Baggrunden for loven er i første række de ændringer, der er gennemført i landets kommunale inddeling. Således har navnlig købstædernes indtræden i amtskommunerne og de for alle landets kommuner ensartede styrelsesregler i den nye kommunale styrelseslov nødvendiggjort en fuldstændig omarbejdelse af den hidtidige skoletilsynslov.

Idet der om enkeltheder i loven må henvises til lovteksten og lovforslagets bemærkninger, vil i det følgende alene lovens hovedpunkter og de væsentligste af de ændringer, der foretoges under folketingets behandling, blive omtalt.

Loven omfatter dels det kommunale skolevæsen som helhed, d. v. s. folkeskolen og de kommunale gymnasieskoler, dels virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v., d. v. s. ungdomsskolen, fritidsvirksomhed for børn og unge, fritidsundervisning for voksne og supplerende kulturelle arrangementer.

Samordningen af de to områder er gennemført på den måde, at tilsynet med henholdsvis det kommunale skolevæsen og fritidsundervisningen varetages af to kommissioner — skolekommissionen og fritidskommissionen — således at kommissionernes flertal, der vælges af kommunalbestyrelsen, og hvoraf mindst halvdelen skal være kommunalbestyrelsesmedlemmer, består af de samme personer, jfr. nærmere § 9.

Ikke mindst på baggrund af de større kommunale enheder, er der ved loven sikret en øget forældremedvirken i skoletilsynet derved, at der indføres forældrevalgte skolenævn ved alle skoler, jfr. § 10.

Der oprettes i hver kommune et ungdomsskolenævn, et fritidsnævn og et voksenundervisningsnævn. De nærmere regler for disses sammensætning findes i § 11.

Efter § 12 deltager skoledirektøren eller den ledende skoleinspektør samt fælleslærerrådets formand uden stemmeret i skolekommissionens møder. Skoledirektøren eller den ledende skoleinspektør samt en repræsentant for ungdomsskolens og voksenundervisningens lærere deltager uden stemmeret i fritidskommissionens møder.

Undervisningsministeren fastsætter efter stk. 2 regler om, i hvilket omfang repræsentanter for ledere og lærere i øvrigt deltager i kommissionernes og nævnenes møder.

Undervisningsministeren fastsætter efter stk. 3 endvidere regler om, i hvilket omfang repræsentanter for elevråd, hvor sådanne findes, deltager i nævnenes møder.

Lærerrepræsentanterne og eventuelle elevrepræsentanter må ikke overvære den del af forhandlingerne, der angår indstilling om ansættelse af ledere og lærere ved kommunens skole- og undervisningsvæsen.

Medens kapitel 2 (§§ 8-19) giver en beskrivelse af tilsynsmyndighederne i kommunen, regler for deres valg, sammensætning m. v., er bestemmelserne om tilsynets funktioner indeholdt i kapitel 3 (§§ 20-31).

Skolekommissionen (§§ 20-23) skal varetage de opgaver, der vedrører kommunens skolevæsen som helhed, herunder udarbejde forslag til skoleplan og undervisningsplaner. Den foretager indstilling om ansættelse af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen.

Skolenævnet, der har et flertal af forældrevalgte medlemmer, skal varetage tilsynet med den enkelte skole. Bestemmelsen om skolenævnets funktioner — § 27 — underkastedes en række ændringer under folketingets behandling og fik i sin endelige form følgende ordlyd:

,,§ 27. Skolenævnet fører tilsyn med skolen. Det påser, at de i skolen optagne børn følger undervisningen på tilfredsstillende måde, og sørger for overholdelse af lovgivningens bestemmelser til modarbejdelse af skoleforsømmelser.

Stk. 2. Hvis lærerrådets afgørelse af, om et barn skal rykkes op i næste klasse eller henvises til specialundervisning, indbringes for skolenævnet, træffer det den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 3. Det kan udtale sig om sager, hvor der er iværksat politimæssig undersøgelse, og om børneværnssager. Det medvirker i øvrigt ved løsningen af sociale opgaver, der er knyttet til skolen.

Stk. 4. Sammen med lærerrådet formidler det et samarbejde mellem skole og hjem og sørger for et oplysningsarbejde blandt skolens forældre, der tager sigte på en forståelse af barnets situation i skolen.

Stk. 5. Det godkender efter indstilling fra lærerrådet arbejdets fordeling mellem lærerne samt den ugentlige arbejdsplan.

Stk. 6. Det godkender efter indstilling fra lærerrådet, hvilke undervisningsmidler skolen må benytte.

