Ved loven, hvorved der foretages ændringer i lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 279 af 8. juli 1966, som ændret ved lov nr. 203 af 31. maj 1968, indføres en udvidet bidragsordning fra kommunerne til staten for elever i realafdelingen ved private skoler samt i 8.-10. klasse ved friskoler eller ved private realskoler og gymnasieskoler. Der skal efter loven ydes et beløb pr. elev hjemmehørende i kommunen svarende til 25 pct. af en beregnet gennemsnitsudgift pr. elev til folkeskolens lærerlønninger og 85 pct. af et beregnet gennemsnit af andre udgifter pr. elev i folkeskolen. Lovens afsnit om folkeskolen i København har en tilsvarende bestemmelse, idet dog Københavns kommunes bidrag af praktiske grunde opgøres på grundlag af udgifterne ved folkeskolen uden for København.

Endvidere ophæver loven statstilskuddet til befordring til og fra skole af folkeskolens elever på grund af afstand eller trafiksikkerhed og af syge og invaliderede børn. Udgifterne ved disse befordringsordninger er efter loven fordelt med 25 pct. til primærkommunen og 75 pct. til amtskommunen.

Loven træder i kraft den 1. april 1970 og har virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970.

Loven står i forbindelse med den generelle omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, og lovforslaget blev i folketinget fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om

ændring af lov om fordeling af udgifterne til offentlige gymnasieskoler og kursus til højere forberedelseseksamen, forslag til lov om ændring af lov om lønninger m. m. til folkeskolens lærere og forslag til lov- om ændring af lov om fritidsundervisning m. v. (Ændrede refusionsregler m. v.), jfr. omtalen under nærmest foregående sag.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, blev det behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne,, side 321.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer mod 48 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.