Ordføreren for forespørgerne, Ømann (SF) anførte i sin motivering for forespørgslen dels, at en beregning fra finansministeriet havde antydet et årligt skattesnyderi på 9 milliarder kr., dels de meget kraftige stigninger på fast kapital og ejendom, som ikke bare fandtes på papiret, men som blev gjort likvide og kunne finde anvendelse uden for det økonomiske system.
Begge punkter var centrale under den nuværende valutakrise, og regeringen burde først og fremmest rette sin opmærksomhed mod disse ufortjente værdier fremfor at angribe lønindkomsterne.
Finansministeren fremhævede indledningsvis den meget store usikkerhed, der nødvendigvis måtte være forbundet med beregninger af skatteunddragelser. De nævnte 9 milliarder måtte derfor tages med alle mulige forbehold. Men hvilket tal der end måtte være det rigtige, kunne alle være enige om, at det var for højt.
Der var i lovgivningen stort set givet skatte- og toldvæsenet de beføjelser, der var nødvendige for at gennemføre en effektiv skatte- og afgiftsforvaltning. Det, der var det væsentlige, var at bringe forvaltningen frem til et sådant stade, at man fik praktisk mulighed for effektivt at bruge beføjelserne.
Der var et betydeligt arbejde i gang. Arbejdet samlede sig dels om en effektivisering af ligningsadministrationen og en rationalisering af toldforvaltningen, dels om at forøge den samlede effekt i de to grene af forvaltningen ved at udbygge disses samarbejde.
Finansministeren kom ind på vanskelighederne med at sikre det fornødne personale. På grund af mangelen på tilgang af kvalificeret personale var det naturligt, at man først og fremmest koncentrerede sig om at dygtiggøre det, man havde, og sætte det ind, hvor der var bedst anvendelse for det. Ministeren omtalte i denne forbindelse en lang række uddannelser for skattepersonalet med henblik på ligningsarbejde. Det drejede sig ikke mindst om omskolings- og videreuddannelseskurser, bl. a. for amtstuernes personale med henblik på overførsel af dette til ligningsarbejdet i de nye amtsskatteinspektorater.
Kildeskatten havde belastet skattevæsenet stærkt med en række opgaver, som ikke var af egentlig ligningsmæssig karakter, men efterhånden som kildeskatten blev indkørt, regnede man med, at det ville være muligt at overføre personalet til de egentlige ligningsopgaver.
I øjeblikket måtte den vigtigste opgave være at få skatteadministrationen forenklet og tilpasset det nye skattesystem. Med henblik herpå var der i efteråret 1969 nedsat et udvalg med departementschef Gøtrik som formand. Ministeren gav en redegørelse for dette udvalgs arbejde og forslag.
Kildeskatten var som bekendt baseret på anvendelsen af den moderne EDB-teknik. Denne teknik kunne også tages i brug ved ligningskontrollen og ville kunne blive et væsentligt led i styrkelsen af ligningsadministrationen.
Hvad angik toldadministrationen, ville en gennemførelse af den for tinget forelagte toldbehandlingsreform gøre det muligt at overføre et personale på ca. 300 fra toldopgaver til afgiftskontrol.
Finansministeren omtalte derefter det betydningsfulde samarbejde mellem toldvæsenet og skattevæsenet. Samarbejdet ville blive accelereret i et tempo, der passede til arbejds- og personalesituationen. Dette ville i fremtiden medføre en stadig større effektivitet i kontrolarbejdet med momsen og i ligningsarbejdet med de direkte skatter.
Ministeren gav med hensyn til den anden del af forespørgslen en række oplysninger om beskatningen af kapitalgevinster og formuestigninger.
Konklusionen var, at der ikke nu var anledning for regeringen til at foreslå en udvidelse eller en skærpelse af kapitalvindingsbeskatningen. Regeringen ville have spørgsmålet under observation og fremsætte forslag i den kommende samling, hvis udviklingen skulle gøre dette påkrævet eller berettiget.
I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne og finansministeren — Grünbaum (S), Asger Jensen (KF), Jens Foged (V), Helge von Rosen (RV), Sigsgaard, (VS) og Hanne Reintoft (DK).
Under forhandlingerne stillede Ømann (SF) (F. sp. 5702) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Idet folketinget opfordrer regeringen til effektivt at bekæmpe skattesnyderiet ved straks at træffe foranstaltninger, lovmæssige såvel som administrative og personalemæssige, til en kraftig styrkelse af en samordnet ligningskontrol og til at skabe grundlaget herfor gennem en valutareform med pengeombytning,
går tinget over til næste sag på dagsordenen."
Asger Jensen (KF) stillede på Jens Fogeds, Helge von Rosens og egne vegne (F. sp. 5746) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Idet folketinget tager finansministerens redegørelse til efterretning, går tinget over til næste punkt på dagsordenen."
Det sidstnævnte forslag vedtoges med 69 stemmer (KF, V, RV) mod 12 (SF, VS, DK); 36 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Hermed bortfaldt det af Ømann fremsatte forslag om motiveret dagsorden.