Loven afløser lov nr. 241 af 8. juni 1966 om grundforbedring og lov nr. 244 af 8. juni 1966 om finansiering af vandløbs- regulering m. v. (landvindingsloven) og tilsigter at skabe en bedre harmoni mellem på den ene side de afvandingsarbejder, der er nødvendige for den mest effektive udnyttelse af den eksisterende landbrugsjord, og på den anden side det stigende behov for rekreative arealer. Derimod er der under hensyn til den nuværende gunstige beskæftigelsessituation helt set bort fra beskæftigelsesmæssige hensyn.
Der er i forhold til den tidligere lovgivning foretaget en indskrænkning af de områder, indenfor hvilke der kan ydes statsstøtte, idet reglerne om finansiering af såvel grundforbe- dringsarbejder som af de større vandløbsreguleringer efter landvindingsloven er afgrænset til i hovedsagen at angå arealer, der hidtil har været udnyttet landbrugsmæssigt.
Endvidere er de særlige finansieringsregler vedrørende vandløbsregulering m. v. i landvindingsloven kun opretholdt for så vidt angår offentlige vandløb og for etablering af offentlige pumpelag, således at vejanlæg, kultiveringsforanstaltninger og regulering af søer er udgået.
Desuden er statstilskuddet, der efter landvindingsloven kunne gå op til 50 pct. af samtlige udgifter, i alle tilfælde begrænset til 25 pct. af samtlige udgifter.
Loven trådte i kraft den 1. april 1970. Behandlingen af de sager, der ved lovens ikrafttræden var godkendt af landbrugsministeren, foretages dog efter de tidligere gældende regler. Det samme gælder sager, der er indsendt til landbrugsministeriet før 1. august 1966, og hvori der allerede har været afholdt lodsejermøde i henhold til § 4 i landvindingsloven, eller hvis standsning skyldes, at fredningskrav først er endeligt afvist i 1969.
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af såvel den socialdemokratiske ordfører som af de tre regeringspartiers ordførere. Vivike (SF) ville nok betegne lovforslaget som et fremskridt i forhold til hidtil gældende ret, men han ønskede specielt, at alle bestemmelser om vandløbsregulering blev taget ud af lovforslaget.
Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som i betænkningen bl. a. anfører, at man har drøftet spørgsmålet om at lade naturfredningsmyndighederne blive repræsenteret i afvandingsudvalget (lovforslagets § 3). Under hensyn til at afvandingssager igennem en lang årrække altid er blevet forelagt Dansk Naturfredningsforening under sagernes indledende behandling, har udvalget imidlertid ikke ment at burde stille forslag herom.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Vivike) indstillede lovforslaget til vedtagelse med tre af landbrugsministeren foreslåede ændringer. Det første ændringsforslag indebar, at en amtskommune højst kan opdeles i 2 distrikter med hver sit grundforbedringsudvalg, det andet var af redaktionel karakter, og ved det tredje ændringsforslag blev der i lovforslaget indføjet en bestemmelse om, at der i forbindelse med ydelse af statslån udover renten erlægges et administrationsbidrag på 0.2 pct. p. a. af hovedstolen.
Et mindretal (Vivike) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række af mindretallet foreslåede ændringer. Som begrundelse for at foreslå reglerne om vandløbsregulering taget ud af lovforslaget anførte mindretallet: „Der er ingen grund til mere afvanding i Danmark. Vi mangler ikke landbrugsjord, og den, vi har, forrenter sig dårligt. Om nogle år vil vi imidlertid mange steder mangle ferskvand, og fortsætter man med en forøget afvanding, vil vi også komme til at mangle rekreative muligheder til skade for befolkningen og turismen."
Herudover stillede mindretallet et ændringsforslag, hvorved der blev givet Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund hjemmel til at udpege hver en repræsentant til amtskommunens grundforbedringsudvalg. Endelig foreslog mindretallet, at overgangsreglerne for behandlingen af allerede godkendte sager m. v., jfr. foran under omtalen af lovens indhold, skulle udgå (i så fald dog med mulighed for ydelse af erstatninger).
Ved 2. behandling blev de af mindretallet stillede ændringsforslag forkastet, efter at de var blevet kraftigt imødegået af de andre partiers ordførere. Over for betragtningen, at der er tilstrækkelig landbrugsjord, svarede landbrugsministeren:
„Ja, men denne landbrugsjord skal holdes ved lige; der er store arealer her i landet, som er helt afhængige af dræning og afvanding, for at de overhovedet kan dyrkes, og den voksende tekniske udvikling i landbruget indebærer anvendelsen af større og tungere maskiner, hvorfor man er nødt til at have afvandingsforholdene i orden. Det er netop det, forslaget tilsigter, idet det kun omfatter de arealer, der er udnyttet landbrugsmæssigt, og samtidig løser de mange problemer, den moderne tid fører med sig."
Ved 3. behandling blev lovforslaget endeligt vedtaget med de af landbrugsministeren stillede ændringsforslag. Det vedtoges enstemmigt med 129 stemmer.