Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer landbrugsministeren til med omgående virkning at ophæve bekendtgørelse af 19. februar 1970 om ændring af bekendtgørelse om indførsel af husdyr og rå produkter af disse samt at optage forhandlinger med veterinærmyndighederne og regeringerne i Sverige, Norge og Finland om ophævelse af de i disse lande indførte karantænebestemmelser for hunde og katte fra Danmark."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførtes følgende i bemærkningerne til forslaget:

„Ved bekendtgørelse af 19. februar 1970 har landbrugsministeren efter indstilling derom fra veterinærdirektoratet ophævet den hidtidige bestemmelse om, at hunde og katte, der indføres til Danmark bl. a. fra det europæiske kontinent, skal anbringes i karantæne af hensyn til faren for, at de pågældende dyr kunne være smittet med rabies. Forud havde veterinærdirektoratet skriftligt meddelt veterinærstyrelserne i Finland, Norge og Sverige, at dansk beslutning om karantænebestemmelserne var truffet, men at der ville blive krævet vaccination med en anerkendt rabies-vaccine, hvorved man mente at kunne hindre, at hunde og katte, der indførtes til Danmark fra rabiesramte lande og områder, bragte sygdommen med sig.

Veterinærstyrelserne i Finland, Norge og Sverige, som ikke anser vaccinen for at være tilstrækkelig sikker beskyttelse, bestemte derefter, at der i de fire lande med øjeblikkelig virkning indførtes fire måneders karantæne for hunde og katte fra Danmark, hvilket i praksis vil sige, at medmindre der er tale om, at de pågældende husdyrs ejere vil tage varigt ophold i et af de nævnte lande, er der lukket totalt for medtagning af hunde og katte ved rejser mellem Danmark og det øvrige Norden. Derimod kan f. eks. tyske turister nu frit medtage hunde og katte til Danmark, når bestemmelserne om vaccination overholdes.

Såvel af hensyn til den alvorlige hindring for samkvemmet mellem de nordiske lande, som nu er skabt, som af hensyn til, at faren for rabies i Danmark må anses at blive betydelig forøget, anses det for rimeligt, at bekendtgørelsen af 19. februar ophæves, hvorefter det skulle være muligt at få retableret den indtil 1. marts 1970 gældende ordning mellem de nordiske lande."

Ved 1. behandling redegjorde landbrugsministeren for baggrunden for ministeriets bekendtgørelse af 19. februar 1970, som var udstedt, fordi der ikke længere var karantænemulighed på dyrehospitalet i Emdrup, og det ikke havde vist sig muligt at etablere en karantænestation andetsteds. Ministeren fremhævede som noget centralt, at veterinærdirektoratet på grundlag af samtaler med veterinæradministrationerne i de øvrige nordiske lande i de seneste måneder om rabiessituationen i Sønderjylland havde haft grund til at antage, „at Danmark på et nært forestående tidspunkt ville blive udelukket fra den nordiske trafikordning for hunde og katte." Landbrugsministeren ville gerne medvirke til at undersøge alle realistiske muligheder, der kunne føre til en bedre løsning, men der fandtes ikke en løsning, der kunne tilfredsstille alle parter, der var berørt i sagen.

Forslagets behandling gav iøvrigt anledning til en længere meningsudveksling både ved 1. og 2. behandling. Landbrugsministeriets og især veterinærdirektoratets handlemåde blev stærkt kritiseret af forslagsstilleren og af Orla Pedersen (S), der helt tilsluttede sig kritikken. Den fremførte kritik rettede sig især mod veterinærdirektoratets begrundelse for nyordningen samt mod mangelfuld forudgående kontakt med veterinærmyndighederne i de øvrige nordiske lande. Landbrugsministeren tilbageviste kritikken, som heller ikke fandt tilslutning hos nogen af de øvrige ordførere. Man fremhævede her, at den egentlige baggrund for miseren var rabiessituationen som sådan og den
omstændighed, at Sverige ikke vil anerkende vaccination som en tilstrækkelig beskyttende forholdsregel.

