I den oprindelige lov om Danmarks erhvervsfond af 4. april 1960 blev beløbsrammen, inden for hvilken garantier og kautioner kan ydes, sat til 1 1/2 milliard kr. Dette beløb blev ved lov af 21. februar 1962 og lov af 13. marts 1963 forhøjet til henholdsvis 2 og 2 1/2 milliard kr. I den nye lov om Danmarks erhvervsfond af 21. april 1965 forhøjedes beløbsrammen til 3 milliarder kr., og ved lov af 8. juni 1966 blev beløbet forhøjet til 4 milliarder kr. Beløbet forhøjedes på ny i 1968 ved lov nr. 95 af 29. marts til 5 milliarder kr.

Ved nærværende lov er beløbsrammen yderligere forhøjet til 6 1/2 milliard kr.

Herudover er sket den ændring, at Provinshandelskammerets repræsentation i eksportkreditrådet er bortfaldet. I stedet er rådets sammensætning ændret, således at rådet omfatter en repræsentant for den nyoprettede hovedorganisation: Grosserer-Societetet (Danmarks Engroshandelskammer) i stedet for de 2, der efter de tidligere regler repræsenterede henholdsvis Provinshandelskammeret og Grosserer-Societetets Komité. Ændringen skyldes den den 1. januar 1969 skete ændring i den danske engroshandels organisationsstruktur, at Provinshandelskammeret alene virker som hovedorganisation for provinsens handelsstandsforeninger, medens Grosserer-Societetet fungerer som hovedorganisation for engroshandlende i hele landet.

Endelig er bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter garanti kan gives mod tab, der er en følge af politiske forhold i debitors hjemland, gjort mere fleksibel, idet garanti mod tab som følge af politiske risici efter lovændringen ikke længere er begrænset til forholdene i debitors hjemland, men nu er udstrakt til at omfatte politiske forhold i udlandet. Ændringen er foretaget bl. a. på den baggrund, at krigen i Mellemøsten i 1967, der bevirkede en lukning af Suezkanalen, og at varer, der normalt passerede kanalen, måtte dirigeres syd om Afrika, ikke gav eksportkreditrådet mulighed for at dække tab som følge af de forøgede transportomkostninger.

Om baggrunden for forhøjelsen af beløbsrammen oplyste handelsministeren bl. a. følgende ved fremsættelsen:

„Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har der i perioden fra 31. januar til 31. oktober 1968 været en stigning i det faktiske garanti- og kautionsansvar på ca. 1.200 mill. kr., hvoraf langt den overvejende del skyldes øgede kautionsforpligtelser over for Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med bygning af skibe for udenlandsk regning. Inden for dette område er eksportkreditrådets garantiforpligtelser i den nævnte periode steget med 139 pct. og kautionsforpligtelserne med 71 pct. Dette indebærer, at ca. 58 pct. af de totale garanti- og kautionsforpligtelser vedrører skibskontrakter.

Det må påregnes, at beløbsrammen på 5 milliarder kr. vil være fuldt udnyttet i løbet af kort tid, og at der må foretages en væsentlig forhøjelse af rammen, hvis rådet skal kunne imødekomme eksporterhvervenes behov for finansiering og sikring af eksporten. En sådan forhøjelse er først og fremmest nødvendig, da der ikke gennem en begrænsning i eksportkreditrådets virksomhed bør lægges hindringer i vejen for en fortsat udbygning af industrieksporten, som er af afgørende betydning for betalingsbalancen og for samfundsøkonomien i det hele taget. Jeg finder imidlertid også anledning til at pege på den netop gennemførte deponeringsordning i England. Der er allerede fremkommet mange henvendelser til eksportkreditrådet om bistand med henblik på opretholdelse af eksporten til England. Eksportkreditrådet er opmærksom på dette problem og vil inden for de givne rammer medvirke til dettes løsning, f. eks. ved at tillade forlænget kredit og samtidig forhøjelse af garantier og kautioner. Det må forudses, at der herved vil ske en ikke helt ringe stigning i rådets forpligtelser, selv om jeg med tilfredshed har forstået, at bankerne selv vil yde deres bidrag i den foreliggende situation.

På denne baggrund og under hensyn til, at det beløb på godt 200 mill. kr., som rådet endnu kan disponere over, vil kunne opbruges i løbet af kort tid, finder jeg det nødvendigt at foreslå eksportkreditrådets beløbsramme forhøjet med 1,5 milliard kr."

Lovforslaget mødte i folketinget velvilje fra samtlige partiers ordførere. Under hensyn til de hyppige revisioner af loven rejste Jørgen Peder Hansen (S) spørgsmål om en ændring af loven, således at handelsministeren kunne fastsætte beløbsrammerne efter forhandling med finansudvalget, hvorefter det ikke vil være nødvendigt at fremsætte lovforslag i folketinget. Handelsministeren erklærede sig positiv over for det fremsatte forslag, og Jørgen Peder Hansen tog dette som udtryk for, at man ved en næstfølgende revision af loven kunne overveje en ændring som den foreslåede.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 124 stemmer.