Lovforslaget havde følgende orlyd:

„§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at oprette et center for højere uddannelse og forskning ved Roskilde.

§ 2. Københavns universitets udbygning gennemføres på de arealer, som universitetet allerede råder over, samt på arealer, der erhverves inden for et område, som begrænses af Jagtvejen, Tagensvej, Haraldsgade og Vermundsgade. Derudover erhverves der andetsteds i hovedstadsområdet arealer, der er tilstrækkeligt store til også at sikre universitetets udbygning på langt sigt.

§ 3. Oprettelsen af centre for højere uddannelser ved Ålborg og i den sydlige del af Jylland indgår i den langsigtede planlægning af de højere uddannelsers udbygning.

§ 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige institutioner, tillade, at der iværksættes ekspropriation til bygninger og anlæg for højere uddannelsesinstitutioner efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom."

Undervisningsministeren henviste i sin fremsættelse bl. a. til den sidste år vedtagne lov nr. 209 af 31. maj 1968 om universiteternes udbygning, der lagde en økonomisk ramme på 174 milliard kr. for udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus i tiden indtil 1. april 1976 (årbog 1967-68, side 375).

Det siden da fremkomne materiale var endnu ikke så klart og utvetydigt, at regeringen havde fundet det forsvarligt på nuværende tidspunkt at stille helt konkrete forslag om, hvor Københavns universitets langsigtede udbygning skulle foregå, og hvor et universitetscenter i den sydlige del af Jylland skulle ligge.

På den anden side var materialet så omfattende, at det var rimeligt nu at inddrage folketinget i de afsluttende overvejelser om Københavns universitets og det sydjyske centers placering. Problemerne omkring Københavns universitet havde to sider. Dels hvilken kapacitet Københavns universitet skulle udbygges til på længere sigt, dels dets geografiske placering.

Efter at have redegjort for den sandsynlige vækst i Københavns universitets studentertal (ca. 40.000 i 1980) udtalte ministeren:

Der er allerede fra planlægningsrådet peget på, at en aflastning af Københavns universitet først og fremmest vil kunne opnås ved oprettelse af et universitetscenter ved Roskilde. Regeringen er enig i dette synspunkt og foreslår, at man snarest muligt går i gang med opbygningen af et center ved Roskilde, som kan gøre det muligt at stabilisere Københavns universitets studentertal på 20.000-25.000 i fremtiden "

Ministeren imødegik de argumenter, der var fremført for at gennemføre aflastningen af Københavns universitet ved straks at gå i gang med opbygningen af et af de foreslåede centre i Jylland. Forudsætningerne herfor var efter hans opfattelse ikke til stede. Hertil kom, at 70 pct. af Københavns universitets studenter stammede fra Nordøstsjælland.

Formålene med at få fastlagt oprettelsen af yderligere to nye universitetscentre i Jylland var netop at fremme en mere ligelig fordeling af landets ressourcer, men en sådan udvikling ville være en mere langvarig proces, som løsningen af Københavns universitets problemer ikke kunne vente på.

Hvad angik spørgsmålet om Københavns universitets placering havde regeringen ikke fundet det tilrådeligt at gennemføre universitetets samlede udbygning på et blandet industri- og boligområde nord for universitetsbebyggelsen på Nørre Fælled suppleret med de militære områder ved Svanemøllen, der gennem længere tid havde været reserveret til universitetsformål. På den anden side måtte det findes ønskeligt, at der inden for et mindre område som afgrænset ved lovforslagets § 2 erhvervedes yderligere arealer som reservearealer for de læge- og naturvidenskabelige institutter samt farmaceutisk højskole og tandlægehøjskolen på Nørre Fælled og ved rigshospitalet.

Herefter måtte der så tages stilling til, hvor man skulle erhverve det store areal, som kunne sikre universitetets udbygning på langt sigt. Dispositionsplanudvalget for Københavns universitet havde peget på arealer ved Høje Tåstrup. Københavns universitet havde i en betænkning fra november 1968 foreslået, at udbygningen gennemførtes på en inddæmning af Kalveboderne og på Vestamager. Der havde ikke i den forløbne tid været mulighed for grundigere undersøgelser i forbindelse med universitetets forslag, men regeringen fandt, at forslaget rummede sådanne perspektiver, at mulighederne burde undersøges, før man traf et valg.

Alt talte for, at et kommende nordjysk universitetscenter placeredes ved Ålborg. Hvad angik placeringsmulighederne i den sydlige del af Jylland, måtte valget efter regeringens opfattelse stå mellem Esbjerg og Haderslev.