Stk. 7. Det stiller gennem skolekommissionen forslag til kommunalbestyrelsen om udvidelse og forbedring af skolelokalerne og disses forsyning med materiel og inventar.

Stk. 8. Planer og tegninger til nye bygninger og anlæg for skolen eller ændringer i bestående bygninger og anlæg forelægges gennem skolekommissionen skolenævnet til udtalelse.

Stk. 9. Det kan afgive udtalelser til kommunalbestyrelsen om budgetforslag, der vedrører skolen.

Stk. 10. Det kan udfærdige særlige ordensregler for skolen.

Stk. 11. Ansøgninger om stillinger som henholdsvis skoleleder og viceskoleinspektør, der er opslået med pligt til at gøre tjeneste ved en bestemt skole, forelægges skolenævnet til udtalelse, inden skolekommissionen foretager indstilling om besættelse af stillingen.

Stk. 12. Hvis en ansøger til en lærerstilling ved kommunens skolevæsen ønsker at blive ansat med tjeneste ved en bestemt skole, forelægges ansøgningen skolenævnet til udtalelse, inden skolekommissionen foretager indstilling om besættelse af stillingen.

Stk. 13. Skolenævnet kan afgive udtalelser og stille forslag til skolekommissionen og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen. Det skal afgive erklæring i alle sager vedrørende skolen, der forelægges det af skolekommissionen eller kommunalbestyrelsen."

Med hensyn til fritidsundervisningen m.v . skal de enkelte nævn — ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet og voksenundervisningsnævnet — (§§ 28-31) fremkomme med indstillinger til fritidskommissionen vedrørende de undervisningsområder m. v., som de hver især skal dække, og de skal endvidere fungere som rådgivende organer for fritidskommissionen.

Fritidskommissionen (§§ 24-26) skal forelægge nævnenes indstillinger for kommunalbestyrelsen og har endvidere opgaver af koordinerende art. Den foretager indstilling om ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere ved den kommunale ungdomsskole.

Kommunalbestyrelsen er efter loven, ligesom efter den hidtil gældende tilsynslov, den øverste stedlige skolemyndighed, og den er indehaver af den bevilgende myndighed i alle sager vedrørende skolevæsen og fritidsundervisning m. v. Kommunalbestyrelsen skal endvidere være ansættelsesmyndighed i alle kommuner, og den skal udarbejde totalprojekter til skolebyggeri på grundlag af skitseprojekter, der er godkendt af amtsrådet, jfr. kapitel 1 (§§ 1-7).

I stedet for det tilsyn, som efter den gældende lovgivning udøves af skoledirektionerne og undervisningsministeriet med det kommunale skolevæsen i henholdsvis landkommuner og købstadkommuner og af amtsungdomsnævnene med fritidsundervisningen m. v. i disse kommuner, indføres et rent amtskommunalt tilsyn med kommunernes skoleforvaltning m. v., således at de nævnte tilsynsførende funktioner henlægges til de nye amtsråd, der også inden for andre forvaltningsområder vil få tillagt tilsvarende beføjelser (kapitel 4 (§§ 34-49)).

Skolerådenes og skolefondenes opgaver vedrørende den økonomiske forvaltning m. v. henlægges ligeledes til de nye amtsråd og de nye amtskommuner, jfr. lov nr. 247 af 4. juni 1969 om amtsrådenes og amtskommunernes overtagelse af skolerådenes og skolefondenes opgaver m. v.

Efter loven henlægges der også helt nye opgaver til amtsrådene. For det første skal amtsrådet sammen med de kommunale skolemyndigheder udarbejde en plan for udbygningen af folkeskolevæsenet, ungdomsskolevirksomheden og anden offentlig skoleundervisning i amtsrådskredsen. Bestemmelsen om udarbejdelse af udbygningsplaner for de enkelte amtsrådskredse — som skal godkendes af undervisningsministeriet — må i øvrigt også ses i sammenhæng med den i folketingsåret 1968-69 vedtagne bestemmelse i folkeskoleloven om regulering af folkeskolebyggeriet ud fra pædagogiske, planlægningsmæssige og økonomiske hensyn.

En anden vigtig nydannelse er bestemmelsen om, at der tillægges amtsrådet kompetence til at oprette skoler og andre undervisningsinstitutioner under amtskommunen. Bestemmelsen tager i første række sigte på oprettelse af nye offentlige gymnasieskoler, idet der inden for dette undervisningsområde er et betydeligt behov for at kunne etablere skoler, der modtager elever fra et større geografisk område end én eller flere kommuner.

