Forslaget til folketingsbeslutning lød således:

„Folketinget opfordrer socialministeren til at forhøje de ydelser, som er hjemlet i loven om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 388 af 8. juli 1969, således at børnetilskuddet i henhold til lovens § 2, stk. 1, jfr. § 39, forhøjes med 200 kr. pr. år, og således at de øvrige ydelser forhøjes procentvis tilsvarende."

I de bemærkninger, som ledsagede forslaget, anførtes følgende: „Spørgsmålet om forhøjelse af ydelserne i henhold til børnetilskudsloven blev drøftet under de forhandlinger, som blev ført på grundlag af forespørgselsdebatten den 29. januar 1970. Drøftelsen havde dog ikke den grundige karakter, forslagsstillerne må anse for påkrævet under hensyn til, at den økonomiske udvikling har været til ugunst for den del af befolkningen, som har små eller jævne indkomster. Forslagsstillerne har derfor fremsat nærværende forslag til folketingsbeslutning, som vedrører en almindelig forhøjelse af lovens ydelser, tagende sit udgangspunkt i en forhøjelse, som med de pr. 1. april 1970 gældende satser for så vidt angår børnetilskuddet efter § 2, stk. 1, vil medføre en stigning fra 980 kr. pr. år til 1.180 kr. pr. år."

Ved 1. beh. udtalte socialministeren konkluderende, at der ikke for tiden kunne være tilstrækkelig anledning til eller mulighed for at forhøje ydelserne efter børnetilskudsloven, hvilket synspunkt fandt støtte hos Clara Munck (KF), Eva Ree (V) og Grethe Philip (RV), hvorimod Vivike (SF) og Hanne Reintoft (DK) kunne støtte forslaget for sidstnævntes vedkommende med visse indvendinger. Kjær Rasmussen (VS) fandt, at forslaget hverken havde den ønskelige indkomst- udjævnende virkning eller det rette principielle sigte, som måtte være fuldstændig dækning af de omkostninger, der er forbundet med at have børn.

Socialudvalget nåede ikke at færdigbehandle forslaget inden folketingssamlingens slutning. Udvalget afgav en beretning over forslaget.