Forslaget gik ud på at ophæve lov om forskellige forbrugsafgifter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 356 af 17. august 1967, fra 1. maj 1969.

I medfør af lov om forskellige forbrugsafgifter er følgende almindelige forbrugsvarer belagt med afgift: papir og pap, elektriske lamper og sikringer, mineralvand, tændstikker og lightere, kaffeekstrakter og kaffesurrogater, spillekort og grammofonplader. Det siges i bemærkningerne, at punktbeskatningen af almindelige masseforbrugsvarer som de af denne lov omfattede bør ophøre efter indførelsen af den almindelige omsætningsafgift. Lovforslagets vedtagelse ville efter bemærkningerne til lovforslaget bevirke et provenutab for statskassen på ca. 225 mill. kr. årligt.

Ved 1. behandling oplyste den fungerende finansminister (Ninn-Hansen), at han ikke kunne tiltræde det fremsatte forslag. Grunden til dette var, at disse afgifter indbragte et provenu på 250 mill kr. om året. Det var også afgifter, som gennemgående betingede en ukompliceret administration. En undtagelse fra dette var muligvis afgiften på papir og pap. Regeringen så gerne, at denne afgift ved lejlighed blev afskaffet eller ændret; det ville imidlertid forudsætte, at der kunne skaffes dækning for provenuet, der her androg 50 mill. kr., på anden vis.

Jørgen Peder Hansen (S) gav udtryk for ønsket om en fordomsfri og velvillig udvalgsbehandling.

Regeringspartiernes ordførere afviste forslaget af økonomiske grunde. Der blev dog givet udtryk for, at især afgiften på pap og papir kunne trænge til at blive afskaffet, hvis der kunne skabes økonomisk mulighed.

Forslaget blev henvist til udvalget angående forslag til lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m. m., der ikke afgav betænkning eller beretning over forslaget.