Bestemmelsen tager endvidere sigte på den fremtidige udbygning af folkeskolens specialundervisning, idet det er fundet ønskeligt, at der — til supplering af kommunernes specialundervisning — er hjemmel for, at visse former for specialundervisning og visse specialundervisningsinstitutioner (f. eks. for svært handicappede og for adfærdsvanskelige elever) kan oprettes af amtskommunen.

Kapitel 5 (§§ 50-56) omhandler amtskonsulenterne og amtsskolepsykologen. Stillingerne som amtskonsulent for folkeskolen og amtskonsulent for fritidsundervisning samt stillingen som amtsskolepsykolog er herved bevaret som lovbestemte tjenestemandsstillinger med lovbestemte funktioner som pædagogisk henholdsvis pædagogisk-psykologisk rådgiver for amtsrådet og med alle kommuner i amtsrådskredsen som embedsområde. Stillingerne besættes af kongen (§ 50). De af amtsrådet fastsatte regler for amtskonsulenternes og amtsskolepsykologens samt deres faglige medhjælperes virksomhed skal forelægges undervisningsministeren til godkendelse. (§ 56).

Kapitel 6 (§§ 57-64) indeholder bestemmelser om lederne og de kollegiale råd ved de kommunale skoler m. v.

Loven afviger, for så vidt angår lederne, fra de hidtidige regler på nogle punkter.

Således er den hidtidige forskel med hensyn til skoleledernes beføjelser ved ikke købstadordnede skoler (førstelæreren) og skoler med købstadordning (skoleinspektøren) bortfaldet, så en skoleleder altid har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af skolens virksomhed (§ 57, stk. 3).

Efter § 58 — som fik sin endelige form under folketingets behandling — skal en af skolelederne i kommunen ansættes som ledende skoleinspektør. Begrundelsen herfor er, at der med de kommende kommunestørrelser til bistand for de kommunale skolemyndigheder bør udpeges en af skolelederne til at varetage de beføjelser, som under den hidtidige ordning varetoges af stadsskoleinspektøren, hvor en sådan fandtes.

Ifølge paragraffens stk. 2 kan dér i større kommuner som hidtil med undervisningsministerens godkendelse i stedet for en ledende skoleinspektør ansættes en skoledirektør.

I det oprindelige lovforslag var det udtrykkeligt fastsat, at skoledirektøren var forretningsfører for skolekommissionen og fritidskommissionen. Denne bestemmelse udgik under folketingsbehandlingen, således at det overlades kommunalbestyrelsen at træffe nærmere bestemmelse om skoledirektørens administrative funktioner.

Bestemmelserne om de kollegiale råd er i hovedsagen uændrede. Det bemærkes dog, at reglerne også omfatter amtskommunale skoler.

Loven indfører en almindelig lovfæstet klageadgang vedrørende de kommunale skolemyndigheders afgørelser, der kan indbringes for amtsrådet, og vedrørende amtsrådenes afgørelser, der kan indbringes for undervisningsministeriet. Denne klageadgang er i hovedsagen i overensstemmelse med hidtidig praksis, men det er fundet ønskeligt, ikke mindst på baggrund af den omfattende decentralisering, loven indebærer, formelt at fastsætte den i loven (§ 65).

Frederiksberg kommune er omhandlet i kapitel 8 (§ 66). Da denne kommune ikke er omfattet af amtskommunen, er en række tilsynsfunktioner m. v., der efter loven tillægges amtsrådet i forhold til primærkommunerne, henlagt til undervisningsministeriet. Udbetalingen af statens tilskud er dog af praktiske grunde henlagt til amtsrådet.

De nye kommunallove gælder ikke for Københavns kommune, og det har derfor ikke været nødvendigt at foretage en dyberegående revision af de hidtidige bestemmelser om skolestyrelsen i København. Bestemmelserne om Københavns kommune, der således for en stor del svarer til de hidtidige, findes i lovens kapitel 9 (§§ 67-77).

Loven træder ifølge § 82 i kraft den 1. april 1970.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af de fleste ordførere.

Ejner Nielsen (S) fandt, at lovforslaget indeholdt flere fremskridt, men havde også kritiske bemærkninger. Han mente således ikke, at undervisningsministeren var gået tilstrækkeligt langt i bestræbelserne for en decentralisering. Det var også et spørgsmål, om man opnåede det ønskede mål: en øget forældreindflydelse ved de regler om skolenævn ved alle skoler, som var indeholdt i lovforslaget. Han fremhævede i denne forbindelse en række punkter, hvor der var sket en forringelse af de beføjelser, som hidtil havde været tillagt skolenævnene. Man måtte give nævnene medbestemmelse og medansvar. Det var med beklagelse, han konstaterede, at der ikke i lovforslaget var bestemmelser om oprettelse af elevråd og deres funktioner. Han kunne anbefale lovforslaget til en velvillig behandling.

