L 82 Normeringslov for Grønland for finansåret 1969-70.

Af: Minister for Grønland A. C. Normann (RV)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 7 af 29-03-1969
Loven stadfæstet 29-03-1969. Lovt. B. nr. 7.

Loven indeholder ligesom normeringsloven for Grønland for finansåret 1968-69 alene normeringer vedrørende stillinger, der er omfattet af lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland.

I lighed med tidligere normeringslove for Grønland er gennemført lønforbedringer for en række tjenestemænd i 1. løn- ningsklasse. Særligt kan her nævnes stillinger under sundhedsvæsenet, idet fødselshjælpersker, der har gennemgået en supplerende uddannelse, kan oprykkes til en højere lønningsklasse. For de grønlandske læreres vedkommende er dels oprettet et forøget antal stillinger, dels gennemført forbedrede avancementsforhold for lærere med grønlandsk seminarieuddannelse.

Også for grønlandske præster, som har bestået den særlige prøve i kristendomskundskab ved Københavns universitet, er skabt forbedrede avancementsforhold.

Lovforslaget havde inden fremsættelsen været forelagt lønningsrådet og var udarbejdet i overensstemmelse med rådets udtalelser.

Merudgiften på længere sigt ved gennemførelse af lovforslaget var beregnet til 322.000 kr.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra såvel Rosing (Grønland) som Adam Møller (KF). Ingen andre bad om ordet. Det gennemførtes uændret og énstemmigt.
Partiernes ordførere
Adam Møller (KF)