L 39 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Af: Finansminister Poul Møller (KF)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 108 af 29-03-1969
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. juli 1967, ophæves § 48, d. v. s. at staten fremtidig alene skal bære udgifterne ved vurderingerne, medens den hidtil har fået halvdelen af udgifterne godtgjort af kommunerne.

§ 48 finder sidste gang anvendelse på de af statskassen vedrørende finansåret 1968-69 afholdte udgifter.

Loven står i forbindelse med den almindelige omlægning af byrdefordelingen, og lovforslaget blev ved 1. behandling og i det udvalg, hvortil det henvistes, behandlet sammen med en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 90 stemmer mod 67 (S og SF); 1 medlem (Grønland) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), A. Stæhr Johansen (KF), Poul Schlüter (KF), A. C. Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Ove Krog Hansen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)