Ministeren fortsatte: Uanset udfaldet af folketingets forhandlinger vil jeg dog gerne understrege, at hverken det sydjyske center eller centret ved Ålborg kan oprettes foreløbig. Med udbygningen af universiteterne i København, Odense og Århus og oprettelsen af et universitetscenter ved Roskilde vil vi anspænde vor kapacitet til det yderste. Det gælder både økonomisk og hvad angår det videnskabelige, tekniske og administrative personale, der skal sættes ind på at løse disse opgaver i 70erne ......"

Regeringen er — som enhver anden regering — nødt til at sætte samtlige, nok så velmotiverede krav om forbedringer i relation til hinanden og sammenholde dem med de økonomiske og personalemæssige muligheder for at opfylde dem. Jeg er ingen Aladdin, som blot ved at gnide på den forunderlige lampe kan opfylde alle de ønsker, som også jeg gerne ser opfyldt, på én gang ......"

Ved 1. behandling understregede K. B. Andersen (S) bl. a., at de jyske universitetscentre måtte hurtigere ind i billedet end foreslået af regeringen, også som et led i arbejdet for at aflaste Københavns universitet. Det måtte ud fra en landsbetragtning forekomme helt uantageligt at ville iværksætte omfattende universitetsudbyg- ning i selve København, 20 km derfra i Høje-Tåstrup og 8-10 km derfra igen i Roskilde, medens udbygningen i det øvrige land blev skubbet ud i en uvis fremtid.

Haunstrup Clemmensen (KF) understregede det væsentlige i, at centertanken udbyggedes og kom til at danne grundlaget for det videre arbejde med undervisnings- og forskningsspørgsmål. De uhyre summer, der skulle investeres, gjorde en prioritering uomgængeligt nødvendig. Der var med hensyn til prioriterings- og placerings- spørgsmål også i det konservative folkeparti forskellige synspunkter. Hvad angilr aflastningen af Københavns universitet fandt mange, at Roskilde var at foretrække.

Per Møller (V) fremhævede betydningen af en aflastning af Københavns universitet. Det var en afgørende faktor, at man allerede i denne samling kunne beslutte såvel oprettelse af et universitet ved Roskilde som en begrænset udbygning på Nørrebro. Han henstillede til ministeren at sætte al kraft ind på en klarlæggelse af de foreliggende muligheder for udflytning — Høje-Tåstrup og Vestamager.

Grethe Philip (RV) kunne give tilslutning til en placering i Roskildeområdet af det næste sjællandske universitet. Også hun efterlyste dybtgående undersøgelser som grundlag for et valg mellem Høje-Tåstrup og Amager.

Morten Lange (SF) troede selv på Kalveboderne-Vestamager som den lykkeligste løsning af Københavns universitets udbygning. Med hensyn til nye universitetscentre måtte Roskilde komme ind i planerne med en særdeles høj prioritet. Men man skulle naturligvis ikke glemme, at udbygningen af yderligere centre i Jylland ikke var noget, der hørte til i en fjern fremtid. Man burde acceptere Ålborg, men burde også tage sig sammen til at acceptere Esbjerg.

Kjær Rasmussen (VS) fandt det positivt, at det offentlige påtænkte at erhverve arealer til senere brug for universitetsudbygning i hovedstadsområdet, og at man nu også lod det jyske område indgå i den langsigtede planlægning af de højere uddannelsers udbygning. Man burde først og fremmest erhverve arealer i Høje-Tåstrup, hvor man kunne starte universitetsbyggeriet omgående. Dernæst burde man erhverve arealerne som angivet i lovforslagets § 2 (Nørre Fælled), og endelig burde man derefter interessere sig for Amager og for Roskilde, men på længere sigt.

Uden for ordførernes kreds havde flere medlemmer ordet og gav bl. a. udtryk for deres syn på spørgsmålet om placeringen af kommende universitetscentre på Sjælland og i det sydlige Jylland.

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde. Det afgav en beretning, hvori såvel udvalgets flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) som et mindretal (socialdemokratiets medlemmer) og et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem) redegør for deres synspunkter på de problemer, lovforslaget berører.

Udvalget opfordrer undervisningsministeren til snarest muligt i den kommende samling at fremsætte lovforslag om centre for højere uddannelse og Københavns universitets placering.

Som bilag til beretningen er bl. a. optrykt ministerens svar på udvalgets spørgsmål.