Loven afløser de hidtil gældende bestemmelser om spiritusafgift i lov om afgift af spiritus, vin og øl. En ændring af sidstnævnte lov blev vedtaget samtidig, hvorved bestemmelserne om spiritusafgifter blev ophævet i denne lov. Se lov om ændring af lov om afgift af spiritus, vin og øl (side 155).

Den hidtil gældende beskatning af spiritus bestod dels af en mængdeafgift efter varernes indhold af alkohol, dels af en værdiafgift, der beregnedes af varernes engrospris. Ved loven gennemføres en ren mængdebeskatning, der beregnes efter varernes alkoholindhold. Ved at omlægge en værdibeskatning til en mængdebeskatning vil de dyrere varer opnå en afgiftslempelse, medens de billigere varer vil få en afgiftsforhøjelse. Ved at dele vareområdet i to grupper, nemlig akvavit og snaps på den ene side og alle andre spirituosa på den anden side, bliver det dog muligt at neutralisere den afgiftsstigning, som den her i landet almindeligste vare ellers ville blive udsat for. Afgiftssatserne er fastsat til 81 kr. 30 øre pr. 1 af 100 pct. alkoholstyrke for akvavit og snaps og til 120 kr. pr. 1 af 100 pct. alkoholstyrke for anden spiritus. Afgiftsbelastningen for akvavit og snaps vil herved blive ca. 10 pct. lavere end under den gældende beskatning. Som eksempler på, hvad afgiftsomlægningen vil betyde for de enkelte varer, kan anføres, at spiritusafgiften for en helflaske Ålborg Akvavit vil falde med ca. 2 kr. 25 øre og for en almindelig flaske cognac med ca. 10 kr. Samtidig vil spiritusafgiften af en flaske billig importeret whisky stige med ca. 9 kr. Det forventes ikke, at afgiftsomlægningen vil få nogen betydning for statens provenu. Der regnes fortsat med, at provenuet for finansåret 1969-70 vil blive godt 500 mill. kr.

Det fremgår af finansministerens fremsættelse, at man ved en overgang fra en kombineret mængde- og værdiafgift til en ren mængdeafgift opnår både en lovmæssig og en administrativ forenkling, idet det herved bliver muligt at få det sæt af regler og bestemmelser, der er knyttet til hver af de to afgiftsformer, afløst af ensartede bestemmelser for hele beskatningssystemet. Ved at omlægge spiritusbeskatningen til en ren mægdebeskatning vil man opnå, at de særlige regnskaber, som virksomhederne skal føre af hensyn til afgiftens beregning og betaling, i højere grad kan afpasses efter de regnskaber, som virksomhederne i forvejen må føre, af hensyn til de særlige banderolebestemmelser, som gælder for vin og spiritus, og som bl. a. har til formål at sikre publikum imod, at varerne forhandles under forkerte oprindelsesbetegnelser m. v.

Ved 1. behandling udtalte Egon Jensen (S), at hans parti ikke kunne svinge sig op til nogen form for begejstring for disse lovforslag, og at man hellere ville have været dem foruden, indtil en bedre og bredere løsning kunne nås. Man var ikke tilhænger, af en sådan stykkevis løsning, men ønskede at se på afgiftsbelastningen i bredere sammenhæng. De billige varegrupper ville blive dyrere, og de dyre varegrupper ville blive billigere. Da de mindre velbeslåede alligevel ikke havde råd til at købe de dyre spirituosa, som ville blive nedsat, ville afgiftsændringen vende den tunge ende nedad, og det kunne man ikke være tilfreds med. Der var andre områder, der var vigtigere at se på f. eks. afgiften på pap og papir.

