Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en undersøgelse af benzinhandelens forhold, herunder strukturen, prisforholdene, kapacitetsudnyttelsen, investeringsplanerne, kontraktforholdene, konkurrencen, reklameomkostningerne, profitten og beskatningen, og fremlægge dens resultat for folketinget inden et år."

Ved fremsættelsen af forslaget begrundede ordføreren for forslagsstillerne (Sigsgaard) forslaget på følgende måde:

„Mange mener, at monopoliseringen inden for branchen har medført, at priserne er for høje, at konkurrencen stort set er elimineret, at benzinforhandlerne er for afhængige af selskaberne, at profitten er for stor, og at meget store beløb anvendes til reklame. Den nu annoncerede form for priskrig må i denne sammenhæng karakteriseres som typisk monopolistisk: prisdifferentiering kun vendt mod mindre kapitalstærke, men uafhængige selskaber.

Derudover tyder meget på, at investeringerne bl. a. på grund af særdeles gunstige afskrivningsregler i de senere år har været alt for store. Der er jo ingen fornuftig begrundelse for, at vi skal have en servicestation på snart sagt hvert andet gadehjørne. For store investeringer på dette område går naturligvis ud over andre, mere vigtige investeringer.

Endelig tyder meget på, at beskatningen bl. a. på grund af, at de største selskaber er udenlandsk dominerede og kan overføre overskud til udlandet, er alt for lemfældig.

For at antyde problemets størrelsesorden skal jeg nævne, at en prisnedsættelse for benzin på 5 øre pr. liter vil betyde en besparelse for forbrugerne på ca. 100 mill. kr. om året.

I Sverige har man i december 1969 offentliggjort en undersøgelse af en række af disse forhold. En række af resultaterne er nævnt i bemærkningerne til forslaget. En betænkning på baggrund af denne rapport vil blive fremlagt i april.

Vort forslag fremsættes inden for 15. marts fristen, for at folketinget kan vedtage det inden sommerferien, således at eventuel lovgivning på baggrund af undersøgelsens resultater kan gennemføres inden sommerferien 1971.

Det forudsættes, at det foreslåede udvalg sammensættes af uvildige, kyndige personer."

Ved 1. behandlingen udtalte handelsministeren (Knud Thomsen), at han var opmærksom på, at landets forsyning med benzin var et stort og vigtigt spørgsmål. Der var tale om en vare af stor betydning i forbruget og samtidig en vare, hvortil der knyttede sig betydelige valutariske interesser.

Handelsministeren fortsatte:

„Det væsentlige og centrale problem i sagen må være, om de store benzinselskaber i Danmark udnytter deres monopolstilling til at tage urimeligt høje priser. Dette mener forslagsstillerne er tilfældet og hævder til støtte herfor, at der praktisk taget ingen priskonkurrence er mellem de store selskaber, samtidig med at nogle mindre selskaber holder lavere priser.

Der kan imidlertid også siges andet og mere om den sag. Hvis forslagsstillernes opfattelse skulle være rigtig, var det nærliggende at antage, at vi her i landet havde højere priser på benzin end i andre vesteuropæiske lande, selvfølgelig når vi taler om prisen eksklusive beskatning. Men det er ikke tilfældet. Fra monopoltilsynet har jeg skaffet mig materiale til belysning af prisniveauet for benzin i en række andre lande. Heraf fremgår det, at priserne i andre nordiske lande i hvert fald ikke er lavere end i Danmark. Også i andre vesteuropæiske lande svinger prisen omkring den danske pris. Der er imidlertid, som vi alle ved, forskelle i oktantal, som gør helt præcise sammenligninger vanskelige.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at monopoltilsynet gennem årene netop på dette prisområde særlig har holdt sig i kontakt med de andre nordiske lande for at sikre sig, at priserne her i landet ikke på baggrund af prisniveauet i andre nordiske lande kunne anses for at være urimelige. Dette materiale peger altså ikke i retning af, at de store selskaber prismæssigt udnytter de danske forbrugere. -"

Efter dernæst at have givet en række oplysninger om den prismæssige betydning af, at benzinpriserne i henhold til monopolloven var under monopoltilsynets kontrol og havde været det i mange år, afsluttede handelsministeren sit indlæg med følgende bemærkninger:

„Kritik er også rettet mod de store olieselskabers skattemæssige forhold. En undersøgelse heraf ligger selvfølgelig uden for monopoltilsynets virksomhed og også uden for mit forretningsområde. Jeg skal imidlertid henvise til, at skattemyndighederne på foranledning af hr. Sigsgaards spørgsmål til mig her i tinget den 10. marts i år vil foretage en nærmere undersøgelse af dette skattespørgsmål. Det fremgik af mit svar til hr. Sigsgaard ved den pågældende lejlighed.

Det er forståeligt og naturligt, at kritiske øjne må følge de store benzinselskabers forhold, men selv om man godtager dette, må man ikke glemme, at disse selskaber bidrager til den erhvervsmæssige og industrielle udvikling her i landet bl. a. ved anlæggene af de store raffinaderier, som en tidligere regering med fuld føje gjorde sig meget store anstrengelser for at få etableret, og som i valutamæssig henseende har haft stor betydning.

Det vil fremgå af mine udtalelser, håber jeg i det mindste, at jeg ikke mener, at der er behov for at iværksætte den foreslåede undersøgelse.

De forhold, der skulle omfattes heraf, er, hvad jeg også håber fremgår af det, jeg har sagt, i gode hænder i monopoltilsynet, og den anden fase er til undersøgelse hos skattemyndighederne.

Jeg kan derfor afslutningsvis ikke anbefale det høje ting at vedtage det fremsatte forslag til folketingsbeslutning."

Heller ikke ordførerne for det konservative folkeparti og venstre kunne efterkomme den opfordring til en undersøgelse, der lå i forsla- get.

Derimod kunne socialdemokratiets ordfører (Bertel Pedersen) anbefale forslaget og støtte dets videre gang i folketinget.

På det radikale venstres vegne erklærede Dagmar Andreasen, at forholdene omkring benzinselskaberne næppe afveg særlig meget fra de forhold, der gjaldt for andre datterselskaber af udenlandske koncerner. Det ville måske nok en gang ved lejlighed være på sin plads at undersøge, om der var en rimelig ligestilling mellem dansk- og udenlandske jede firmaer, og få belyst hele problematikken ved, at så mange firmaer i disse år blev solgt til udenlandske koncerner.

Poul Dam (SF) fandt, at forslagsstillerne havde gjort en fortjenstfuld gerning ved at fremsætte forslaget, dels fordi man havde fået debatten, dels fordi der kunne være nogen mening i at se nærmere på sagen i et udvalg, så man kunne blive helt klar over, hvor vandene egentlig skilte i dansk politik.

Også Hanne Reintoft (DK) kunne støtte forslaget.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til et folketingsudvalg, som afgav en beretning.