L 192 Lov om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg.

(Ændrede refusionsregler).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 245 af 04-06-1969
Ved loven foretages ændringer i lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg, således at staten 1'efunde1'e1' kommunerne 70 pet. af de udgifter, der afholdes i forbindelse med ydelse af hjælp i henhold til denne lov (børneværnsudgif- ter). Der har hidtil efter loven været ydet statsrefusion med 30 pct., medens 40 pct. har været genstand for mellemkommunal refusion.

Endvidere afholder staten nu samtlige de tidligere i § 108 omhandlede udgifter til institutionsforsorg m. v. og til rådgivningscentre, som hidtil har været genstand for mellemkommunal refusion med henholdsvis 60 pct. og 40 pct.

Loven træder i kraft den 1. april 1970, således at den får virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970. Socialministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren, i hvilket omfang de hidtil gældende refusionsregler skal komme til anvendelse på udgifter, der er afholdt inden lovens ikrafttræden.

Loven står i forbindelse med den almindelige omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, og lovforslaget blev i folketinget fremsat sammen med 8 andre forslag fra socialministeriet, jfr. omtalen af lov om ændring af lov om offentlig forsorg på side 495.

Lovforslaget blev ved 1. behandling, og i det udvalg hvortil det henvistes, behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelingsreformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 88 stemmer mod 48 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han. hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Poul Schlüter (KF), A. C. Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Ove Krog Hansen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)