Erik Hansen (KF), Jens Frandsen (V) og Dagmar Andreasen (RV) kunne anbefale lovforslaget. Aksel Larsen (SF) fandt det utilfredsstillende med disse stykkevise forslag om revision af forskellige punktafgiftslove. Det vigtige ville have været at foretage en samlet behandling af problemet, „en kulegravning". Der var mange punktafgifter, der kunne og burde undværes. Det gjaldt afgiften på papir og pap, elektriske lamper, sikringer, tændstikker samt afgiften på konsum-is og grammofonplader. Forslaget medførte, at de dyre varer blev billigere og de billige varer dyrere, med undtagelse af snapsen. Dette kunne man ikke i almindelighed stille sig sympatisk over for. Under henvisning til, at man ikke regnede med nogen provenumæssig forandring, rejste han spørgsmålet, om ikke spiritusafgifterne var kommet for højt op. Årsagen til, at der blev begået så mange ulovligheder, det være sig ved at lave brændevin af denatureret sprit eller ved at smugle, var, at afgifterne var kommet for højt op. Under henvisning til forslag til lov om ændring af lov om afgift af spiritus, vin og øl, der blev behandlet samtidig, fremsattes ønske om at overveje nedsættelse af afgiften på bordvine og øl. Endvidere blev der fremsat ønske om bortfald af restaurationsafgiften. Sigsgaard (VS) kunne tilslutte sig, at man bestræbte sig på at gennemføre en teknisk forenkling, men kunne ikke tilslutte sig princippet om, at de billige varer skulle blive dyrere og luksusvarerne billigere. I stedet for at nedsætte prisen på cognac skulle man gøre noget for at gøre vinen billigere, ikke blot ved at nedsætte afgiften, men også ved at importere billigere varer fra Sydøsteuropa og Nordafrika. En sådan politik kunne have en gunstig indflydelse på de samfundsmæssige problemer, der var forbundet med alkohol. Alkoholmisbruget var langt mere udbredt end stofmisbruget.

I udvalgets betænkning indstillede et flertal (K, V, RV) lovforslagene til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag. Det vigtigste af disse var et ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om afgift af spiritus, vin og øl, hvorefter restaurationsajgijten blev nedsat fra 15 pct. til 10 pct. Ændringsforslaget gik endvidere ud på, at restaurationsafgiften blev ophævet pr. 1. april 1971. Det oplystes, at provenutabet ved nedsættelsen fra 15 pct. til 10 pct. ville blive ca. 34 mill. kr. på årsbasis. Et mindretal (S, SF) foreslog, at restaurationsafgiften blev helt ophævet fra lovenes ikrafttrædelsesdato. Samme mindretal foreslog endvidere, at det gældende beskatningssystem for spiritus blev opretholdt som en kombineret liter- og værdibeskatning. Samtidig blev det foreslået, at spiritusbeskatningen af akvavit og snaps inden for det hidtil gældende system blev nedsat i samme omfang som ved regeringens forslag til lov om afgift af spiritus. SFs medlem af udvalget foreslog endvidere en nedsættelse af afgiften på øl med et beløb svarende til den forhøjelse af den samlede ølafgift, der var en følge af indførelsen af merværdiomsætningsafgiften på 10 pct.

En del af udvalgets spørgsmål til ministeren og ministerens besvarelser er optrykt som bilag til betænkningen. Nogle af de skriftlige henvendelser er ligeledes sammen med ministerens kommentarer hertil optrykt som bilag. Der er endelig som bilag optrykt nogle af ministerens kommentarer med referat af henvendelserne, hvor henvendelserne ikke selv er optrykt.

Ved 2. behandling tilkendegav Sigsgaard (VS), at de kunne stemme for at bevare det hidtidige beskatningssystem samt for at gøre snapsen billigere. Man kunne ligeledes stemme for at gøre øllet billigere. Man ville hverken stemme for eller imod forslaget om at ophæve restaurationsafgiften. Efter deres opfattelse var det ikke en af de første forbrugsskatter, der burde ophæves.

Uden for ordførernes rækker talte Axel Ivan Pedersen (S) ud fra ædruelighedsmæssige hensyn. Han kunne ikke stemme for denne lovgivning. Han kunne hverken stemme for det af hans eget parti stillede forslag om billigere snaps eller for det af SF stillede forslag om billigere øl. Han kunne dog gå ind for afskaffelsen af restaurationsafgiften.

Ændringsforslaget om nedsættelse af ølskatten blev forkastet med 131 stemmer mod 9 (SF, VS).

Ændringsforslaget om straks at ophæve restaurationsskatten blev forkastet med 87 stemmer (K, V, RV) mod 53 stemmer (S, SF). 1 medlem (VS) afholdt sig fra at stemme.

Ændringsforslaget om at bevare den hidtidige spiritusbeskatning med nedsættelse af afgiften for akvavit og snaps blev forkastet med 90 stemmer (K, V, RV) mod 53 (S, SF, VS), medens 1 medlem (Axel Ivan Pedersen) afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling blev forslaget vedtaget med 91 stemmer (K, V, RV) mod 64 (S, SF, VS, SA).