Langkilde (KF) fandt det glædeligt, at der var tale om to kommissioner, selv om det måske ville blive lidt for belastende for de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skulle være fælles medlemmer. Der ville også blive større forældreindflydelse i den egentlige skolekommission. Hvad skolenævnene angik, måtte den væsentligste opgave nok være et pædagogisk oplysningsarbejde, hvortil kom den kontakt, som skulle skabes gennem forældrenes repræsentanter til hjemmene. Han gik stærkt ind for en yderligere decentralisering af ministeriets og direktoraternes afgørelser, som burde lægges ud til de lokale myndigheder. Han understregede betydningen af den planlægning, som nu skulle finde sted i amterne, og beskæftigede sig med det behov, der var for løsning af en række opgaver på det amtskommunale plan. Han anbefalede lovforslaget til en hurtig og velvillig behandling.

Holger Hansen (V) fremhævede betydningen af at give forældrene stor indflydelse på børnenes skole og det vigtige i, at reglerne om skolens styrelse var enkle og nemme at administrere. Han fandt lovforslaget godt i begge de nævnte henseender. Han kunne ønske nogen mere indflydelse tillagt skolenævnene, således f. eks. en vis indstillingsret ved ansættelse af lærere. Også måder til at fremme samarbejdet mellem skole og hjem burde drøftes. Også han var tilhænger af den begyndende decentralisering og ønskede gerne nærmere oplysninger om regeringens planer for gymnasieskolens fremtidige placering og udbygningen af specialundervisningen. Han anbefalede lovforslaget til velvillig behandling.

Samuelsen (RV) mente, det var en meget stor fordel med to kommissioner, der var koordineret gennem 6 fælles medlemmer. Han fandt det i og for sig naturligt, at amtsrådet blev øverste instans i det lokale skolestyre, men frygtede, at amtskontorerne ville drukne i arbejde, når forslagene skulle ind til godkendelse. Man kunne i mange flere tilfælde end nu standse ved kommunalbestyrelsen. Han beskæftigede sig en del med elevrådstanken og efterlyste ganske klare retningslinjer for, hvad elevrådene skulle beskæftige sig med. Det var nødvendigt at give dem et indhold, hvis de ikke skulle sygne hen. Også skolenævnene måtte styrkes. Han anbefalede et grundigt udvalgsarbejde.

Gunhild Due (SF) gav udtryk for en vis skepsis over for lovforslaget som helhed. Det var væsentligt, at amterne fik de fornødne økonomiske muligheder for at realisere de større opgaver, der nu ville blive henlagt til dem. Bestemmelserne om skolenævnene burde ændres på flere punkter, så der blev givet dem større indflydelse. Hun håbede, at lovforslaget ville blive ændret en hel del, og at forældrenes medindflydelse virkelig kunne gøres til noget reelt.

Sigsgaard (VS) beskæftigede sig især med ledelsen af den enkelte skole og samarbejdet mellem de forskellige grupper på den enkelte skole. Han frygtede, at lovforslaget hæmmede demokratiseringsbestræbelserne. Det gav kommunalbestyrelserne for stor magt, og det gav eleverne, forældrene og lærerne for lille indflydelse. VS kunne næppe stemme for det, medmindre det ændredes ganske væsentligt.

Lovforslaget underkastedes en grundig udvalgsbehandling, som bl. a. resulterede i, at undervisningsministeren i betænkningen stillede 55 ændringsforslag, hvoraf enkelte er berørt i det foregående. De var alle tiltrådt af udvalget.

Ved 2. behandling fremsatte Sigsgaard (VS) en skarp kritik af, at lovforslaget, der ikke havde været optaget på tingets ugeplan, var blevet sat på dagsordenen, uden at der i tilstrækkelig god tid var blevet givet tingets medlemmer meddelelse herom. Han havde ikke selv haft praktisk mulighed for at tage stilling til de foreliggende ændringsforslag og ville derfor ikke deltage i afstemningen. Han havde endnu mindre haft mulighed for selv at formulere ændringsforslag til dette efter hans opfattelse vigtige lovforslag. Ved 3. behandling fremsatte han en række ændringsforslag, som bl. a. tilsigtede en øget elevindflydelse på skolerne og i kommissioner og nævn og at åbne mulighed for kollektive og andre ledelsesformer ved de enkelte skoler.

Efter at de af VS stillede ændringsforslag var forkastet, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 142 stemmer; 2 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.