Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i stats- husmandsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, de fornødne midler til rådighed /o)' finansåret 1969-70 til gennemførelse af den i statsliusmandsloven omhandlede ud- låns virksomhed.
Loven, der tilvejebringer det fornødne finansielle grundlag for en fortsat statslig støtte til fremme af landbrugets strukturrationalisering m. m., er stort set identisk med den tilsvarende lov for finansåret 1968-69, jfr. lov nr. 113 af 3. april 1968 (årbog 1967-68, side 321 f).
De beløb, der i §§ 1 og 2 stilles til rådighed af jordfonden og af statskassens midler, er således af samme størrelse som beløbene i den tidligere udlånslov, nemlig henholdsvis 15 mill. kr. og 50,4 mill. kr.
For så vidt angår de enkelte lånesatser i § 3 er maksimumsbeløbene for lån til jordkøb fastsat uændret. Dog er det absolutte maksimum for lån til køb af jord til gartnerier forhøjet med 5.000 kr. til 70.000 kr. under hensyn til jordpriserne i de områder, som er særlig egnede til etablering af gartnerkolonier.
Under hensyn til de fortsat stigende byggepriser og prisstigninger i øvrigt indeholder lovens § 3 følgende stigning i en række lånesatser (beløbene for udlånslov 1968-69 er anført i parentes):
[Se tabel i Folketingsårbogen, 1968-69, side 411]
Endelig er beløbet i § 3, stk. 2, til dækning af udgifter til supplerende tehiislce foranstaltninger på grund af prisstigninger forhøjet fra 15.000 kr. til 17.000 kr.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren bl. a. følgende:
„Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, hvad jordlovs- udvalget agter at kræve „i det omfang, der fremdeles ydes statslån til oprettelse af nye selvstændige brug". I denne forbindelse vil jeg gerne sige, at da landbokommissionen har overvejelser i gang om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fortsætte med at oprette nye brug, agter regeringen ikke at give tilslutning til oprettelse af nye landbrug i 1969-70.
Jeg er dog bekendt med, at statens jordlovsudvalg — for at gennemføre en strukturrationalisering i nogle sønderjyske lands- byer — ved tidligere handler i forbindelse hermed i overensstemmelse med den gældende lov har indgået aftaler, der er betinget af, at der til erstatning for de afståede ejendomme vil kunne ydes statslån til oprettelse af mindre landbrug, hvis lovens kvalifikationskrav i øvrigt er opfyldt. Det vil være naturligt, at sådanne sager gøres færdige. Men jeg undlader ikke at pege på, at muligheden for, at dette kan ske inden for udlånsloven for indeværende finansår, eventuelt er til stede."
I folketinget blev lovforslaget mødt med tilslutning fra de forskellige partiers ordførere, der endvidere rejste en række principielle spørgsmål uden direkte relation til det foreliggende lovforslag. Til spørgsmålet om, hvor længe der skulle ventes på den generelle debat om landbrugslovgivningen, oplyste landbrugsministeren, at man i regeringen var i gang med en række økonomiske overvejelser vedrørende de kommende landbrugsordninger, men at disse overvejelser endnu ikke var afsluttet. De strukturmæssige og de finansieringsmæssige problemer havde man bedt landbokommissionen tage sig af, og ministeren fandt det rigtigst at afvente fremlæggelsen af alle synspunkter, inden man gik ind i en stor og mere generel debat om landbrugsproblemerne.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, af hvis betænkning det fremgår, at udvalget over for landbrugsministeren har rejst spørgsmålet om, hvordan loven vil blive administreret, når man ved 14. almindelige vurdering får en særskilt vurdering af jorden, stuehus og avlsbygninger. Ministeren har hertil svaret, at dette forhold ikke vil bevirke nogen ændring i administrationen af udlånsloven, idet der fortsat sker en samlet ansættelse af ej endoms værdien.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 123 stemmer; 2 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.