Forslaget til folketingsbeslutning var sålydende:

„Handelsministeren opfordres til at ændre den gældende bekendtgørelse om bogføringspligtens omfang og indhold — udstedt i medfør af § 2 i lov nr. 178 af 5. juni 1959 (bogføringsloven), således at det bestemmes, at bogføringspligtiges indtægter enten skal fremgå af fortløbende nummererede fakturaer med kopier eller af et af myndighederne godkendt kasseapparat med tællestrimmel i tilfælde, hvor salget sker kontant uden faktura. Det bør samtidig bestemmes, at undtagelse herfra kun kan ske for sådanne erhvervsdrivende, hvis indtægtsforhold er lette at bestemme ud fra varekøb og varepriser."

Forslaget skal ses i sammenhæng med de af forslagsstillerne samtidig stillede andre forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af skattesnyderi: forslag til lov om ændring af lov om selvangivelsen af indkomst og formue, om foranstaltninger til kontrol med selvangivelsen og om straffen for skattesvig m. fl. forslag, se ovenfor side 492.

Ved 1. behandling i folketinget, hvor forslaget behandledes sammen med de andre nævnte forslag, afvistes det af finansministeren under henvisning til, at de foreslåede foranstaltninger ville medføre et betydeligt administrativt arbejde uden at føre til det ønskede resultat, da det stadig ville være muligt at holde indtægter uden for kasseapparatet. For et enkelt område — andet salg end detailsalg eller landbrugets afsætning — indeholdt momsloven dog bestemmelser som de af forslagsstillerne ønskede.

For partiernes stilling til det pågældende kompleks af forslag er der redegjort ovenfor side 492 f.

Efter 1. behandling henvistes forslaget til udvalget angående forslag til lov om ændring af ligningsloven m. fl. lovforslag, der imid- lertid ikke nåede at tilendebringe sit arbejde med forslaget inden samlingens slutning.