L 252 Forslag til lov om ændring af Danmarks Riges Grundlov.

(Visse bestemmelser om valgret m. v.).

Af: Poul Dam (SF) , Gunhild Due (SF) , Ove Krog Hansen (SF) og Morten Lange (SF)
Samling: 1968-69
Status: Bortfaldet
De foreslåede grundlovsændringer slutter sig til forslag til ændringer i lov om valg til folketinget, der samtidig fremsattes, se nærmest følgende sag.

Lovforslaget vil muliggøre, at danske statsborgere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, kan bevare deres valgret her i landet, og at statsborgere i andre nordiske lande, der har fast bopæl her i riget, kan udøve valgret her.

Lovforslaget, blev i folketinget ved 1. behandling behandlet sammen med de af forslagsstillerne samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om valg til folketinget, forslag til lov om ændring af lov om kommunale valg (stemmeafgivning ved indsendelse af stemmeseddel eller ved stedfortræder), forslag til lov om ændring af lov om kommunale valg (repræsentanter jor visse personer uden fast bopæl i kommunen) og forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd (stemmeajgivning ved indsendelse af stemmeseddel eller ved stedfortræder). Lovforslagene fik i det store og hele en kølig modtagelse, selv om mange af ordførerne erkendte, at der var visse sympatiske tanker indeholdt i dem.

Det udvalg, hvortil forslagene henvistes, afgav ikke betænkning.
Partiernes ordførere
Niels Matthiasen (S), Knud Bro (KF), Ole Samuelsen (RV), Poul Dam (SF) og Svend Erik Kjær Rasmussen (VS)