L 97 Lov om ændring af lov om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat.

Af: Indenrigsminister Poul Sørensen (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 133 af 29-03-1969
Ved loven foretoges en enkelt redaktionel ændring i lov nr. 194 af 31. maj 1968 om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat som følge af en samtidig gennemført ændring af lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat).

Lovforslaget gav ikke anledning til bemærkninger under behandlingen i folketinget, og det vedtoges uden ændringer enstemmigt ved 3. behandling med 147 stemmer.
Partiernes ordførere
Henry Grünbaum (S), Ib Stetter (KF), Niels Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Sigurd Ømann (SF)