget som bilag til lovforslaget, indeholder enkelte nydannelser, som har krævet en ændring af de hidtil gældende bestemmelser i folkeskoleloven. Ved loven ændres således begyndelsestidspunktet for visse fag, idet første fremmedsprog (sædvanligvis engelsk) flyttes fra 6. til 5. skoleår. Et andet fremmedsprog (sædvanligvis tysk) og matematik bliver obligatoriske fag i 7. skoleår. Desuden forudsætter den nye normaltimeplan, at undervisningen i håndarbejde, sløjd og husgerning i princippet bliver fælles for drenge og piger.

Hvad angår bestemmelsen om det ugentlige timetal (folkeskolelovens § 16, stk. 1) er denne ændret, således at der gennem hele skoleforløbet bliver en tolerance i forhold til normaltimeplanen på 2 ugentlige timer. I denne forbindelse understreges det, at normaltimeplanen i det hele er af vejledende karakter, der — inden for de af loven fastsatte grænser — kan fraviges af kommunerne ved fastlæggelsen af de enkelte skolers undervisningsplaner.

Ved en ændret affattelse af folkeskolelovens § 21, stk. 7, er det fastslået, at undervisning, der er frivillig for eleverne, således at de ikke i stedet skal følge anden undervisning, ikke medregnes i relation til bestemmelserne om den ugentlige undervisningstid og skoledagens længde. I denne forbindelse bemærkes, at det ikke har været muligt ved normaltimeplanens udformning at placere den valgfri undervisning i fransk og latin inden for et ugentligt timetal på 30, og det samme gælder den undervisning inden for den praktisk-musiske faggruppe, som eleverne i 1. og 2. realklasse måtte ønske at følge ud over de første 2 ugentlige timer.

Loven indfører ved ændringer af folkeskolelovens § 17, stk. 6, og § 21, stk. 1, seksualoplysning som et fast led i skolernes undervisning. Det er tanken — som foreslået i seksualoplysningsudvalgets betænkning (nr. 484/1968) — at gennemføre oplysningen som en integreret seksualundervisning i sammenhæng med de emner og i de situationer, hvor lærerne finder det mest hensigtsmæssigt, og at gøre undervisningen obligatorisk for skolerne og for eleverne, således at forældrenes samtykke til børnenes deltagelse ikke længere er fornødent. I øvrigt må den praktiske gennemførelse af bestemmelsen afvente udgivelsen af en ny vejledning for skolerne samt afholdelse af en række efteruddannelseskurser for de lærere, der skal varetage denne opgave.

Ved en bestemmelse, som indføjedes under folketingets behandling, ophæves det i folkeskolelovens § 48, stk. 3, 4 og 5 omhandlede bødesystem ved forsømmelser, som måtte anses for forældet.

Endelig indeholder loven en lang række mindre ændringer, der dels er at betragte som konsekvenser af den nye skolestyrelseslov, dels er af mere teknisk karakter.

Herom må henvises til lovens tekst og lovforslagets bemærkninger.

Loven træder i kraft den 1. august 1970.

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en velvillig modtagelse, idet alle ordførere kunne give tilslutning til væsentlige dele af lovforslaget. Der rejstes en række detailspørgsmål, ligesom der fra flere sider fremførtes ønske om videregående ændringer. Over for flere af disse ønsker henviste ministeren til, at der om et par år skulle finde en mere dybtgående revision af loven sted. Ved den lejlighed kunne ønsker om yderligere ændringer passende tages op.

Udvalgets betænkning beskæftiger sig bl. a. med en række spørgsmål om at tilpasse undervisningen til den nye normaltimeplan. Det hedder i betænkningen bl. a.:

„.... Udvalget har bl. a. spurgt ministeren om, hvilke retningslinjer der tænkes fulgt ved fastsættelsen af regler om deletimer for klasser i 1. til 7. skoleår. Ministeren har i sit svar som en mulighed nævnt en ordning, hvorefter deletimer kan indføres i klasser med over 17 elever og skal indføres i klasser med over f. eks. 23 elever. Eventuelt med en yderligere graduering af dette princip derved, at deletimer skal indføres i et vist omfang i klasser med f. eks. 22-25 elever og i fuldt omfang i klasser med over 25 elever.

Udvalget kan tilslutte sig den af ministeren skitserede ordning."

„.... Udvalget har bemærket, at elever, der i 2. realklasse tilvælger latin og i 3. realklasse tilvælger fransk, matematik og yderligere et valgfrit fag, såfremt normaltimeplanen følges, vil få 34 ugentlige timer.

Som det fremgår af en besvarelse fra ministeren, vil dette relativt høje timetal dog kunne nedbringes ved, at normaltimeplanen fraviges lokalt, enten således at det samlede ugentlige timetal generelt nedsættes med 1 eller 2 ugentlige timer, eller således at timetallet for de elever, der læser latin, henholdsvis fransk, nedsættes i et eller flere af de øvrige fag. Tages 1 time fra dansk og 1 time fra matematik, hvad ofte sker nu for latinlæseres vedkommende, vil elever med latin få 32 ugentlige timer. Endvidere frembyder der sig den mulighed, at latinundervisningen påbegyndes allerede i 1. realklasse og tildeles 2 ugentlige timer på hvert af de to klassetrin. En sådan ordning har været forsøgt ved en enkelt skole med et tilsyneladende tilfredsstillende resultat.

Udvalget henstiller, at det overalt tilstræbes, at elever i 2. og 3. realklasse, der læser latin, henholdsvis fransk, ikke får et højere ugentligt timetal end 32. Dette skal dog ikke afskære de elever, der måtte ønske undervisning i yderligere tilvalgsfag, fra at komme op på 34 timer ugentligt...."

Herudover berører betænkningen bl. a. spørgsmålet om placerirlgen af frivillig musik i den normale undervisningsplan, undervisning i musik i 7. skoleår og den foretagne nedsættelse af gymnastiktimer.

Udvalget understreger i almindelighed de muligheder for en smidig tilrettelæggelse af timeplaner, der ligger i, at normaltimeplanen i det hele må anses for at være af vejledende karakter.

Betænkningen indeholder ændringsforslag, stillet af undervisningsministeren og tiltrådt af udvalget, hvorefter bødesystemet ved forsømmelser bortfalder.

Udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af Gunhild Due) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med den nævnte ændring.

Et mindretal (Gunhild Due (SF)) stiller yderligere ændringsforslag, som bl. a. tilsigter at ophæve adgangen til at foretage deling. af eleverne i. 6. klasse i boglig og ikke-boglig linje. Mindretallet kunne ikke tage medansvar for lovforslaget, bl. a. fordi normaltimeplanen — som faktisk følges de fleste steder — ikke levnede tilstrækkelig mulighed for de enkelte skoler til at modernisere og eksperimentere med undervisningsformerne. Lovforslaget var i øvrigt fremsat så sent, at der ikke havde været reelle muligheder for at ændre i det.

Uden for betænkningen stillede VS ændringsforslag, som tilsigtede dels at give eleverne adgang til at nå realeksamensniveau i enkelte fag og at få dette attesteret i beviserne for 9. og 10. klasseprøverne, dels at give større muligheder for forsøgsarbejde i realafdelingen. Ændringsforslagene indebar som helhed forberedelser til gennemførelsen af den udelte 10-årige skole.

Såvel SF's som VS's ændringsforslag forkastedes ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget — med den af undervisningsministeren foreslåede ændring — enstemmigt med 148 stemmer; 6 medlemmer (VS, DK, Moltke (UP), Rosing (Grønl.) og Djurhuus (Fær.)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.