Ved loven foretages ændringer i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, således at det — i overensstemmelse med nogle af Nordisk Råd vedtagne rekommandationer — gøres lettere for statsborgere fra andre nordiske lande at få dansk indfødsret. Disse statsborgere kan efter loven erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom over for overøvrigheden allerede efter 7 års ophold her i landet, medens der hidtil har været krævet 10 års ophold.
Endvidere bringer loven den danske indfødsretslov i overensstemmelse med bestemmelserne i en af De Forenede Nationer i 1961 vedtaget konvention om begrænsning af statsløshed. Ifølge konventionen skal der indrømmes personer, der er statsløse, adgang til at erhverve statsborgerret i det land, hvori de er født, ved at afgive erklæring herom, når blot de i løbet af deres barndom og ungdom har haft et samlet ophold i fødelandet på 10 år. Ved loven ændres opholdskravene i indfødsretslovens § 3 i overensstemmelse hermed, idet det samtidig bestemmes, at de nye opholdskrav skal gælde såvel for statsløse som ikkestatsløse personer. Endelig er kravet om, at den pågældende skal være født her i landet, opgivet.
Om den nærmere baggrund for lovforslagets fremsættelse anføres følgende fra bemærkningerne:
„Nordisk Råd vedtog på sin 8. session i Reykjavik i 1960 en henstilling (rekommandation nr. 12/1960) til regeringerne i de nordiske lande om, at der søgtes gennemført en lempelse i den bestående adgang for nordiske statsborgere til at erhverve statsborgerret i et andet nordisk land, navnlig ved en nedsættelse af de gældende krav om en nærmere bestemt opholdstid i det pågældende land. Efter stedfunden drøftelse af rekommandationen ved det nordiske justitsministermøde i Helsingfors i 1961 nedsattes et udvalg af sagkyndige embedsmænd fra Finland, Norge, Sverige og Danmark med henblik på at foretage en samlet gennemgang af disse landes statsborgerretslovgivning på grundlag af Nordisk Råds rekommandation. — Ved det nordiske justitsministermøde i Reykjavik i 1962 blev det endvidere besluttet, at udvalget skulle undersøge spørgsmålet om, hvorvidt de nordiske lande burde tiltræde en af De forenede Nationer i 1961 vedtaget konvention om begrænsning af statsløshed, samt undersøge hvilke ændringer i de nordiske landes statsborgerretslove en eventuel tiltrædelse af konventionen ville nødvendiggøre; konventionen med den engelske originaltekst samt i dansk oversættelse er aftrykt som bilag til nærværende lovforslag.
Forinden udvalget havde afsluttet sit arbejde, havde Nordisk Råd på sin 12. session i Stockholm henstillet til de nordiske regeringer, at der gennemførtes sådanne ændringer i landenes gældende bestemmelser og praksis, at der for nordiske statsborgeres adgang til at erhverve statsborgerret ved naturalisation i et andet nordisk land stilles krav om ophold i højst 3 år (rekommandation nr. 1/1964).
Det nævnte embedsmandsudvalg afgav den 1. september 1965 en fællesbetænkning: "Underlättande för nordiska medborgare att vinna medborgarskap i annat nordiskt land m. m." (Nordisk udredningsserie 1965: 8).
Ifølge betænkningen er de norske, svenske og danske repræsentanter i udvalget enedes om at anbefale, at det tidsrum, hvori en statsborger fra et nordisk land skal have ophold i et andet nordisk land for at kunne få meddelt statsborgerret (indfødsret) der ved naturalisation, normalt ikke fastsættes til mere end 3 år.
De norske og svenske repræsentanter har endvidere anbefalet, at de nordiske lande tiltræder FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, og at der i de norske, svenske og danske statsborgerretslove fra 1950 foretages de ændringer, som en tiltrædelse af konventionen gør nødvendige, jfr. nærmere betænkningens side 24-26.
De danske repræsentanter har derimod måttet finde det noget betænkeligt at tiltræde konventionen, først og fremmest fordi konventionen i sin artikel 8, § 3, giver de tiltrædende lande mulighed for i deres nationale lovgivning at have bestemmelser om frakendelse af statsborgerret af politiske grunde, jfr. nærmere betænkningens side 26. De danske repræsentanter er i øvrigt enige med de norske og svenske repræsentanter i, at de forslag til ændringer af §§ 3 og 8 i statsborgerretslovene fra 1950, som er indeholdt i nogle i tilslutning til betænkningen udarbejdede udkast til ændring af statsborgerretslovene, vil være tilstrækkelige til at opfylde kravene i statsløshedskonventionen.
De finske repræsentanter har af forskellige grunde ej heller kunnet anbefale, at der finder en tiltrædelse af konventionen sted, jfr. nærmere betænkningens side 26-28.
Ud over de ovenfor omtalte ændringer af statsborgerretslovenes §§ 3 og 8 indeholder de i tilslutning til betænkningen udarbejdede lovforslag kun forslag til ændring af lovens § 10, hvori findes de særlige bestemmelser, som i henhold til overenskomst kan sættes i kraft mellem de nordiske lande. Forslagene er dels en konsekvens af ændringsforslaget til § 3, dels en konsekvens af nedsættelsen af opholdsfristen for naturalisation, og indeholder herudover bestemmelser, der tilsigter at knytte de nordiske lande endnu nærmere til hinanden på statsborgerrettens område."
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget — bortset fra nogle ændringer af rent redaktionel karakter — er ganske i overensstemmelse med det forslag, der er indeholdt i embedsmandsudvalgets betænkning. Det bemærkes i denne forbindelse, at forslaget om nedsættelse af opholdsfristen ved naturalisation af nordiske statsborgere til 3 år ikke har fundet udtryk i lovforslaget; dette skyldes, at naturalisation i henhold til grundlovens § 44 skal ske ved lov i hvert enkelt tilfælde, og de hertil hørende bestemmelser finder derfor kun udtryk i et cirkulære, som udfærdiges herom af indenrigsministeriet på grundlag af forhandlinger med folketinget og folketingets indfødsretsudvalg. Der henvises til indenrigsministeriets seneste cirkulære af 6. juni 1968 om meddelelse af dansk indfødsret.
Lovforslaget, der i folketinget blev mødt med tilslutning fra alle sider, henvistes til behandling i indfødsretsudvalget, som udtaler følgende i sin betænkning:
„I forbindelse med udvalgets gennemgang af lovforslaget har man drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang og under hvilken form den statsborgerretlige integrering de nordiske lande imellem kan videreføres, efter at naturalisationsfristen for nordiske statsborgere ved indenrigsministeriets cirkulære af 6. juni 1968 er nedsat til 3 år, og når den i lovforslaget indeholdte lempelse af erklæringsreglerne i § 10 til sin tid er gennemført. I forbindelse hermed blev det i udvalget drøftet, hvorvidt man burde overveje en udbygning af det i indfødsretslovens § 1 med hensyn til ægtebørn fastsatte afstamningsprincip derved, at den danske moders statsborgerlige forhold tillægges betydning på lige fod med faderens.
Der herskede dog under disse overvejelser i udvalget enighed om at fremhæve betydningen af, at spørgsmål om ændringer i den danske indfødsretslov som hidtil måtte finde deres løsning inden for rammerne af det fællesnordiske lovsamarbejde."
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt med 137 stemmer.