Forslaget havde følgende ordlyd:

,,Folketinget opfordrer regeringen til

1) at opsige medlemskabet af Den nordatlantiske Traktats Organisation til udløb på årsdagen efter opsigelsen.

2) at tilkendegive, at Danmark, når opsigelsen er trådt i kraft, agter at erklære sig alliancefrit og ikke vil lade sig binde gennem alliancer med nogen stormagt,

3) at påbegynde forhandlinger med Sverige, Finland og om muligt Norge for at tilvejebringe udenrigspolitisk samarbejde og fællesoptræden, især med henblik på styrkelse af De Forenede Nationers arbejde og skabelse af et europæisk sikkerhedssystem, der muliggør en afvikling af de militære blokdannelser, 4) at optage forhandlinger med de interesserede regeringer om foranstaltninger til oprettelse af civile for varslingssystemer på dansk territorium under De Forenede Nationers ledelse og kontrol til varsling af mulige krigerske bevægelser i det internationale luftrum."

Ordtøreren for forslagsstillerne (Aksel Larsen (SF)) anførte i sin fremsættelse bl. a.:

„Med udløbet af Atlantpagtens første tyve års periode har Danmark fået en del af sin udenrigspolitiske handlefrihed tilbage. Tilslutningen til traktaten og dermed Danmarks medlemskab af Den nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) kan opsiges til ophør med et års varsel. Det er vor opfattelse, at denne mulighed bør benyttes til at frigøre Danmark fra den militære blokpolitik.

Vi ved meget vel, at der råder uenighed herom både her i tinget og i befolkningen. Imidlertid går vi ud fra, at alle må kunne enes om, at den helt nye situation, vi befinder os i efter den 24. august i år, forpligter os til at kulegrave hele problemet om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik..."

„...Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som før eller senere vil fremkomme med en udredning eller betænkning, som vi håber regeringen så vil offentliggøre. Vi mener dog ikke, at folketinget og offentligheden bør afvente udvalgets redegørelse, i særdeleshed heller ikke da vi ikke kan vide noget om, hvor lang tid der vil gå, før den kan fremkomme ..."

Ved 1. behandling fremhævede udenrigsministeren, at Danmarks sikkerhedspolitik var udtrykt gennem det fortsatte medlemskab af NATO. Denne alliance havde dannet grundlag for samtlige danske regeringers sikkerhedspolitik i de sidste 20 år og havde fundet bred støtte blandt her repræsenterede partier. Det var regeringens opfattelse, at der i den nuværende situation ikke fandtes noget acceptabelt sikkerhedspolitisk alternativ til fortsat dansk medlemskab af NATO, ligesom et isoleret skridt til at ændre alliancepolitikken ikke ville bidrage til større sikkerhed for Danmark, tværtimod, og ej heller bidrage til større forståelse mellem øst og vest.

Ministeren imødegik derefter forslagets enkelte punkter og konkluderede, at regeringen ikke kunne gå ind for forslaget.

Det måtte i øvrigt være det eneste rimelige at afvente resultatet af arbejdet i det ekspertudvalg til en undersøgelse af Danmarks sikkerhedspolitik, som regeringen havde nedsat, inden tinget gik ind i en stor debat om hele denne sag.

Heller ikke fra de øvrige partiers ordførere med undtagelse af Kjær Rasmussen (VS) fik forslaget tilslutning.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning eller beretning over forslaget.