Ved loven er det fastsat, at der i indtil 3 år efter ophør af hjælpeforanstaltninger i henhold til børneforsorgslovens kapitel 4 som børneværnsudgift kan ydes støtte til underhold, uddannelse m. v. Loven er gennemført for at fastholde den gældende retstilstand, hvilket fremgår af socialministerens udtalelser ved lovforslagets fremsættelse, hvori det bl. a. hed:

„Nærværende lovforslag blev fremsat for folketinget i folketingsåret 1968-69. Forslaget må ses i forbindelse med det af justitsministeren fremsatte lovforslag om ændring af myndighedsloven, hvorved myndighedsalderen foreslås nedsat til 20 år, og det som konsekvens heraf fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser med 21 års aldersgrænser. Sidstnævnte lovforslag indeholder i § 9 en bestemmelse om, at § 45 i lov om børne- og ungdomsforsorg ændres således, at aldersgrænsen for ophør af hjælpeforanstaltninger i henhold til børneforsorgslovens kapitel 4 nedsættes fra 21 år til 20 år.

Ifølge børneforsorgslovens § 50, stk. 2, kan der i indtil 2 år efter hjemgivelsen af et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, som børneværnsudgift ydes støtte til underhold, uddannelse m. v. Dette indebærer, at der efter den gældende lovgivning er adgang til at yde støtte indtil det 23. år i de tilfælde, hvor forsorgen har været opretholdt indtil den maksimale grænse, 21 år. Nedsættes grænsen for ophør af hjælpeforanstaltninger til 20 år, vil støtten længst kunne ydes til det 22. år, såfremt § 50, stk. 2, ikke samtidig ændres."

I den skriftlige fremsættelse er endvidere redegjort for en mindre ændring, som samtidig er gennemført i forhold til den hidtidige retstilstand.

Loven blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt og uændret.