Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at oprette en investeringsfond til gavn for dansk produktion og erhvervsliv under betegnelsen Danske Erhvervs Investeringsfond.

Fonden skal dels kunne yde kortsigtede lån og garantere for lån til danske erhvervsvirksomheder, som på grund af mangel på dansk kapital ikke kan acceptere aktuelt foreliggende ordrer, dels kunne tilføre virksomheder, der på grund af mangel på dansk kapital ikke kan gennemføre en ønskelig kapaci-

tetsudvidelse eller rationalisering, fornøden kapital i form af stemmeberettiget aktiekapital eller ansvarlig kapital i interessentskaber.

Fonden skal ledes af en bestyrelse og et repræsentantskab, der opbygges efter lignende regler, som gælder for Danmarks

Nationalbank. Den årlige beretning om fondens virksomhed skal godkendes af folketinget.

Midlerne til fondens udlåns- og investeringsvirksomhed skaffes dels ved udstedelse af værdifaste statsobligationer, dels ved tilskud fra statskassen. Fondens administrationsomkostninger bæres af statskassen. Et eventuelt overskud skal benyttes til opkøb af obligationer."

Forslaget fremsattes i folketinget sammen med forslag til folketingsbeslutning om anbringelse af midlerne i visse selskaber m. m. og forslag til folketingsbeslutning om statslig kvalitetskontrol af industrieksport. De tre forlag indgik i et kompleks af ialt 11 lovforslag og beslutningsforslag, som socialistisk folkeparti fremsatte som sit bidrag til debatten om den økonomiske situation.

Om den bredere baggrund for fremsættelsen af forslagene henvises til omtalen af forslaget til lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank, se side 507.

Begrundelsen for nærværende forslag var i bemærkningerne angivet på følgende måde:

„Det er en selvfølgelig forudsætning for samfundets fortsatte udvikling, at produktionen stadig stiger, og det er derfor en klar stats- og samfundsinteresse, at de eksisterende hindringer for produk- tionsfremgangen fjernes overalt, hvor det er muligt.

Mangelen på disponibel dansk kapital hører til de vigtigste faktorer i den øjeblikkelige situation, og en statsindsats på dette område synes højst påkrævet såvel med hensyn til fremskaffelsen af supplerende kapital som med hensyn til den for det samlede samfundsmæssige udbytte mest indbringende anvendelse af kapitalen. De allerede fremsatte forslag vedrørende Nationalbanken og banker og sparekasser vil i et vist omfang kunne medføre en indsats til fordel for det sidste af de to nævnte formål, og andre af SFs forslag søger at hæmme disponibel kapitals anvendelse til spekulative formål, hvorved den i hvert fald delvis kan blive flyttet til produktionsvenlige formål.

Det her foreliggende forslag søger såvel at bidrage til fremskaffelsen af supplerende kapital, idet en af staten oprettet erhvervsinvesteringsfond træder ind som mellemmand mellem obligationsmarkedet og erhvervslivet, som til den mest formålstjenlige kapitalanvendelse. En ledelse, der som Nationalbankens består dels af repræsentanter for regering og folketing, dels af repræsentanter for erhvervslivet, skal sikre, at der såvel tages almene samfundsmæssige hensyn som hensyn til erhvervslivets vilkår. Der henvises i denne forbindelse til forslagsstillernes forslag til ny sammensætning af Nationalbankens ledelse. Det kan blive praktisk at oprette brancheråd el. lign. under den fælles hovedledelse."

Ved 1. behandlingen behandledes samtlige de af socialistisk folkeparti fremsatte 11 forslag under ét.

Om regeringens og ordførernes indstilling til det fremsatte forslagskompleks som helhed henvises til omtalen af forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Nationalbank.

Om nærværende forslag bemærkede økonomiministeren (Nyboe Andersen), at man bag det syntes at ane en modvilje mod, at udenlandsk kapital placeredes i danske virksomheder. En sådan indstilling harmonerede ikke særlig godt med de igangværende bestræbelser på at indpasse dansk økonomi i en større sammenhæng, nordisk eller europæisk. Desuden fandt han det tvivlsomt, om man kunne sige, at mangel på kapital i de senere år havde virket som hæmsko for udbygningen af erhvervslivet.

På socialdemokratiets vegne udtalte Ivar Nørgaard, at forslaget svarede til et forslag, som man havde vedtaget på socialdemokratiets kongres i juni sidste år, og at han derfor kun kunne erklære sig tilfreds med, at socialistisk folkeparti nu fremsatte dette forslag.

Ib Thyregod (V) fandt, at en gennemførelse af forslaget ville føre til en forvridning af pengemarkedet og til en mulighed for statsdirige- ring af virksomhederne, som måtte betragtes som uheldig ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Sigsgaard (VS) var direkte mod forslaget. Midlerne til fonden skulle komme fra skatterne og fra salg af statsobligationer. Det blev altså i høj grad arbejderne og funktionærerne, der gennem skatten kom til at betale fondens lån til erhvervsvirksomhederne.

Heller ikke Hanne Reintoft (DK) kunne støtte forslaget. Det ville være langt simplere at afbøde de økonomiske vanskeligheder ved at indføre en effektiv investeringskontrol, der hindrede, at kapital, der dannedes over den nuværende opsparing, fandt anvendelse til forskellige fidusinvesteringer og uproduktive formål.

Efter 1. behandlingen henvistes samtlige 11 forslag til behandling i et folketingsudvalg — det senere såkaldte realkreditudvalg. Udvalget afgav ikke betænkning over forslagene.