Ved loven foretages ændringer i lov om offentlig forsorg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. maj 1965 med senere ændringer, således at staten refunderer 75 pet. af de udgifter, som kommunerne afholder til såvel almindelig som udvidet offentlig hjælp, samt ligeledes 75 pet. af samtlige udgifter ved opretholdelse og drift af forsorgshjem.

Med hensyn til almindelig hjælp efter forsorgsloven har der hidtil været ydet refusion fra staten med 3/10, medens 4/10 har været genstand for mellemkommunal refusion. For så vidt angår udvidet hjælp efter forsorgsloven (hjælp til værnepligtige, tuberkulosepatienter m. v.) har der hidtil været ydet refusion fra staten med 8/10, medens ingen del af udgiften har været genstand for mellemkommunal refusion. Udgifter ved opretholdelse og drift af forsorgshjem er hidtil i hovedsagen båret af kommunerne over det mellemkommunale refusionsforbund.

Endvidere indeholder loven visse ændringer, der er en følge af den nye kommunale styrelsesordning. Det er særlig den omstændighed, at der ikke længere opretholdes en sondring mellem sognekommuner og købstadkommuner, og at alle kommuner nu på ensartet måde skal indgå i det amtskommunale fællesskab, som har nødvendiggjort disse ændringer. Eksempelvis kan nævnes, at visse opgaver og beføjelser med hensyn til forsorgshjem, som hidtil har ligget hos købstæderne, nu også for så vidt angår disse overføres til amtsrådet.

Loven træder i kraft den 1. april 1970 og får virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970. Socialministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren, i hvilket omfang de hidtil gældende refusionsregler skal komme til anvendelse på udgifter, der er afholdt inden lovens ikrafttræden.

Loven står i forbindelse med den almindelige omlægning af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, der gennemføres fra og med finansåret 1970-71, og lovforslaget blev i folketinget fremsat sammen med 8 andre forslag fra socialministeriet (jfr. de nærmest følgende sager).

Et led i omlægningen er bortfaldet af det mellemkommunale refusionsforbund, og for de sociale udgifters vedkommende betyder det, at den del af udgifterne, som hidtil har været genstand for mellemkommunal refusion, fremtidig skal refunderes af staten.

I de beregninger, der ligger til grund for den samlede refusion - omlægning, er det anslået, at statens udgifter over de sociale regnskaber for 1970-71 — bortset fra udgifter efter de under arbejdsministeriet hørende love — som følge af denne del af omlægningen vil vokse som følger:

[Se tabel i Folketingstidende, 1968-69, side 496]

Lovene inden for det sociale område medfører endvidere som følge af de foreslåede nedsættelser og forhøjelser af de refusions- procenter, der ellers ville blive resultatet efter overførelsen til staten af det mellemkommunale refusionsforbunds andel, følgende ændringer i statens skønnede udgifter for 1970-71:

[Se tabel i Folketingstidende, 1968-69, side 497]


De samlede merudgifter for staten for 1970-71 ved de omhandlede omlægninger er således anslået at ville andrage 989 mill. kr.

Lovforslaget blev ved 1. behandling, og i det udvalg hvortil det henvistes, behandlet sammen med yderligere en lang række lovforslag, som blev fremsat af regeringen som led i byrdefordelings- reformen. Der henvises herom nærmere til omtalen under lov om generelle tilskud til kommunerne, side 321.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer mod 47 (S, VS og SA); 1 medlem (Færøerne) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.