Som det fremgik af lovforslagets bemærkninger, måtte det ses i sammenhæng med det af justitsministeren fremsatte lovforslag om ændring af myndighedsloven, hvorved myndighedsalderen foresloges nedsat til 20 år, og det som konsekvens heraf fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser med 21 års aldersgrænser.

Sidstnævnte lovforslag indeholdt i § 6 en bestemmelse om, at § 45 i lov om børne- og ungdomsforsorg ændres således, at aldersgrænsen for ophør af hjælpeforanstaltninger i henhold til børneforsorgslovens kapitel 4 nedsættes fra 21 år til 20 år.

Ifølge børneforsorgslovens § 50, stk. 2, kan der i indtil 2 år efter hjemgivelsen af et barn eller en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, som børneværnsudgift ydes støtte til underhold, uddannelse m. v. Dette indebærer, at der efter den gældende lovgivning er adgang til at yde støtte indtil det 23. år i de tilfælde, hvor forsorgen har været opretholdt indtil den maksimale grænse, 21 år. Nedsættes grænsen for ophør af hjælpeforanstaltninger til 20 år, vil støtten længst kunne ydes til det 22. år, såfremt § 50, stk. 2, ikke samtidig ændres.

Under hensyn til den tendens, der er til, at uddannelser afsluttes på et senere tidspunkt, end det tidligere har været tilfældet, og til ønsket om at bevare mulighederne for at følge den under forsorgen ydede bistand og støtte op, indeholdt lovforslaget forslag om en udvidelse af eftervcernsperioden til 3 år. Der var samtidig foreslået en mindre ændring af den heromhand- lede bestemmelse.

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af ordførerne.

Det udvalg, hvortil det henvistes, afgav ikke betænkning.