Lovforslaget indeholdt bestemmelser om forhøjelser af dagpengesatserne, således at de dækkede 90 pct. af medlemmets daglige fortjeneste og ikke som efter gældende lov kun 80 pct. I konsekvens heraf foreslog man også de i loven i antal kroner fastsatte grænser forhøjet. Endvidere foreslog man bl. a. til- skudet til dækning af merudgifterne ved dobbelt husførelse forhøjet.

I bemærkningerne, som ledsagede lovforslaget, hed det bl. a.:

„Lovforslaget tilsigter dels en forbedring af forholdene for arbejdere, der har været tvunget til at overtage arbejde i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist til at tage arbejde uden for dette, dels en sådan forøgelse af arbejdsløhedsforsikringens dagpengesatser, at der bliver tale om en så vidt muligt fuldstændig erstatning for tab af normal arbejdsindtægt."

Debatten ved 1. behandling drejede sig i væsentlig grad om de i forslaget omhandlede problemers sammenhæng med de allerede gennemførte reformer inden for arbejdsløshedslovgivningen, nemlig loven af 22. februar 1967, hvorved der gennemførtes forhøjelse af ydelser og ændring af tilskudsregler, og loven af 13. juni 1968, hvorved der gennemførtes ændringer af reglerne om kontrol med og anvisning af arbejde til ledige medlemmer af de anerkendte arbejdsløshedskasser. Endvidere drøftedes deres sammenhæng med de spørgsmål, som er taget op af socialreformkommissionen.

Der var mellem arbejdsministeren, Erling Dinesen (S), Asger Jensen (KF), P. E. Eriksen (V) og Erik Hansen(Ålborg amt) (RV) enighed om, at lovforslaget ikke egnede sig som grundlag for de omfattende problemers løsning. Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (u.p.) fandt ikke lovforslaget vidtgående nok, men var positivt indstillet over for det.

Udvalget nåede ikke at afslutte sit arbejde inden folketingssamlingens slutning.