Loven gennemfører nye regler om konkursordenen, d. v. s. de regler, der fastlægger, i hvilken rækkefølge fordringer skal fyldestgøres i tilfælde af skyldnerens konkurs. Den hidtil gældende ordning var karakteriseret ved, at en lang række krav havde ret til dækning forud for skyldnerens almindelige kreditorer. De to hovedgrupper af krav, som havde fortrinsret, var lønkravene og kravene på skatter og afgifter. Ved lovændringen ophæves separatist- og fortrinsrettigheder bortset fra lønkrav. Fortrinsretten for afgifter, som i henhold til en række afgiftslove er tillagt leverandører af afgiftspligtige varer i aftagerens bo, opretholdes dog. Ophævelsen af privilegiet for krav på skatter og afgifter er det væsentligste, men derudover kan nævnes ophævelse af privilegiet for krav mod kassebetjente, for krav på leje, for visse forsikringskrav og for lægehonorarer. En lang række af de gældende separatist- og fortrinsrettigheder var hjemlet i andre love end konkursloven. Ophævelsen af en væsentlig del af disse rettigheder og optagelsen af alle bestemmelser om konkursordenen i konkursloven nødvendiggjorde en række lovændringer. Disse ændringer er optaget i lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om fortrinsret i tilfælde af konkurs, se nærmest foregående sag.

Ved lovændringen sker der en styrkelse af lønprivilegiet ved ophævelsen af privilegiet for de krav, som lønkravene hidtil har skullet konkurrere med. Leverandører af afgiftspligtige varer bevarer privilegiet i aftageres bo, dog med den ændring, at lønkrav fremtidig skal dækkes forud for disse krav. Lønprivilegiets tidsmæssige udstrækning begrænses fra 1 år til 6 måneder. Under behandlingen i folketinget blev der indført den bestemmelse, at krav på løn, krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet og krav på godtgørelse kunne gives privilegium for længere tid tilbage end 6 måneder, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

I forbindelse med afskaffelsen af privilegiet for skatter og afgifter blev konkurslovens § 23 ændret under folketingsbehandlingen. Konkurslovens § 23, stk. 2, indeholdt en regel, hvorefter udlæg inden for de sidste 3 uger før konkursen ubetinget bortfalder. Ved ændringen blev udpantning ligestillet med udlæg.

Lovændringen er baseret på en delbetænkning afgivet i 1966 af det i 1958 nedsatte konkurslovsudvalg (nr. 423/1966).

Ved 1. behandling fik forslaget en velvillig modtagelse. K. Axel Nielsen (S) rejste spørgsmålet om at afskaffe fortrinsretten for leverandører af afgiftsbelagte varer til efter lønkrav m. v., men forud for anden gæld at få dækning af udlagte afgiftsbeløb, for hvilke leverandøren hæfter over for staten. Endvidere rejstes spørgsmålet om en sidestilling af udpantning med udlæg i afkræftelsesreglerne i konkurslovens § 23. Simonsen (KF) rejste spørgsmålet om at bevare lønprivilegiet udover 6 måneder for krav, hvorom der var rejst retssag. Ømann (SF) rejste spørgsmålet om at lade lønkrav gå forud for pantekreditorerne, medens Kjær Rasmussen (VS) undrede sig over, at man ikke opretholdt skatter og afgifter som privilegerede krav efter lønkrav.

Det nedsatte udvalg indstillede forslaget til vedtagelse med en række af ministeren stillede ændringsforslag, hvoraf de vigtigste var muligheden for at bevare lønprivilegiet ud over 6 måneder, hvis kravet efter skifterettens skøn uden ugrundet ophold var søgt gennemført, samt ligestillingen af udpantning med udlæg ved afkræftelse efter konkurslovens § 23, stk. 2.

Det fremgår af udvalgets betænkning, at udvalget har drøftet mulighederne for at lade reglen om fortrinsret for leverandører af en række punktafgiftspligtige varer udgå af forslaget. Det fremgår endvidere, at justitsministeriet har drøftet spørgsmålet med finansministeriet, og at finansministeriet har erklæret sig enig i, at der søges tilvejebragt en ordning, hvorefter dette leverandørprivilegium erstattes af en ordning, således at staten refunderer leverandøren det afgiftsbeløb, som han ikke får dækket hos køberen. Justitsministeriet vil til efteråret fremsætte forslag om en ændring på dette punkt, samtidig med at finansministeriet fremsætter forslag om de fornødne tilføjelser om refusionsordningen i de pågældende forbrugsafgiftslove.

Udvalgets betænkning indeholder som bilag justitsministeriets svar på udvalgets spørgsmål samt henvendelserne til udvalget.

Ved 2. behandling var det kun udvalgets formand Hanne Budtz (KF), der tog ordet. Ændringsforslagene blev vedtaget uden afstemning.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 158 stemmer, 2 medlemmer (Rosing og Djurhuus) afholdt sig fra at stemme.