Finansudvalget tiltrådte den 1. juni 1967, at den økonomiske ramme for udbygningen af den kgl. veterinær- og landbohøjskole på Frederiksberg blev udvidet med 26 mill. kr. hvorved den samlede ramme for byggeriet blev bragt op på 135 mill. kr. i april 1966-priser, og at byggeperioden blev udvidet med to år til udgangen af finansåret 1972-73.

Ved nærværende lov får denne udvidelse af byggeperiodens længde hjemmel i selve loven (lov nr. 154 af 31. maj 1961 om udbygning og ombygning m. v. af den kgl. veterinær- og landbohøj skole).

Endvidere ophæves — ved at lade lovens stk. 2 udgå — bemyndigelsen til at oprette en landbohøjskole i Odense.

Undervisningsministeren redegjorde i sin fremsættelse for baggrunden for udvidelsen af den økonomiske ramme for byggeriet på Frederiksberg og for udvidelsen af byggeperiodens længde. Han gjorde opmærksom på, at der i rammen på 135 mill. kr. ikke var afsat midler til anskaffelse af undervisningsmateriel og videnskabeligt apparatur. Udgifterne til disse formål var anslået til ca. 25 mill. kr.

Ministeren omtalte derefter de forberedelser, der var truffet med henblik på oprettelse af en landbohøjskole i Odense, bl. a. erhvervelse af arealer. I 1966 udskreves en nordisk idékonkurrence om udformningen af et center for højere uddannelse og forskning i Odense, hvori landbohøjskolen skulle indgå.

Det hedder videre i fremsættelsen:

Med fremkomsten af den af planlægningsrådet for de højere uddannelser udarbejdede „Skitse for udbygning af de højere uddannelser i tiden indtil 1980" opstod der imidlertid tvivl om berettigelsen af og behovet for at have to landbohøjskoler i Danmark. Det fremgår af planskitsen, hvor man for første gang har anskuet alle de højere uddannelsers problemer under ét, at opførelsen og driften af en landbohøjskole i Odense vil være meget kostbar, når man tager hensyn til den beskedne uddannelseskapacitet, den vil repræsentere inden for den samlede højere uddannelse, og til det behov, der vil være for de kandidater, der vil udgå fra den, sammenholdt med behovet for andre kandidatkategorier.

Planlægningsrådet finder, at de midler, der skulle være investeret i en landbohøjskole i Odense med større effekt vil kunne anvendes inden for andre dele af det højere uddannelsessystem.

Regeringen finder, at planlægningsrådets betragtninger viser berettigelsen af, at man i investeringsbudgetteringen og prioriteringen af opgaverne anskuer de højere uddannelser under ét for at kunne sætte ind, hvor behovet og effekten er størst, og i overensstemmelse hermed foreslår man, at bemyndigelsen til at oprette en landbohøjskole i Odense ophæves . . . "

Under behandlingen i folketinget kunne Chr. Thomsen (S) — som de øvrige ordførere — give tilslutning til udvidelsen af byggeperioden og dens fastsættelse i loven. Hvad forslaget om ophævelse af stk. 2 angik, ønskede han en bedre begrundelse og bedre oplysninger, ikke mindst af økonomisk art, før han ville tage stilling. Han foreslog at færdigbygge på Frederiksberg til de påtænkte 1.300 studerende og afvente udviklingen til 1973 for at se på prognoserne til den tid. Så ville man måske have en sikrere og bedre viden som baggrund for den endelige stillingtagen.

Ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre havde alle ønsket en udflytning af landbohøjskolen, men på baggrund af den stedfundne udvikling kunne de — om end med beklagelse — give tilslutning til lovforslaget.

Morten Lange (SF) gjorde stærkt gældende, at alt det, der i sin tid var sagt til støtte for projektet til opbygning af en landbohøjskole af en eller anden type i Odense, havde gyldighed også i dag. Der var derfor ikke nogen som helst rimelig grund til, at regeringen havde fremsat det foreliggende lovforslag. Der var brug for en landbohøjskole med nye specialer, biotekniske specialer m. v.

Det måtte oplyses, hvad det var for kræfter, der havde forhindret den udvikling, folketinget med den allerstørste omhu havde truffet beslutning om.

I betænkningen indstillede et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 91 stemmer (KF, V og RV) mod 2 (Lysholt Hansen (S) og Søgaard (S)); 64 medlemmer (S, SF og VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.