Forslaget blev henvist til behandling i et udvalg, som i en enstemmig betænkning bl. a. udtalte følgende:

„Udvalget har holdt 6 møder og har herunder haft 2 samråd med landbrugsministeren, som endvidere skriftligt har besvaret en række spørgsmål fra udvalget. En del af besvarelserne vil sammen med andet materiale, der er tilgået udvalget, blive optrykt i et særligt bilagshæfte.

Udvalget er gjort bekendt med en rapport fra WHOs ekspertkomité vedrørende rabies; heraf fremgår, at WHO til værn for rabiesfri lande mod smitte ved indførte hunde og katte principalt anbefaler karantæne, og at man kun, hvor strenge karantæneforholdsregler, f. eks. på grund af udstrakte landegrænser, er uigennemførlige, og hvor rabies allerede forekommer hos husdyr eller vilde dyr, anbefaler vaccination.

Det er over for udvalget oplyst, at veterinærmyndighederne i Finland, Norge og Sverige ikke anser vaccination for at være et 100 pct. sikkert værn mod rabies, og at man derfor har indført 4 måneders karantæne mod Danmark, efter at Danmark afskaffede karantænen for hunde og katte fra kontinentet.

De danske veterinærmyndigheder er imidlertid af den opfattelse, at vaccination af hunde og katte yder fuld sikkerhed mod angreb af rabies, og der er i udvalget overvejende stemning for at tilslutte sig denne opfattelse, idet man ikke lægger vægt på de tilfælde — hovedsagelig i Rhodesia — hvor et antal vaccinerede hunde angives at være blevet ramt af rabies. Da inkubationstiden for rabies i almindelighed varierer stærkt, voksende med dyrenes størrelse, er det tvivlsomt, om en karantæneperiode på fire måneder eller mindre kan anses for tilstrækkelig effektiv. Udvalget finder i øvrigt, at betegnelsen „hundegalskab" er dårligt dækkende, idet sygdommen altovervejende kun rammer ræve og mindre rovdyr og gnavere og synes fortrinsvis at blive udbredt ved ræve.

Landbrugsministeren har over for udvalget oplyst, at myndighederne i Sverige er indstillet på at ophæve karantæneordningen mod Danmark, såfremt Danmark på ny indfører 6 ugers karantæne samt fortsat bekæmper rabiessmittens udbredelse. Sverige vil dog i så fald fortsat opretholde påbuddet om karantæne for danske hunde og katte fra det rabiesramte område i Sydjylland og ønsker anordnet karantæne for hunde og katte, der fra spærrezonen i Sydjylland føres til det øvrige Danmark. Udvalget er enig om, at den sidstnævnte karantæneordning er uantagelig og ikke kan praktiseres.

Landbrugsministeren har endvidere for udvalget oplyst, at Norge og Finland som følge af forværringen af rabiessituationen her i landet vil fastholde kravet om 4 måneders karantæne for danske hunde.

Udvalget anser rabiesfaren for alvorlig og henstiller til landbrugsministeren, at han overvejer mere vidtgående forholdsregler til at hindre smittens udbredelse i Jylland. Udvalget har i forbindelse hermed drøftet følgende muligheder: 1) bekæmpelsen af ræve i områder i Jylland, der ligger uden for den nuværende bekæmpelseszone, 2) tvungen vaccination af hunde uden for den nuværende bekæmpelses- zone.

Udvalget er opmærksom på rekommandationen fra Nordisk Råds session i Reykjavik af februar 1970 om lettelser for rejsende mellem de nordiske lande, som medfører hunde og katte, og om at undersøge mulighederne for ensartede karantænebestemmelser. Landbrugsministeren har tilkendegivet, at han, så snart udviklingen vedrørende rabies gør det muligt, vil tilstræbe en forbedring af rejsemulighederne mellem de nordiske lande.

Efter de i udvalget stedfundne forhandlinger må hele udvalget mene, at en ophævelse af bekendtgørelsen af 19. februar 1970 ikke kan løse problemerne, og udvalget indstiller herefter forslaget til folketingsbeslutning til forlcastelse."

Som afslutning på debatten ved forslagets 2. behandling udtalte forslagsstilleren, at han ikke fandt nogen grund til, at folketinget traf beslutning i sagen, og at han derfor tog forslaget tilbage.