L 190 Lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring.

(Refusion af udgifter til fribefordring m. v.).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 244 af 04-06-1969
Ved loven foretages ændring i lov om den offentlige sygeforsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 403 af 23. oktober 1967, som ændret ved lov nr. 96 af 29. marts 1968, således at statskassen refunderer 7communerne 50 pet. af udgifterne til fribefordring. Kommunerne har hidtil afholdt 1/3 af disse udgifter, medens 2/3 har været genstand for mellemkommunal refusion.

Endvidere indeholder loven en ændring af redaktionel karakter, der skyldes ændringerne i den kommunale styrelses- lovgivning.

Loven træder i kraft den 1. april 1970 og får virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970. Socialministeren fastsætter, efter forhandling med indenrigsministeren, i hvilket omfang de hidtil gældende refusionsregler skal komme til anvendelse på udgifter, der er afholdt inden lovens ikrafttræden.

Loven står i forbindelse med den almindelige omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, og lovforslaget blev i folketinget fremsat sammen med 8 andre forslag fra socialministeriet, jfr. omtalen af lov om ændring af lov om offentlig forsorg på side 495.

Lovforslaget blev ved 1. behandling, og i det udvalg hvortil det henvistes, behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, der blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelings- reformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 88 stemmer mod 47 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Poul Schlüter (KF), A. C. Andersen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Ove Krog Hansen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)