L 136 Lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

(Regulering af renteerstatninger).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1969-70
Status: Stadfæstet
Lov nr. 124 af 25-03-1970
Ifølge hidtil gældende lov har reguleringen af ydelserne efter erstatningsloven fulgt lønningen for en tjenestemand i 7. lønningsklasse. Som følge af gennemførelsen af den nye tjenestemandslov i folketingssamlingen 1968-69 har dette måttet ændres således, at regulering nu finder sted på grundlag af lønramme 7. Der er endvidere taget hensyn til de forbedringer af tjenestemændenes skalalønninger, som blev gennemført under hensyn til lønforbedringerne på det private arbejdsmarked. Loven har virkning fra den 1. juli 1969.

Lovforslaget fik tilslutning af alle ordførerne ved 1. behandling.

Hanne Reintoft (Den socialistiske arbejdsgruppe) fandt dog lovforslaget utilstrækkeligt og stillede uden for tillægsbetænkningen ved 3. behandling ændringsforslag, hvorefter boregningsgrundlaget (,,årslønnen") for ydelserne forhøjes, således at forstå, at man fremtidig altid skulle kunne anvende det i loven fastsatte maksimum.

Disse ændringsforslag forkastedes, hvorefter lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Peter Gorrsen (S), Adam Møller (KF), Per Federspiel (V), Jens Peter Jensen (RV) og Kurt Brauer (SF)