Lovforslaget tilsigtede at sikre, at ingen af økonomiske grunde forhindres i at uddanne sig.

Ifølge lovforslaget yder statskassen økonomisk støtte til alle uddannelsessøgende, der er fyldt 15 år.

Uddannelsen skal dog finde sted ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution el. lign.

Der gives nærmere bestemmelser om uddannelsesråd og om disses afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget.

Støtten fastsættes årligt som et ens beløb til alle støtteberettigede.

Støttens størrelse beregnes ved indeksregulering med udgangspunkt i beløbet 13.000 kr. for basisåret 1967-68.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med et af undervisningsministeren fremsat forslag til lov om ændring af lov om Ungdommens uddannelseslond" 8 forvaltning og virksomhed og forslag til folketingsbeslutning vedrørende en reform af Ungdommens uddannelsesfond (fremsat af Knud Nielsen m. fl.) se side 549 og 683.

Undervisningsministeren fandt, at den af forslagsstillerne opstillede beregning, at forslaget formentlig ville medføre en udgift for staten på 5-6 mill. kr. årligt, ganske realistisk. Men det var ganske urealistisk at tro, at noget sådant kunne gennemføres. Det ville betyde en forøgelse af statsudgifterne med 20 pot. eller mere. Han var også meget skeptisk over for at yde et beløb på 13.000 kr. som personlig ydelse til fri rådighed til alle, der var under uddannelse, og som var fyldt 15 år. Det ville næppe heller være pædagogisk rigtigt at lade 15-årige have et sådant beløb til fri rådighed årligt.

Lovforslaget fandt ingen støtte hos ordførerne, som for en stor del gav udtryk for synspunkter, der lå på linje med undervisningsministerens.

Det udvalg, hvortil de nævnte tre forslag henvistes, afgav alene betænkning over det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag.