Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget tilsiger regeringen sin medvirken til en reform af ferielovgivningen, hvori følgende punkter indgår:

1. Lov om ferie med løn skal gælde for alle lønmodtagere, uanset ansættelsesforholdets art.

2. Enhver lønmodtager skal have ret til 24 dages ferie i løbet af ferieåret (1. april-31. marts), medmindre han overhovedet ikke har været beskæftiget erhvervsmæssigt inden ferieårets 1. august. Ferien skal kunne deles, idet 18 sammenhængende dage dog sædvanligvis skal gives i ferieperioden (2. maj-30. september).

3. Arbejdsgiveren skal hver måned indbetale 10 pct. af lønnen med alle tillæg (herunder værdien af kost og logi) til den ansattes konto for det pågældende kalenderår i en nyoprettet ferielønsfond. Andre ordninger for oparbejdning af ferieløn skal ikke kunne aftales.

4. Lønmodtagernes indestående i ferielønsfonden forrentes med 4 pct. p. a. fra den 1. i den måned, hvori indbetalingen sker, til ferieårets begyndelse (1. april).

5. Ferielønsfonden skal pr. 1. april udsende en anvisning på det indestående beløb for foregående kalenderår til enhver kontohaver. Anvisningen udbetales, når den pågældende agter at påbegynde sin ferie, mod personlig kvittering ledsaget af attest om feriens afholdelse.

6. Lønmodtagere, der efter lov, aftale eller sædvane modtager fuld løn i ferien, er forpligtet til at lade deres indestående i ferielønsfonden eller — såfremt dette overstiger den løn, de modtager for ferieperioden — det til lønnen svarende beløb udbetale til vedkommende arbejdsgiver.

7. Nyordningen skal træde i kraft fra 1. januar 1970, således at arbejdsgiverens pligter efter punkt 3 indtræder denne dato, mens udbetalingen af den herved opsamlede ferieløn først kan ske efter 1. april 1971.

Lærlinge og medhjælpere skal beholde deres ferieret efter gældende lovgivning i ferieåret 1970-71, samtidig med at der indbetales feriegodtgørelse for dem fra 1. januar 1970 efter den nye lovs regler.

8. Feriegodtgørelsen beskattes løbende i indkomståret. De beløb, der udbetales fra ferielønsfonden, skal være skattefri.

Det forhandles med lønmodtagerorganisationerne, om det er ønskeligt at friholde feriepengene for beskatning og foretage skattetrækket i den i øvrigt udbetalte løn, eller om skattetrækket skal foretages i selve feriepengebeløbet."

Forslaget, der var en genfremsættelse af et forslag til folketingsbeslutning fremsat i folketingsåret 1968-69, blev sat til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om ferie med løn, lov om lærlingeforhold og medhjælperlov. (Om indførelse af 4 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse, forhøjelse af feriegodtgørelsen til 10 pct. og udvidelse af den af ferieloven omfattede personkreds) (Af Erling Dinesen m. fl.) og forslag til lov om ferie. Der henvises til det på siderne 577 og 145 anførte, navnlig til side 147 vedrørende de synspunkter, som blev fremført ved 1. behandling.

Udvalget, hvortil forslaget til folketingsbeslutning blev henvist, afgav ikke betænkning herom, idet udvalgets betænkning kun omfattede forslag til lov om ferie. En stor del af folketingsbeslutningens indhold fandt dog udtryk i mindretalsændringsforslag til ministerens lovforslag. Disse ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling af nævnte lovforslag.

Det må dog tillige fremhæves, at udvalgsbetænkningen i sit tekstafsnit indeholder følgende udtalelse:

„I forbindelse med gennemgangen af nævnte bestemmelse (lovforslagets § 18 om systemet, igennem hvilket feriegodtgørelsen skal ydes) har udvalget endvidere bl. a. drøftet visse dele af forslag til folketingsbeslutning om en reform af ferielovgivningen, fremsat af Krog Hansen m. fl., og henstiller til ministeren at foranledige, at arbejdsministeriets udvalg om sikring af feriegodtgørelse lader de i forslaget til folketingsbeslutning fremførte sysnpunkter indgå i udvalgets overvejelser."