Ved loven, hvorved der foretages ændringer i lov om fordeling af udgifterne til offentlige gymnasieskoler og kursus til højere forberedelseseksamen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 304 af 12. august 1968, nedsættes statens tilskud til driften af de kommunale gymnasieskoler og eventuelle hertil knyttede kursus til højere forberedelseseksamen med en tredjedel, idet såvel tilskuddet til lærerlønninger som til øvrige udgifter nedsættes fra 90 pct. til 60 pct.

I konsekvens heraf er elevbidraget Ira kommunerne til statsskolerne, til andre kommuners gymnasieskoler og til kursus til højere forberedelseseksamen ved en statsskole, et statsseminarium eller en af en anden kommune drevet gymnasieskole forhøjet tilsvarende fra 10 pct. til 40 pct. af bruttoudgiften pr. elev.

Samtidig er indført en ny bidragsordning fra kommunerne til staten for elever, der undervises i en privat gymnasieskole eller på kursus til højere forberedelseseksamen ved en privat gymnasieskole, et privat studenterkursus eller et privat seminarium.

Efter loven yder staten principielt samme driftstilskud til private gymnasieskoler og private kursus til højere forberedelseseksamen som til kommunale gymnasieskoler og kommunale kursus til højere forberedelseseksamen (60 pct. af udgifterne), og kommunerne yder bidrag til denne private undervisning, som de delvis skulle have betalt (med 40 pct. af udgifterne), hvis den havde været kommunal eller statslig. Da der også skal betales skolepenge for undervisningen i disse private skoleformer, er det kommunale bidrag kun ansat til 25 pct. af udgifterne.

Mens de kommunale bidrag på 10 pct. af bruttoudgiften pr. elev i statsskolerne hidtil er blevet udredet af primærkommunerne, er det i loven bestemt, at alle kommunale bidrag pålægges amtskommunerne. Denne ændring er foretaget dels som følge af den foreslåede forhøjelse af bidraget, som ville påføre primærkommunerne en meget følelig økonomisk byrde, dels under hensyn til, at disse former for undervisning i vidt omfang må anses for at være en amtskommunal opgave, og endelig ud fra administrative forenklingshensyn.

De ændrede fordelingsregler vedrører alene driftsudgifterne; fordelingen af anlægsudgifter, der i henhold til lovens § 5 foretages med 25 pct. til staten og 75 pct. til kommunerne, berøres ikke. De 75 pct., som udgør den kommunale andel, vil efter forhandling i hvert enkelt tilfælde blive pålagt enten
primær- eller amtskommuner, eventuelt både primær- og amtskommuner.

Loven har virkning for udgifter, der vedrører tiden efter 31. marts 1970.

Loven står i forbindelse med den generelle omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, og lovforslaget blev i folketinget fremsat af undervisningsministeren sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af reglerne om refusion m. v.), forslag til lov om ændring af lov om lønninger m. m. til folkeskolens lærere og forslag til lov om ændring af lov om fritidsundervisning m. v. (Ændrede refusionsregler m. v.).

Ved 1. behandling blev lovforslagene mødt med tilslutning fra Poul Schlüter (KF), A. Chr. Andersen (V) og Samuelsen (RV).

Ove Hansen (S) udtrykte bekymring for, at ændringerne i refusionsbestemmelserne ville komme til at virke hæmmende for skolevæsenets udvikling. Man burde belønne de kommuner, der virkelig gør en indsats for at højne skolevæsenet, i stedet for at stille dem ringere. Han erklærede sig villig til — som sædvanlig — at medvirke i et udvalgsarbejde, men stillede spørgsmålet: Kan det nytte?

Krog Hansen (SF) kunne ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse og mente ligesom Ove Hansen, at sagen var afgjort på forhånd regeringspartierne imellem. Er det ikke spild af tid overhovedet at sige noget ved denne første behandling? spurgte han.

Sigsgaard (VS) kunne heller ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse. Han kritiserede en lang række punkter i lovforslagene, som han bl. a. fandt på en urimelig måde ville favorisere de private skoler.

I det udvalg, hvortil lovforslagene henvistes, blev de behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, som blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer mod 48 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.