Efter et ved 2. (sidste) behandling vedtaget ændringsforslag havde forslagets tekst følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at tage skridt til oprettelse af diplomatisk forbindelse mellem Danmark og regeringen i Den demokratiske Republik Vietnam (Nordvietnam)."

I sin oprindelige form havde forslaget følgende ordlyd:

„Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af diplomatisk forbindelse med fem regeringer.

Folketinget opfordrer regeringen til at tage skridt til oprettelse af diplomatisk forbindelse mellem Danmark og følgende regeringer:

1) Regeringen i Den demokratiske Republik Vietnam (Nordvietnam).

2) Regeringen i Den folkedemokratiske Republik Korea (Nordkorea).

3) Regeringen i Den tyske demokratiske Republik (Østtyskland).

4) Republikken Biafras regering.

5) Den provisoriske revolutionsregering i Sydvietnam.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at afbryde den diplomatiske forbindelse med den såkaldte regering i Saigon og at træffe aftale med en anden regering om varetagelse af danske konsulære opgaver i det pågældende område."

Ordføreren for forslagsstillerne (Aksel Larsen (SF)) bemærkede i sin fremsættelse bl. a., at forslaget var båret af en helhedsbetragtning vedrørende dansk udenrigspolitik. Denne måtte bygge på de givne realiteter, som den havde gjort før den kolde krig. Den burde endvidere tjene til at fremme afspænding i verden. Dette kunne den imidlertid ikke, hvis den fornægtede realiteterne, hvilket man gjorde ved at nægte at anerkende regeringer, som faktisk og ubestrideligt udøvede regeringsmagt og autoritet i deres lande.

Aksel Larsen understregede, at forslaget var ment som en helhed, men hvis det ikke som helhed kunne opnå tingets godkendelse, håbede han, at enkelte dele kunne samle flertal.

Ved 1. behandling udtalte udenrigsministeren, at regeringen ikke kunne acceptere forslaget. Han kunne henvise til, at de enkelte punkter i forslaget ved mange andre lejligheder havde været grundigt debatteret i tinget, uden at det havde givet anledning til ændringer i vor udenrigspolitik. Ministeren imødegik de enkelte punkter i forslaget.

Per Hækkerup (S) var af den opfattelse, at regeringen i Nordvietnam opfyldte de almindelige folkeretlige betingelser for en anerkendelse, og kunne ikke se, at der i øvrigt skulle foreligge politiske forhold af en sådan uafklaret karakter, at man ikke skulle kunne skride til en sådan anerkendelse. Han fandt det altså rigtigt, at Danmark nu foretog en sådan anerkendelse.

Hvad angik forslagets øvrige punkter, kunne socialdemokratiet ikke give tilslutning, og han redegjorde nærmere for grundene hertil.

Såvel Poul Schlüter (KF) som Per Federspiel (V) måtte afvise alle punkter i forslaget. Det samme gjorde Stinus (RV), som efter at have gennemgået de enkelte punkter i forslaget, tilføjede, at det radikale venstre meget gerne så en ændring af dansk udenrigspolitisk praksis, om muligt af nordisk udenrigspolitisk praksis, med hensyn til anerkendelse af og optagelse af diplomatisk forbindelse med fremmede stater. Det var hans partis opfattelse, at diplomatiske forbindelser mellem alle lande var den sikreste garanti for en forsvarlig kommunikation mellem disse. Dansk anerkendelse af en fremmed stat burde derfor kun betragtes ud fra et folkeretligt formalitetssynspunkt.

Sigsgaard (VS) kunne anbefale forslaget bortset fra dets afsnit 4 om anerkendelsen af Biafra, som han måtte gå imod. Han redegjorde indgående for sit syn på situationen i Biafra-Nigeria, som efter hans opfattelse var langt mere kompliceret, end forslagsstillerne havde fremstillet den.

Uden for ordførernes kreds imødegik Albertsen (S) kraftigt Sigsgaards opfattelse af situationen i Biafra, medens Skovmand (RV) var enig i en stor del af Sigsgaards synspunkter.

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag om en ny affattelse af forslaget, hvorefter dette alene skulle omhandle oprettelse af diplomatisk forbindelse med regeringen i Nordvietnam. Dette skete, fordi det af tidsmæssige grunde måtte anses for umuligt at føre samtlige forslagets punkter frem til afgørelse ved anden behandling og fordi forslaget om Nordvietnam måtte anses for at have en ganske særlig aktualitet i den foreliggende situation.

Udvalgets flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede forslaget til forkastelse. Flertallet henviste i øvrigt til en i betænkningen optaget udtalelse fra udenrigsministeren, hvori denne udtaler, at han vil være rede til at tage tidspunktet for optagelse af diplomatisk forbindelse med Nordvietnam op til overvejelse med andre lande, specielt de nordiske.

Ved 2. (sidste) behandling gav forslaget på ny anledning til nogen debat, hvorunder — foruden ordførerne — J. O. Krag (S), Erik Kragh, (KF), Svend Haugaard (RV), Skovmand (RV) og Kai Moltke (u. p.) havde ordet.

Ændringsforslaget om en ny affattelse af forslaget til folketingsbeslutning vedtoges uden afstemning.

Forslaget til folketingsbeslutning i den ændrede affattelse forkastedes derefter med 83 stemmer (KF, V, RV og Erhard Jakobsen (S)) mod 47 (S, SF, VS og 1- u. p.); 1 medlem (Orla Møller (S)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.