Ved lovforslaget foreslås § 45 i lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952 med senere ændringer, affattet således:

„§ 45. Senest en måned efter afholdelsen af den generalforsamling, på hvilken årsregnskabet er godkendt, skal et af bestyrelsen og, hvis der findes en direktion, tillige af denne underskrevet eksemplar af det godkendte regnskab indsendes til aktieselskabs-registeret.

Stk. 2. Samtidig skal kopier af regnskabet udsendes til alle, der for tiden er eller i mindst en måned inden for det pågældende regnskabsår har været ansat i aktieselskabets tjeneste.

Stk. 3. Aktieselskabs-registeret drager omsorg for, at et efter af handelsministeren udstedte retningslinjer opstillet sammendrag af regnskabet snarest muligt indrykkes i Statstidende og for større selskabers vedkommende i de lokale dagblade. Indrykningen sker for selskabets regning."

Om baggrunden for lovforslaget og dettes nærmere indhold oplyste forslagsstillerne i de bemærkninger, der ledsagede forslaget ved fremsættelsen, følgende:

„Aktieselskabslovgivningen tilsigter en regulering og offentlig kontrol af den virksomhed, som udøves af selskaber med begrænset ansvar, og man har herved navnlig haft aktionærernes og kreditorernes interesser for øje.

Udviklingen har imidlertid gjort det ønskeligt, at også de beskæftigedes og den større offentligheds interesser tilgodeses. Den måde, hvorpå de erhvervsvirksomheder, der benytter aktieselskabsformen, drives, har så stor betydning for såvel beskæftigelsen som det økonomiske liv i øvrigt, at man ikke mere kan betragte de dispositioner, der foretages, som udelukkende private.

Der er utvivlsomt behov for et stort antal ændringer i aktieselskabsloven, og det må håbes, at der i næste folketingsår bliver lejlighed til at drøfte området som helhed på grundlag af et forslag fra handelsministeren. Socialistisk folkeparti agter i øvrigt at fremsætte et alternativt forslag hurtigst muligt efter regeringens forslag, såfremt dette ikke tilfredsstiller de krav om forøget samfunds- indflydelse og medarbejderindflydelse, som efter SFs opfattelse må stilles i vor tid.

Det foreliggende forslags gennemførelse må ses som en forberedelse af en mere gennemgribende reform. Den foreslåede offentliggørelse af alle aktieselskabers regnskaber vil nemlig muliggøre en langt bedre underbygget debat om aktieselskabernes forhold.

I forhold til den gældende regel i aktieselskabslovens § 45 indeholder forslaget følgende ændringer:

1) reglen om, at selskaber med højst ti aktionærer kan hemmeligholde regnskaberne, udgår,

2) der indføres oplysningspligt med hensyn til regnskabet over for selskabets ansatte,

3) pligten til at offentliggøre regnskaberne udvides til alle aktieselskaber.

Om det sidste punkt skal nærmere bemærkes, at reglen forudsætter en bestemt form for regnskabets opstilling, idet et sammendrag efter standardiserede retningslinjer ellers ikke kan udarbejdes. Det er forudsat, at det i Statstidende offentliggjorte sammendrag af regnskabet for små selskaber (f. eks. med en aktiekapital på mindre end 100.000 kr.) kan være yderst summarisk, mens der må stilles mere vidtgående krav, for så vidt angår de største selskaber. Den gruppe selskaber, hvis regnskaber skal offentliggøres i de lokale dagblade, tænkes forsøgsvis defineret som selskaber med mindst 5 mill. kr. i aktiekapital, men der kan tænkes tilfælde, hvor det også ville være rimeligt at forlange mindre selskabers regnskaber offentliggjort, således når selskabet spiller en væsentlig rolle for egnens erhvervsliv, eller når det har modtaget offentlig støtte (f. eks. som egnsudvikling) eller virker på grundlag af særlig koncession.

Der vil desuden være behov for særregler om selskaber, der helt eller delvis ejer eller ejes af andre aktieselskaber. For at undgå omgåelser af de foreslåede regler må der utvivlsomt kræves offentliggjort mere detaljerede sammendrag af disse selskabers regnskaber end gældende for helt selvstændige selskaber af tilsvarende størrelse.

Reglerne om regnskabernes offentlighed i bankloven, loven om forsikringsvirksomhed og fondsbørsvedtægten vil næppe blive overflødiggjort af forslaget."

Ved 1. behandlingen gav handelsministeren udtryk for, at det med nogen ret kunne drøftes, om undtagelsesreglen, hvorefter aktieselskaber med højst 10 aktionærer kan forlange, at deres regnskaber ikke må offentliggøres, burde revideres på en eller anden måde. Det var imidlertid for ham et spørgsmål, om der tidsmæssigt ville være vundet meget ved at gennemføre det foreliggende forslag om ændringer nu. De nordiske forhandlinger om en så vidt muligt fælles lovgivning vedrørende aktieselskaber kunne ifølge de for ham foreliggende oplysninger forventes afsluttet i årets løb, og et omfattende lovgivningsinitiativ kunne derfor formentlig tages i forholdsvis nær fremtid. Det samme gjaldt den i forslaget forudsatte fælles form for aflæggelse af aktieselskabers regnskaber. Også den hermed forbundne problemstilling var man i høj grad opmærksom på på det nordiske plan.

Blandt ordførerne var der almindelig enighed om, at aktieselskabslovgivningen på mange punkter trængte til en revision. Men medens regeringspartiernes ordførere ligesom handelsministeren fandt, at man burde afvente afslutningen af det fælles nordiske arbejde med aktieselskabslovgivningen, gik såvel Peter Nielsen (S) som Sigsgaard (VS) ind for at søge forslaget gennemført snarest muligt.

Forslaget henvistes til behandling i et folketingsudvalg, som imidlertid ikke afsluttede sit arbejde inden folketingsårets udløb.