Med hensyn til indholdet af loven henvises til omtalen i årbog 1967-68, side 482, af lovforslaget ved dets 1. fremsættelse den 20. marts 1968, idet de ændringer, der vedtoges under folketingsbehandlingen i indeværende samling, ikke berører denne omtale.

Ved lovforslagets 1. behandling i indeværende samling indskrænkede ordførerne sig i det væsentlige til at henholde sig til deres bemærkninger ved 1. behandling af det tilsvarende lovforslag i den foregående folketingssamling. Lovforslaget henvistes derefter til behandling i et udvalg, i hvis betænkning ministeren for Grønland stillede forskellige ændringsforslag.

Således foreslog ministeren en ny affattelse af bestemmelsen om erhvervsstøtteudvalget der indeholder habilitetsregler og regler om suppleanter, ligesom udvalgets pligt til at oplyse en ansøger om klageadgangen blev betonet. Med hensyn til den nye konsulentordning åbnedes der mulighed for tilskud til konsulenter også inden for landbrug, renavl o. lign., og der skabtes hjemmel for, at de i loven omhandlede konsulenter i en overgangsperiode kan ansættes af staten. Selv om man fortsat anså konsulenternes tilknytning til erhvervsorganisationerne som det mest ønskværdige, fandt man ændringen hensigtsmæssig under hensyn til organisationernes utilstrækkelige administrative muligheder. Endelig foretoges der mindre ændringer af bestemmelsen vedrørende ydelse af garanti, af reglerne om ydelse af lån til grundforbedringsarbejder samt vedrørende afviklingen af lånene.

Folketingsudvalgets betænkning indeholder en række principielle betragtninger. Det udtales således bl. a.:

"...
Udvalget har drøftet den nye bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 1, der vil medføre, at ingen danske statsborgere eller danske selskaber, som driver erhvervsvirksomhed i Grønland, på forhånd på grund af bopæl er afskåret fra at få andel i de forskellige støttemuligheder. Der er under disse drøftelser udtrykt frygt for, at denne bestemmelse skulle medføre, at støtten til investeringerne i Grønland bliver til mindre fordel for grønlænderne end for de i det øvrige Danmark boende erhvervsfolk.

Ministeren for Grønland har heroverfor oplyst, at erhvervsstøtteordningen tænkes administreret således, at den primært sikrer den grønlandske befolknings mulighed for deltagelse i erhvervsudviklingen, navnlig derved at det vil blive pålagt erhvervsstøtteudvalget at tage hensyn til ansøgerens indkomst- og formueforhold. De grønlandske ansøgeres gennemgående økonomisk svagere stilling og ringere erhvervsmæssige forudsætninger vil sandsynligvis bevirke, at de gennemsnitlig vil opnå en procentmæssigt større støtte i forhold til investeringsobjektet end ansøgere, som bor i Danmark eller er tilvandret til Grønland. Endvidere må det påregnes, at sidstnævnte gruppe vil få en relativt større andel af garantier end af lån end ansøgere af den grønlandske befolkning.

Det tænkes desuden bestemt, at den virksomhed, til hvilken der ydes støtte, skal kunne indpasses i den infrastruktur, som skabes ved gennemførelsen af langtidsplaner for investeringer i industrianlæg, fartøjer, havne, boliger, el- og vandværker, veje, servicevirksomheder m. v., endvidere at støtten fortrinsvis skal ydes til erhvervsvirksomheder på steder, hvor erhvervsforholdene er og fremtidig kan forventes at ville være tilfredsstillende, samt at støtten fortrinsvis skal ydes til den risikobetonede kreditgivning til erhvervsformål, der kræver særlig støtte, navnlig eksporterhvervene.

Endelig kan det nævnes, at det vil blive pålagt erhvervsstøtteudvalget at foretage en økonomisk vurdering af det projekt, til hvilket der søges støtte, ligesom udvalget skal tage hensyn til ansøgerens faglige kvalifikationer.

Folketingsudvalget ønsker herudover at bemærke, at da der i Grønland endnu ikke er gennemført en byggelov og der derfor heller ikke med hjemmel heri er tilvejebragt særlige regler for indretning af erhvervs- og fabrikslokaler, forudsættes det, at der, for så vidt der i et projekt forekommer erhvervsbyggeri eller etablering af erhverv i bestående bygninger, tillige tages hensyn til projektets tekniske karakter. Det forudsættes tillige som en hovedregel, at et projekt, hvortil der søges støtte, ikke påbegyndes, forinden der foreligger forhåndstilsagn om støtte fra erhvervsstøtteudvalget.

Under udvalgets drøftelse af bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, har man bemærket sig, at ministeren for Grønland under lovforslagets 1. behandling udtalte, at denne bestemmelse efter hans mening ikke kunne opfattes således, at det skulle være hensigten at diskriminere private investeringsønsker, så de må vige for det offentliges investeringsplaner. Det var heller ikke hensigten at administrere bestemmelsen på en sådan måde, at private investeringer diskrimineredes. Udvalget kan tilslutte sig denne fortolkning af bestemmelsen.

Man har under drøftelserne i udvalget af lovforslagets § 11 bemærket sig, at det efter bestemmelsens formulering ikke vil være udelukket i henhold til denne bestemmelse at yde støtte til anlæg, der tjener til turismens udbygning.
..."

Efter at ministerens ændringsforslag ved lovforslagets 2. behandling var vedtaget uden afstemning, vedtoges det ændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt med 98 stemmer. 1 medlem undlod at stemme.