Loven indeholder ændringer i lov nr. 233 af 6. juni 1968 om fritidsundervisning m. v. I tilknytning til skolefondenes bortfald, jfr. nærmere side 530, fordeles udgifterne til ungdomsskolen ligeligt mellem staten og primærkommunen.

Endvidere bestemmer loven, at staten kun yder tilskud til lønninger og honorarer i ungdomsskolen samt til de udgifter, som staten for folkeskolens vedkommende udreder eller yder tilskud til, således at en række forskelligartede mindre refusioner samt tilskud til læreres befordringsudgifter eg, bortfaldet. Statens refusion af lønninger m. v. er samtidig forhøjet fra 4/9 til 50 pot.

Også for voksenundervisningens vedkommende er der fastsat en statsrefusion på 50 pct. af lønninger og honorarer m. v., dog således at statstilskuddet på 1/3 til foredragshonorarer og til instruktører ved interessegrupper ikke er ændret.

For så vidt angår udgiften til honorar og løn til ledere af fritidsundervisning for voksne og medhjælp for heltidsansatte ledere er refusionen ligeledes fastsat til 50 pct. fra staten, og således at kommunerne til normerede ledere og deres medhjælp yder 1/3 imod hidtil 1/4.

Endelig indeholder loven hjemmel for en udsættelse af fritidsundervisningslovens ikrafttrædelse med hensyn til ansættelse af konsulenter for fritidsundervisning.

Loven har virkning for udgifter, der afholdes efter den 31. marts 1970.

Loven står i forbindelse med den generelle omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, og lovforslaget blev i folketinget fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om fordeling af udgifterne til offentlige gymnasieskoler og kursus til højere forberedelseseksamen, forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af reglerne om 1'efusion m. v.) og forslag til lov om ændring af lov om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, jfr. omtalen under lov om ændring af lov om fordeling af udgifterne til offentlige gymnasieskoler og kursus til højere forberedelseseksamen, side 533.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, blev det behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer mod 48 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.